Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»-.-c»«–»- -·
944 Ribe.
begge Sideskibene. Disse ere smykkede med Halvpiller og Søiler, hvilke
ere zirede med udmærket smukke, bestandigt varierede Capitæler, og alle
af Granit eller Sandsteen. -
Da Domkirkens sydvestlige Indgang tilmuredes ved den sidste
Restauration, har den nu kun 3 Indgange tilbage. Af disse er især
Portalet i det sydlige Kors, den saakaldte »K’athoveddor3»), meget
mærkelig ved sine to Søilepar, hvoraf det ene hviler paa Løvefigurer,
og især ved de interessante gamle Reliesser foroven, fremstillende Ned-
tagelsen af Korset og det himmelske Jerusalem. Ogsaa det vestlige
Soileportal er meget rigt og smagfuldt.
Domkirken havde i den katholske Tid mange Capeller, hvoraf de
fleste efterhaanden ere nedbrudte eller nedlagte; saaledes St. Lucii Cavel
under det store Taarn og ligeoverfor dette St. Nicolai Capel eller det
saakaldte Blykammer (uedbrndt);- St.Ba1-bar—æ Capel, senere Lectorium,
paa Kirkens østlige Side syd for Chorrundingen (nedbrudt); Capellet
Betl)lehem, senere den skeelske Begravelse, under hvilket den bekjendte
Albert Skeel tilFussingø, der var Rigsadmiral 1616—23 og døde som
Lehnsmand paa Riberhuus 1639, forhen laae begravet med sin Frue
Virgitte Friis, og hvor der fandtes et prægtigt Epitaphium over dem,
hvilket nu, med Undtagelse as Judskrifttavlerne af fort Marmor, er
henflyttet iSt. Lucii Capel under TaarnetM), o. fl., som findes
opregnede hos Terpager. Af beromte Mænd, der, foruden de allerede
nævnte, have fundet deres Hvilested i Domkirken, inaae.mærkes den
danske Reformator og anden evangeliske Biskop i Ribe Hans Tausen
(-f 1561), den beromte Lærde Anders Sorensen Vedel (s’« 1616), samt
de fleste af Tausens Eftermænd paa Bispestolen.
I forrige Aarhundrede undergik Domkirken to Reparationer;
den første i Aarene 1738—43, hvilken kostede c. 20,()00 Rd., som·til-
veiebragtes ved en almindelig Collect i Danmark og Norge samt Afgift
af alle Kirker i Danmark, as Præsterne i Nibe Stift og Byens Ind-
vaanere. J Aaret 1770 blev Orgelet flyttet hen til den besynderlige
Plads, som det har havt lige til Kirkens nyeste Restauration, nemlig
over Chorsdoren, saa at det kom til at danne et Skillerum mellem
Choret og den øvrige Kirke. Da især Kirkens Ydre var meget for-
faldent henimod Slutningen af Aarhundredet, maatte der foretages en
ny Reparation i Aarene 1790——93; ved denne blev det mindre Taarn
nedbrudt, hvilket kostede megen Møie paa Grund af Murenes Fasthed,
tilligemed det tilstødende saakaldte Blykammer, ligeledes det gamle
At).Navnet er kommet af et derpaa anbragt gammelt Lovehoved af·9»lietal,
hvilket man har antaget for Hovedet af en·Kat, og hvortil en sabelagtig Hor-
tælling om endeel af Domkirkens Opforelse er bleven ·knhsttet. »
") Der fortælles om denne Adelsmand, der nød stor Anseelse for sin Dhgtighed
og Rigdom, men tillige besad en høi Grad as Uashccngtghedsfolelse, hvilket i
det Hele characteriserer hans Slægt i dens ældre Generation·er, og hvorved
han flere Gange kom i Strid med sin Konge Christian lV·, som dersor 162.3
endog fratog ham hans Besialling som Rigsadin»iral»—» at han engang under en
saadan Strid, da Kongen drog sit Sværd, i Hidsighed skal have gkepet tll
sit, hvorfor Kong Frederik 1V., da han i00 Aar efter betragtede hans smukke
Monument i Domkirken, skal have sagt: »mon hans Kaarde endnu siddet
ligesaa løs.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
