Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ribe. 933
1271 og atter 1272, 26de Octbr. 130l , 7de Novbr. 14023 den sidste og, som det
synes, den voldsomste Ulykke af denne Art fandt Sted Søndagen d. 4de Septbr.
1580, hvorved der efter en samtidig Optegnelse brændte 213 beboede Huse
foruden andre Bygningerz hvilket foranledigede Kong Frederik ll. til under 30te
Novbr. s. A. at fritage Ribe Borgere for al kongelig Skai og Tyngde i 7
Aar og befale dem at takke deres Huse med Tegl. Byens ældste bekjendte
Privilegier ere givne af Kong Valdemar Seierkj Under Borgerkrigen imellem
Kongerne Svend Grathe, Knud Magnussen og Valdemar d. Store indtog den Første
efter at være kommen tilbage fra sin Landflygtighed i Aaret lle Ribe med sine
sachsiske Hjelpetropper. 1207 kom den tydske Keiser Otto lV. paa sin Flugt ind i
Danmark til Ribe og satte derfra over til England. Under en følgende Borger-
krig imellem Kong Erik Plovpenning og hans Brødre indtog Abel 1247 Ribe til-
ligemed Slottet, men det blev ikke længe efter tilbagetaget af Kongen, ·og derpaa
endnu samme Aar beleiret af Abel og nogle tydske Fyrster, med hvem han var i
Ledtog, dog uden at de denne Gang kunde udrette noget mod Kongens gode For-
svar. 5paa et Danehof i Nyborg d. Isde Juni 1269 fik Ribe af Kong Erik Glip-
ping sin Stadsret, som er bekjendt sor dens urimelige Strenghed, der er bleven
til et Ordsprogz blandt Bestemmelserne var det saaledes, at naar Nogen stjal for
Værdi af Tlcz Mark Penge (c· 3 Rb. i vore Penge), skulde han donimes til at
hænges, men var det en Qvinde, da skulde hun begraves levende for den
qvindelige Æres Skyld. 1326 var Ribe blandt de Forlehninger i den sydlige
Deel af Nørre-Jylland, som Jnteriinskongen Valdemar Eriksen overlod Marsken
Ludvig Albertsen, tilligemed Mynten, Told og Møller sammestedsz og efter Chri-
stoffer ll.’s Tilbagekomst sluttede denne Konge og hans Søn Erik i Ribe d. 25de
Febr. 1330 et mærkeligtForlig med den holsteenske Grev Geeri, hvorved de overlode
ham hele Fyen som arveligt Lehn og lovede ham istedetfor samme Sønder-Jylland.
saafremt Hertug Valdemar døde uden Arvinger. J denne Danmarks Opløsnings-
periode findes ogsaa Grev Geert at have holdt Netterthing i Nibe i Juni 13:.38.
Den store Vandflod, som 13673 anrettede saa voldsomme Ødelæggelser i de frisiske
Distrieter og Marskegnene, og som af holsteenske Skribenter saa ofte omtales under
Navnet ,,de grote Manndranck«, tilføiede ogsaa Nibe stor Skade, da Byen næsten
ganske skal have staaet under Vand. J de sidste Dage af Aaret 1441 holdt den
lundske Erkebiskop Hans Larniand med de andre danske Bistopper et Coneiliumi
Ribe. Nytaarsdag 14453 fandt Kong Christoffer af Bayerns Kroning Sted ved
samme Erkebiskop iDomtirkens Chor med stor Høitidelighed og i flere tydske Fyrsters
NOETVCkelleYW ved hvilken Fest Kongen slog ikke mindre end 72 Ridderekkikj og
holdt Dystrenden og Turnering efter de Tiders Skik. J de næste Dage efter
Kroningen foretog Kongen og Nigsraadet i Nibe flere Negjeringshandlinger og
udstedte saaledes en mærkelig Forordning om Tienden, at den herester skulde deles
i 3 Dele, af hvilke den ene skulde tilfalde Sognekirken, den anden Biskoppen og
den tredie Præsten En anden mærkelig Statohandling foregik i Ribe Søndagen
d.»2den Marts l46(), da Kong Christiern l. blev hyldet af det slesvig-holfteenske
Ridderskab og proclameret som Hertug af Slesvig og Greve af Holsteen fra Raad-
huset tsom da var i Grønnegade)k««’s·"·)z Onsdagen derefter, d. 5te Marts, udstedte
Kongensammesteds sin Haandfæstning for Fyrstendomnierne, de bekjendte ,,Landes-
privilegien«. Saavel denne Konge som hans Søn og Efterfølger Kong Hans
opholdt sig ofte i Nibe Sidstncevnte Konges sidste Ophold i denne By er i flere
Henseender mærkeligt Det indtraf i Slutningen af Aaret 1512 og i Begyndeler
st) Detsindestrykie paa Latin hos Terpager p. 685 uden Aarstal, men shnes at hidrøre ita Kollgens
iotlte Negieringsiiu Hos Suhin og i Reg. ojoL hensores de iil Aar 1222z dog et bestemt Aar
» for deres Udnedelse kan vistnok ikke"ansættes.
«) Yed denne Kioninq bares Kronregalierne af fnrstelige Personer-: Hertug Adolf af Slesvig bar
Som-del- Hskkllg Vilhelm af Briinsvig-Lhneborg Kronen, en Her-ma as Schlesien Sccptekkk Og
en Otttng at »Bayern·Æoletz »og var det iindekiigk« — oeincerkerHoikfeidk — ««1tRigens Raad-
-»x som havde Riger at iorlehne, vilde tilstede Andre end dem selv at sore samme Regalia.«
« —) Tekpaa«el· fik-» Skib-) nævner blandt Ribes Maei·kværdigheder ogsaa det, at bkk sandt de fokstc
- Videerstag Sted i Danmark, efter Wolfs Encomjon regnj Dont-D, hvor der siges: «Og var han
lChristoffer af Vai)erii) den første Konning, der man kan irrse om, som slog Ridder Udi
Daiiinark.«
) Her maaTerpaaer rettes, der siger, at Holstenerne valgte hain til deres Konge og sætter
Valget til samme Dag, da Hiiandfaesiningen ndstedtes, d. 51e Marks. Galthen har udstrevet
Terpager paa Dansk, og den berointe Forfatters seilagtige Benævnelse ,,Konge« er ogsaa gaaet
over i Frosts Efterretn. om Ribe Domkirte·
sid-!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
