Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gnldager Sogn. Fang. 975
som ved Udforsel af Stude til England med Dampskibe (i omtrent 7 Aar
er fra denne Plads tilLowestoft udført over 1000 Stude). I Byen ere
4Kjobmænd, hvoraf den ene er Skipper og 2 andre tillige Gjæstgivere,
endeel Søfolk og Fiskere, en svensk-norsk og en hollandsk Viceconsnl,
1 Toldoppeborfelscontrolleur og 2 Toldassistenter. En Stivelsefabrik.
Ved Byen er i de sidste 3 Aar anlagt en Plantage paa c. 3 Tdr. Land
til dens Forskjonnelfe. Fiskeriet er ikke ubetydeligt og drives deels paa
Havet, deels ved Ebbetid ved opstillede Riisgjcerder, navnlig af Sædding
Byes Beboere. Om Handelen paa Hjerting see under Varde S. 948.
Sognet hører under Skads Herreds Jurisdiction (-«3arde), Barde
Amtstue- og Lægedistrict; 2den ngds. Amtets 32te Lægd. Sognet
danner en egen Commnne. Kirken tilhører Sognets Beboere. J Hjer-
ting er et Hospital, stiftet af Consul Esben Mathiesen for fattige
Skippere og Sosarendes Enker. Præstekaldets Regnleringsfum er
605 Rd. Præstegaarden-3 Areal er omtrent 90 Tdr. Land Ager og
Eng og 70 Tdr. Land Hede og Mose, af 61,-9 Td. Htk En Have
ved Gaarden af henved 1 Tv. Lands Størrelse er anlagt og deri plantet
omtrent 2000 Træer, som lykkes særdeles godt og med Tiden vil give
betydeligt Lce for Gaarden og Lysthaven.
Guldager Kirke er hvælvet og har Taarn, som forhen har været høiere og
tiente som Somcerke, men blev ved en Reparation formindsket. Kirken er overalt
tækket med Blyz den er indvendig ret smuk og vel vedligeholdt. Den i D. Atl.
omtalte aabne Begravelse findes nu ikke mere; men i Chorsdoren hænge to smaa
Tinplader med Judskrifter over Chrisioffer Krnse tilSonderriis (—s- 1599) og Jomfru
Sophie Vognsen paa samme Gaard le 1(579). Ogsaa paa Kirkestolene findes
anbragte Vaabener fra det 16de Aarhundrede, som formodes at henvise til adelige
Familier, der have boet paa Sønderriis. Et simpelt Epitaphinm af Træ i Choret
over Johannes Krag, som var Præst i Guldager i 46 Aar (Jk t772), og et andet
af Steen i Skibet over Niels Thornp (Fader til den for nogle Aar siden afdode
Rector Thorup i Ribe), som var Præst i dette Sogn fra 1773 til sin Død 1803.
J Aaret 1859 har Kirken faaet et af Orgelbvgger Ohrt i Gram forfærdiget Orgel,
en Gave til Sognet af afdode Consul Mathiesen og efterlevende Enke.
Sønderriis har forhen været en adelig Sædegaard af Betydenhedz de store
vidtudstrakte Heder, som høre dertil, vidne endnu om Dyrkning, ligesom ogsaa
Sagnet fortæller, at en betydelig Deel af den nuværende Ho-Bngt har været
en denne Gaard tilhørende Eng. Af de gamle Eiere nævnes ovenanforte Christoffer
Krnse (—f— 1599), Christen Kkag li- 16272), hans Broderdatter Else Krag, gift med
Jacob Vognsen, og deres Datter Sophie Vognsen U- 1679).
Oen Faar-, beliggende i Vesterhavet og adskilt fra Vester-Horne
Herreds sydligfte Landtunge, Skallingen, ved det 1-,6 Miil brede
Judlob til Ho-Bugt, Graadyb kaldet. Øen er 21Z5 Mile lang,
«,-4—««’-·», M. bred, og dens Fladeindhold udgjør henved 1 U Miil eller
9724 Tdr. Land, hvoraf Størsteparten bestaaer af Klitter, Flyvesand og
Hedejord. Jkkun iNærheden afoerne findes nogle flade Strækninger,
som ere optagne til Dyrkning; Engene, især i den nordlige Deel af
Ben, ere utilstrækkelige til at forsyne denne med det nødvendige Ho,
saa at dette ofte maa hentes fra Fastlandet. Jndvaanernes Antal ud-
gjør 2919. Om Indvaanernes Erhverv udenfor Jordbrug, der kun
er ubetydeligt, vil efterfølgende Uddrag af Toldvæsenets Jndberetning
for Aaret 1858 give Oplysning.
Handelen paa Fano indskrænker sig tilØens Forbrug. Urtekram-
og Colonialvarer indføres i Regelen fra Altona og Kjøbenhavn, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
