Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
904 Ielling og Hover Sogne.
ældre end den Tid,» i hvilken Jellinge fortrinsviis spillede en Rolle. Det er den
samme Kjendsgjerning, der er bleven iagttaget i den gamle beromte sjællandfke
Kongsgaard Leires Omegn, at ogsaa her Gravhoiene med yderst faa Undtagelser
ligge forud for den af Sagnet og Historien forherligede Tid. Baade i Jellinge-
og Leire-C«gnen henhøre i det Hele Fund af Oldsager fra Jernalderen til de største
Sjeldenheder. ’
Af den gamle, eengang saa betydelige Kongsgaard iJellinge gives der ikke
længere nogetsomhelst synligt Spor; Bygningerne have ogsaa sikkert nok fra først
af og endnu iGorms og Thyras Tid været af Træ, saa de dobbelt let Vilde kunne
forsvinde fporløst, Længere ned iTiden synes der fremdeles at have været en
kongelig Gaard i Jellinge. Idetmindste melder en gammel Krønikeikriver, at det
var paa Kongsgaarden (,.r(sgis cukia"·) iJellinge, at Kong Erik Emun lod sinBroder
Harald Kesia og hans Sønner dræbe (1135) — en Begivenhed, som iøvrigt af Andre
henfores til Skypetorp eller Skiærup, ligeledes i Veile-Egnen. Som et Slags
Minde om Jellinge Byes og Kongsgaards gamle Forbindelse med Kongerne maa
det dog sikkert betragtes, deels at Jellinge By eiedes som Krongods af Kongerne
lige til Aaret 1743, da Byen solgtes ved Auetion til Bonderne, deels at der i
Jellinge Præstegaard endnu i det l7de Aarhundrede var et eget Huus ,,Høfdings-
borg« kaldet, to Stokværk høit, med Staldrum til 16 Heste, som stod indrettet til
Brug for Kongen og hans Følge. Aar 1636 skjænkede Christian lv. Præstekaldet 4
Sognes Qvægtiender, for at holde Gemakker rede til Kongen, naar han kom til Jellinge.
Et Spørgsmaal bliver det imidlertid, om ikke den ommeldte»Høfdingsborg« i denne
Skikkelse først er bleven indrettet af Kong Christian lV., der ofte reiste mellem
Koldinghuus og Skanderborg og netop lagde Veien over Jellinge. Allerede hans
Fader Kong Frederik Il. synes dog at bære begyndt med at komme omtrent samme
Vei, siden han i Aaret 1585 gav Ordre til ved Haraldskjær at bygge en Bro over
Aaen, ,,at wii kunde ther offuer komme och haffue Gienweg entellom wore Slotte
Koldinghus och Skanderborg«. Senere besøgtes Jellinge gjentagne Gange af Kong
Christian V. t669, 1681 og 1687. Men i Aaret 1673 brændte Præstegaarden til-
ligemed Hofdingsborgen, saa Præsten fra den Tid af i Præstegaarden selv maatte
holde ,,en Stue, en Gjæste-tiammer og Stald i fornøden Tilfælde i Beredfkab«.
Det nævnte Gieestekammer fik da Navn af »Kongens Kammer-A Frederik lV. var
gjentagne Gange iJellinge, navnlig iAarene 1704, 1717 og 1721, i det sidstnævnte
Aar tilligemed Dronning Anna Sophie og Prindsesse Charlotte Amalie. Præsten
Mag. Mouritz Mouritzen Hoyer maatte ved denne Leilighed forevise og give For-
ii s klaring om Runestenene og Gravhoiene, hvilket havde til Følge, at han ssNM for-
mle · fattede en lille Bog om Jellinges Mærkvcerdigheder, ,.Encamium Jetiinaense« kaldet,
kzik i som endnu er til i Haandskrift Siden Frederik lV.’s Tid skal ingen Konge hAVe
været i Jellinge, før Christian lslll., der to Gange, først som Prinds og senere
som Konge, besøgte dette mærkelige Sted. Hs» Majestæt Kong Frederik den
Syvende undlod heller ikke paa en Reise i Jylland 1857 nøie at betragte baade
Gravhoiene og Runestenene.
-s-.-.-—»»c———v—WMW—WMOOU«.»«- -
3 ci; i
! " i i- Hover Sogn- Annex til Ielling Sogn- omgivet af dette- Skibet
i ! isi Sogn og Nø1·Vang Herred, fra hvilket sidste det adskilles ved Greis-
i - Mo lleaa. Kirken, midt iSognet, c. 1,-·c·. M. n. n. v. for Veile. Arealet,
; »i 2234 Tdr. Land, hvoraf 250 Tor. Land Fredskov, er afvexlende fladt
si. — og bakket, og bestaaer fordetmeste af lerede Jorder med en temmeng
tynd Overskorpe. En mindre Landevei fra Veile gaaer i nordvestlig
. Retning gjennem Sognet. Htk. 215 Tor. A. og E. , 12 Tdr. Skik.
( og 21 Tdr. Mfk. » ·
j; I Sognet: Hover Kirke (uden Taarn), høit beliggende sydveft
- for Byen af samme Navn; Byerne Hover med Skole, Hovergaard
s, (2 G.), Hovertoft (2 G.), Ure og Høxholt; Hovedgaarden Leer-
» bæk med 51 Tdr. Htk. A. og C og 51J2 Td. Sksk. samt 81j2 Td.Htk.
"· 3« Feestegodsz Hovedgaarden Rugballegaard med 15 Tor. Htk. A. og E.
—· i og 11-c·- Td. Skik samt et ParHuse; Gdne Baungaard, Sophien-
i lund, Petersminde og Uhrskovgaardz Holms Vandmølle Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
