Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement til Speciel Deel l. 4::)
J de aandelige Rørelser, der afslutte Middelalderen og gjøre
Lyergangen til en ny og for Menneskehedens Udvikling mere frugt-
bringende Tid, indtager Danmarks Hovedstad en betydende Plads. Her
oprettedes det første Bogtrykkeri i Danmark af en Hollcender Gottfried
af Ghemen, hvor den første danske Vog, den danske Riimkrønike, blev
trykt 1495« J Nieolai Kirke, Byens ældste og anseeligste Kirke, hørtes
første Gang her i Landet evangelisk Prædiken af en tydsk Magister
Martin Reinhard, som Christian ll. havde indkaldt i Slutningen af
Aaret 1520, men som ikke havde nogen Fremgang; desto større Frem-
gang havde derimod »Danmarks Luther«, Hans Tausen, som 1529 blev
sorflyttet af Kong Frederik l. fra Viborg til Kjøbenhavn som Sogne-
præst ved samme Kirke, og snart drog hele Befolkningen over til den
nye Lære. Stedet, hvor denne mærkelige Kirke har staaet, har siden
Branden 1795 maattet afgive Plads for — Byens Slagterboder! To
mærkelige Herredage ere i Reformationsperioden blevne afholdte i Kjø-
benhavn før den bekjendte Rigsdag iOctober 1536, paa hvilken den
lutherske Lære indførtes fom Statsreligion: den første i Juli 1530, hvor
Hans Tausen og de andre evangeliske Lærere overleverede Kongen deres,
i 43 Artikler affattede Troesbekjendelsez den anden, som var udskreven
i Anledning af det nye Kongevalg efter Frederik 1.’s Død, i Juni og
og Juli 1533, hvilket Valg dog ikke her kom istand, medens Herredagen
derimod gjorde adskillige Indskrænkninger i den Lutheranerne ved Odense-
Recessen 1527 tilstaaede Samvittighedsfrihed.
J 1ste Udgave S. 62, L. 41. 11te og 12te, læs 10de og 11te.
S. 62, Lin. 45. Kjøbenhavns Citadel fuldførtes1664 (ikke1663) af
Baron Ryssensteen, som ogsaa anlag«de selve Byens Fæstningsværker, af
hvilke en Bastion endnu bærer hans Navn (fee om ham ll. S. 729). Cita-
dellets Kirke blev begyndt at opsøresiJuli1703 og indviet26deNovbr 1704
I 1ste Udgave S. 63, L. 1. 2«—4, læs Z—5.
Foruden i de almindelige topographiske Værker, som Danske Atlas,
haves fornemmelig Underretning om Kjøbenhavn i:
E. Pontoppidans Origines Hafnienses eller Den Kongelige
Residentz-Stad Kjøbenhavn, sorestillet i sin oprindelige Tilstand, fra de
ældste Tider af indtil dette Seculi Begyndelse, Kjøbenhavn 1760, 4;
L. de Thurahs Hafnia hodierna eller Udførlig Beskrivelse om den-
Kongelige Residentz- og Hovedstad Kjøbenhavn, med en Forklaring om
alle de Mærkværdigheder, som denne store Stad nuomstunder indbefatter,
Kjøbenhavn 1749, 4;
R. Nyerups Kjøbenhavns Beskrivelse, Kbhvn. 1800.
S. Sterms Statistisk-topographisk Beskrivelse over Hoved- og
Nesidentsstaden Kjøbenhavn. 1ste Deel. Kbhvn. 1841 (Fortsættelsen
er ikke udkommen).
Om de kjøbenhavnske Kirker findes Efterretninger iF. Thaarups
Beskrivelser af Frue Kirke, Holmens Kirke, samt Garnisons-Kirken og
Kirken i Citadellet Frederikshavn (alle tre udkomne inølsenhavn 1833),
C. Rothes Udsigt over Kjøbenhavns Kirkers Historie, Kjøbenhavn 1854,
og H. F. Rørdams Hist. Efterretninger om Christian lV·’s Kirke
Udenfor Nørreport ved Kjøbenhavn iNye kirkehist. Saml. l. S. 353——87.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
