Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1032 Megeltonder Sogn.
har da været et Hovedtempel paa Halvoens sondre Deel, som ogsaa Holstenerne
sydfra have besøgt »og deeltaget i de ved Aarets Hovedfesier der afholdte Offergilder.
Dette Tempel kan i en senere Tid være kaldt Galdrahnus og Byen haver deraf
faaet sit Navn.« Han antager, at Guldhorn-Jndskriften er at henfore til den sidste
Halvdeel af det 5te Aarhundrede-
Begge Guldhornene opbevaredes i det kongelige Kunstkammer inobenhavn og
fremvistes med de øvrige der bevarede Sjeldenheder. En tidligere for at have
fabrikeret falske Vancosedler med Tugthuusstraf anseet, men senere løsladt Person
ved Navn Niels Heidenreich, der havde faaetBorgerbrev som Frimesteri Uhrmager-
og Guldsmedprosessionerne, har skuffet sig en herosrratisk Navnkundighed ved at
have tilintetgjort disse kostbare og over hele Europa beromte Levninger fra Heden-
old. Han havde forskaffet sig falske Nøgler, med hvilke han Natten imellem stde
og 5te Mai 1802 aabnede de mange veltillaasede Døre, der værnede om disse
Skatte, og bortstjal begge Guldhornene tilligemed nogle andre Sager af Guld og
Sølv. Tpven omsmeltede de stjaalne Gjenstande og forarbeidede Tid efter anden
af Guldet Skospænder, Kieder, Ringe og andet Saadant; især forvandlede han
det dog til ostindiske Munter, de saakaldte Pagoder, som han betydelig sorfalskede
ved Tilsætning af Messing, hvilket endelig, skjøndt først efter et heeltAars Forløb,
ledede tilThveriets Opdagelse iApr. 18():3. Forbryderen blev ifolge kongelig Reso-
lution indsatsi Kjøbenhavns Tugthuus »under nøie Bevogtning for sin Livstidsz
efter henved 34 Aars Tugthuusfiengsel blev han dog 1837 paa Kongens Fødselsdag
overflpttet tilForbedringshuset, og 1840 fik han sin Frihed; det næste Aar indlagdes
han som Lcm paa det Almindelige Hospital, hvor han døde 1844 i sit 84de Aar.
Guldhornene i Gallehuus have sremkaldt en utallig Mængde Skrifter lige fra
de første Tider efter Fundene til den allernyeste Tid, af hvilke her skulle nævnes:
Olai Wormji Diss. ste. aureo coruu, Hasti. 1641. sol.
P. Winstrup (Biskop i Lund): Cornicen danicus s. cakmeln de aureo enknu
in cjmhria itu-omo, 1644« fol. (ogsaa oversat s. A. paa Dansk: »Den danske Horn-
blæser, udsat paa danfk Tungemaal af En. som paa Herren haaber-M Foruden
dette Poem udkom samme Aar et Par theologiske Afhandlinger, figtende til at
forklare Hornets Figurer, af en holsteensk Præst Egard og Provst Nandulf.
Trog Arnkiel: Gulden Horn 1639 bei Tundern gefunden, Kiel 1683 (hele
203 Qvartsider).
J. Sorterupx Anmærkninger over det gpldne Horn, l7l7. (Denne meest
som Digter bekjendte Præst antog, at Hornet var en Slags hellig Calender, og at
Billederne betegnede de Guder, som i hver Maaned skulde dvrkes. Et større Skrift
af ham: ,,p-s0(lc-0mus celendarli Art-lode oenlis cltmici el atiliqisissimi«, hvilket as
Mangel paa For-lægger ikke kunde blive trpkt, bevares i Manuscript paa det konge-
lige Bibliothek.)
J. R. Paulli: Zuverlassiger Abriß des Anno 1734 bei Tundern gefundenen
giildenen Horns, Copenh l7—·31, sol., ligeledes paa Dansk t7155.
P C. Gutacker: Erkliirung iiber das am 21. Apr. 1734 in der Grasschaft
Schackenburg gefundene guldene Horn, Alt. l7:3t3. 4. ,
V. Grauer: Gritndliche und aussuhrliche Erklarung derer heidnischen und
is! specie runischen Gotzeubildern, Thieren, Figuren und gothorunischen Characteren,
tvelche auf dem bei Gallehuns 1731 gefundenen gulden sogenannien Heiligthums-
oder Gotzendienstes-Horn sich reprasentiren, Tond. 17:«k7. 4.
P E. Miiller: Antikvarisk Undersøgelse over de ved Gallehuus fundne Guld-
horn, Kjøbenh. 1806. 4 (et af Videnskabernes Selskab krouet Priisskrift).
K. Hennebergr Hvad er Edda2»ellerZ« Naisonneret kritisk Undersøgelse over
de tvende ved Gallehuns fundne Guldhorn, Aalb. 1812 (det omfangsrigeste Skrift
i hele Guldhornsliteraturen, 264 Qvartsider). ·
J. H. Bredsdorfs: Ueber die Jnschrift auf dem letzt gefundenen goldenen
Horne i ssMecrmikes des Anliquaires du Nemj 18313——39« p. 159—62.
P. A. Munch: Om Judskriften paa det i Sønder-Jylland 1734 fundne Guld-
horn, i »Annaler for uord. OlduyncL og Hist. 1847«« S. 327—52., 389——"91.
E. C. Werlauff: Hans Grams Afhandling om det i Aaret 1734 ved Møgel-
tønder fundne Guldhorn, i ,,Ann. s. noksj Osdkycni. og Hist. 1853« S. l4l——92.
— C. C. Rafn: De tvende ved Gallehuus fundne Guldhornz Guldhorn-Jnd-
skriftens Forklaring, i ,,Ann. f. uord. 01cthni1. ogHjsi·1855tt S. 317—81. (Denne
- –..-.s—. «.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
