Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Varde. 951
Toldassistenter. Ved Poftvcesenet er ansat en Postmester, der tillige
har Tilfyn med Befordringsvcesenet.
I Barde Kjobftads Sparetasse indestod i Begyndelsen af 1858
108,064 Rd. (i Begyndelsen af 1857: 150,624 Rd.)
« Byens ældste Navn er »Warwith«, under hvilket den forekommer tilligemed
Leinvig i to Kongebreve af 4de Juli 1237 og 4de April 1252, udstedte afErikPlov-
penning og Abel og iiideholdende Forhandlinger med Biskoppen i Ribe angaaende
Plovstatten i de nævnte Stæder og de omliggende Shsseler (Siil)ms Danm. Hist.
lX. S. 77l, x. S. 203). Forovrigt nævnes Varde allerede under Kong Niels i
Begyndelsen af det 12te Aarhundrede (Suhm V. S. 152). Dens Historie frembyder
intet Mærkeligt. Byens ældste«bekjendte Privilegier ere udstedte af Christoffer af
Vayern 1440 og stadfæstede af de folgende Kongen Paa dens sydlige Side ved
Aan laae et lille befcestet Slot (Varde-Slot eller Vardehuus), som i Slutningen
af det t4de Aarhundrede under Dronning Margrete var pantsat til Henneke Limbek
(Siihm XlV. S. 475); det ftal være blevet odelagt i et Bondeopror 2den April
l4·34 (D. Atl.), men om et saadant Opror nielder Historien Intet, saa at denne
Efterretning er tvivlsom. Baggesen (·Danske Stat S. 320) antager, at det snarere
er skeet 15343 thi i dette Aar blev Varde besat af Johan Nantzaii, som der over-
runiplede og dræbte Skipper Hermann, en Tilhænger af den bekjendte Skipper
Element, ligesom Byen i det Hele i denne Borgerlrig leed meget, hvorfor ogsaa
Kong Christian lil. 1537 indrommede den adskillige Begunstigelser. D. 19de Mai
ls551»Ofbrændte Byen med begge sine Kirker; ogsaa 1590 og 1821 er den bleven
hjeinfogt af store Jldebrande. Et Par smaa Udenvcerker til Vardehuus laae syd
for Slottet ud mod Aan eller omflydt af denne. Af Voldpladsene til disse findes
den ene endnu, den anden er for nogle Aar siden bortgravet ved Neguleringen af
Aalobet. Af selve Slottets Plads, der er angivet hos Resen, findes nu intet Spor.
Varde har tidligere udgjort 2 Sogne og havt 2 Kirker, St. Jbs eller St.
Jacobi Kirke, Byens niivcerende Sognekirke, og St. Nicolai Kirke. 1537 blev det
bestemt af Kong Christian tjl., at efterdi Borgerne i den sidste Feide vare blevne
saa ferarmede, at de ikke kunde holde to Kirker vedlige eller underholde mere end
een Sognepraest, maatte de nedbryde »St— Relaus Kirke« og lægge Sognet til St.
«zbs Kirke, men den vedblev dog at bestaae til ind i dette Aarhundrede og blev
først nedbrudt e. 1815.- Siden 1732 Var der imidlertid kun een Sognepkckst til
begge Kirker, som da maatte holde en personel Capellan, forat Gudstjenesten sam-
tidig kunde holdes i begge. Foruden disse tvende Kirker har der i den katholske
Tid eristeret et Capel nord for Byen, hvoraf i Aaret 16538 efter skriftlige Beret-
ninger fra den Tid endnu faaes Ruiner. St. Nieolai Kirke har staaet midt, lidt
til Øst, i Byen.
· J en ældre Periode havde Varde Betydning som Handelsstadz den var derfor
ogsaa en af de 7 Stæder i Jylland, som efter Forordningen af 26de Jan. 1682
alene maatte drive udenlandsk Handel. Men allerede, da D. Atl. udkom, eiede
Skyemikke længer Skibe, og Seiladfen var «saare ringe og faa godt som ingen-
efterdi Revieren fra Vesterfoen op til Byen er bleven her og der af Sand
saa tilstoppet, at ·der nu alene smaa Baade kan gaae igjennem lige til Byen, da
store Baade eller smaa Pramme ikke kan komme nærmere end tilJaiiderilp, som er
en Miil vesten fra Varde.« Hjerting var derfor dengang som nu, «denHavn, som
Kjobmændene i Varde betjene sig af til deres Varers Ud- og Indforsel, hvor f1·cl
og til de maae føre Varerne enten tilvogns eller paa større og mindre Baade.«
Et Beviios paa Pardes tidligere Anseelse er ogsaa det, at denne By ved oven-
naevnte zzorordning beholdt Borgermester og Raad; først ved et kgl. Nescr— as 1752
bestemtes der, at den derefter kun skulde have en Byfoqed og en Vyskriver J dM
senere Tid er Varde imidlertid atter i kjendelig Opkoinstz dens Jndbygger-Antak,
som Ped nolk»etællingerne 1769 og 180t kun beløb sig til resp. 690 og 1020, var
ved Zolketeellingen 185s’), som anført, steget til imellem 18 og 19(30.
» Nogle antiqvariske Efterretninger om Varde Kjobstad af Kammerjunker Wedel-
Heineiy »i4sin Tid nyoged i Varde, findes i historisk-statistisk Maanedstidende for
Siibe Stift. Af samme Forfatter findes i det Kongelige Haandbibliothek i Manu-
seript en» Lseskrivelfe af Byen, overleveret Kong Christian Vitt. ved dennes Nær-
værelse i Varde 1842.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
