Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Wms·——s——«« —-kf—-——« s — —·« — —
.- - . « 3
. » ? ; Z« - · « I——« « « 1·«« -)«
— HOJZ
58 Snpplemcnt til Speciel Deel l.
Hefte styrtede døde om paa Landeveien«. J Aaret 1765 angaves Hoveriet
at være »over 50,000 Læs Kjørsel for Frederiksborg Districter alene«.
Driftshoveriet ved Ladegaarden bestod i sin Heelhed indtil Rednctionen
ifølge kongl. Resol. af 21de Juli 1799, da det bestemtes, at Avlings-
hoveriet skulde udføres afLadegaardens egne Folk, som recrntteredes ved
Udskrivning lige med Militairet, hvorpaa Ladegaardsmarkerne bleve deelte,
og Skovarealerne udsondrede m. m. Fra den Tid af besørgedes kun
Hyhpstningen ved Hoveri, og dette er ogsaa i en senere Tid aldeles
afløst. En Forogelse fik Frederiksborg Stntteri i sin Tid ved det vilde
Stntteries Forflyttelfe fra Hesselø til Store-Dyrehave; dette skete omtrent
1794. Som Følge af den efter 1830 gjennemforte yderligere Reform
af Stntteriet deeltes Ladegaarden i Hillerodsholm Stutteri-
gaard, nu under Landstutmesterens Overbeftyrelse, Hillerøds-
holm Avlsgaard, bortsorpagtet, og
Trollesminde, opført af Nyt 1834—35 1-«4 M. udenfor Hille-
rød Slangernpsport, hvor gamle Benævnelser, som Trolles Huus, Trolles
Bro, Trolles Varig, da bleve frelste fra at forstnmme. Trollesminde
bortforpagtes ligesom Hillerødsholm Avlsgaard og
Faurholm, den tredie store Avlsgaard paa Stntteriets gamle
Enemærker. Om Fanrholm i tidligere Tid kan her udtogsviis anføres
Ordene i H. Knudsens Danmark i Middelalderen S. 23 flg.: »Favrholm,
der nn ligger i Frederiksborg Slotssogn, Lynge-Frederiksborg Herred, laae
forduni i Freerslev Sogn og altsaa i Stro Herred, indtil 1555. Første
Gang, den omtales, er i et Pantebrev fra 1364, da Væbneren Petrns
Martini, kaldet D11uæ, overdrog denne sin Gaard Fauræholm og Faurce-
holmsfang som et brugeligt Pant til Kong Valdemar lV. for 200 Lod
pnnrt Sølv efter Colnsk Vægt. Vi have intet Beviis for, at denne
Gaard fra den Tid af har været eiet af Private. Omtrent 1495 over-
drog Kong Hans denne hans og Kronens Gaard »Fawerholm« tillige-
med hans og Kronens Gods iEgesper og Ryne som et frit brugeligt Pant
til »os elskel. Hustrtve Mette Knudsdatter for 100 steder (:): lybske) march
penninge oc 300 danske march penninge«, at beholde naflost indtil næste
St. Valborgs Dag. Hun beholdt ikke dette Pant længere end til næste
Aar, da samme Konge atter overlod hans og Kronens Gaard Farver-
holm, Møllen og Egespereby til Jep Nielsen. Bemeldte Jep Nielsen
findes at have havt dette Gods endnu i Aarene 1512 og 1517, men
maa enten have været død eller paa anden Maadehave mistet det 1523,
i hvilket Aar Kong Frederik l. forlehnede »osz elskel. Hans Villnnisen« paa
Livstid med Fagerholm og Egesper By. Hvorlænge denne Lehnsmand har
havt dette Lehn, er ikke let at sige, da man ikke finder nogen Efterretning
derom, førend i 1547, da Kong Christian lll. med Rigsraadets Samtykke
solgte og tilskjodede »Anders Barbh, Provst iRoeskilde, Vor Tjener og
Raad« sin og Kronens Gaard Fanerhollnm med Fatierhollnms Mølle ndi
Tryherrit udi Fredersløfs Sogn. Alt dette Gods skulde Anders Barby have
til evig Eiendom »att eye skullendis Saa sriit som Riidder og Snenne
Haffue therres arffnegoedtz her i wortRiige Dammnark«. 1549 ndstedte
RigsraadetStadfæstelsesbrev paa det kongelige Skjøde, saavel angaaende
alt det ovennævnte Gods, som angaaende Afhændelfen af Skyerøed By,
der var 4 Gaarde iTrieherrit, Herluff Sogn, hvilken Kongen 1548 havde
afhændet til samme A. Barby. Denne Eier tilkjøbte sig siden mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
