Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Snpplement til Speciel Deel l.
udskiftningen og Fællesskabets Ophævelse, og dernæst, at Frederiks-
borg Slotssogn, der aldrig har været undergivet nogen egentlig
gjennemført Udskiftning, har samlet sig selv i Tidens Løb af de
Arealer, der ved Nabosoguenes Udskiftning bleve ude-
lukkede fra disse.
Det gamle Herrescede Hillerodsholm nævnes første Gang Aar
1275 »Hildesrnthholm«, og senere 1354 »Hildrisholm«, 1413 »Hylridz-
holm«, 1416 »Hildretzholm«, samt i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede,
da Jep Hwafz i Hyllerødsholm er antegnet blandt de rige Mænd i
Thry Herred; dog er det maaskee tvivlsomt, om de tilligemed Stedet
nævnte Mænd have været Ciere eller blot Beboere af Gaarden
(Knudsen). Hillerødsholm var bleven en Eiendom i Gøyernes Familie,
og Herlnf Trolle fik ved sit Ægteskab med Birgitte Gøye denne Gaard
og maaskee ogsaa Græsegaard. Fra Martini Tid 1544 til 1560 byg-
gede og boede dette hæderlige Ægtepar paa Hillerødsholm; da sluttedes
det bekjendte Mageskifte den 1ste Juli 1560. (Dahls Efterretn. om
Frederiksb. lærde Skole l. S. 13.) Umiddelbart efter Mageskiftet sik
Stedet sit nuværende Navn Frederiksborgy Det første bekjendte
Kongebrev, udstedt paa Frederiksborg, er dateret 2den Septbr. 1561,
og de ældste Slotsbygningers Opførelse paabegyndtes paa samme
Tid. Om det gamle Hillerødsholm aldeles eller kun tildeels blev
nedbrudt, lader sig ikke bestemme; men til Slottet hentedes Materiale
fra de da udtjente Bygninger Gurre, Ebbelholt-Kloster og Dronning-
hol1n-Slot. Bygningerne paa den yderste Slotsholm med de to
rnnde Taarne, der bære Aarstallet 1565, ere Dele af det ældste
Frederiksborg. Hovedbygningen paa dette ældste Frederiksborg ned-
brødes lige i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, da Christian tv.
foretog sig at opsøre det nuværende Slot. Aarstallet 1606 i Gavl-
spidserne tyder noget nær paa den ydre Fuldendelse af Muur- og
Tø1nmerværket. Den gamle Slotskirke antages endnu at have staaet
og at være bleven afbenyttet til Gudstjeneste i Aaret 1617, hvilket ikke
er nsandsynligt, da den nye, pragtfulde Slotskirkerimeligviis har krævet
lang Tid til Fuldendelse-11 af sin indre Udsmykning. Fangetaarnet bærer
Aarstallet 1634. Egentlige Fæsiningsværker har Frederiksborg aldrig
havt, skjøndt man, vildledet af nogle misforstaaede Ord i gamle Døen-
menter, undertiden har været tilbøielig til at antage det. Tilfældige
Forstandsninger, f. Ex. paa Pladsen ved Krer under Krigen 1658—59,
høre naturligviis ikke hertil. I Slotsforvalter Hans Nielsens Justar
af 26de April 1718 hedder det (5te Posts), »Og som alle Slottets Byg-
ninger indenfor Vindelbroerne staae alene under hans Forvaltning og
Opsyn: Da skal han fornemmelig tage iAgt, at Broerne optrækkes og
at Portene daglig og til rette Tider lukkes og aabnes, iligemaade under
Gudstjenesten og Prædikenen, og tillige derover at holde, at ingen Kjørsel
udi begge øverste Pladser tillades, ei heller at nogen kjører igjennem
Gaardene uden Bevilling, til hvilken Ende baade Portnerne og Vægterne
skal staae under hans Commando og forrette alt, hvad han dennem i
Vores Tjeneste befahler.« Jndtil 1717 besørgede Amtmanden Udsørelsen
asBygningsarbeiderne ved Slottet efter specielle kongelige Ordres. Den
sidste Ordre af denne Art er fra 1716, da det paalagdes Geheimeraad-,
Amtmand J. O. Raben »at foranstalte nogle Reparationer ved Audience-
« .—. —«— -..-—«-.-.—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
