Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Supplement til Spcciel Deel 1.
Følgende henhørende til Bestridelsen af Bornholms geognostiske
Forhold og navnlig dets Kystdannelse:
»Bornholms Hovedkyst løber fra Svannike til den nordligste Pynt
af Hammer-en fra Sydost til Nordvest og er en Løsbrydningskyst for
Granit-Gneusen, der løber parallel med de vigtigste Hævningglinier her
i Landet. At den er saadan en Løsbrydningslinie, bliver vel beviist
derved, at der er dybt Hav tæt udenfor Kysten og at alle de Klippe-
dale, igjennem hvilke de smaa Aaer søge til Havet, staae lodrette paa
Kystlinien og ere Tverrevner, der næsten altid fremtræde, naar en fast
Klippemasse bliver hævet. Skulde vi sammenligne saa smaa Forhold
med store, da vilde jeg sige, at Bornholms bratte, skarptegnede, men
lidet høie fra Nordvest tilSydost strygende Kyst svarer til en Alpekjæde,
Havet udenfor er en Længdedal, og Aalobene med deres bratte Klippe-
fider ere Tverdalene; det er i det mindste den samme Lov, der gjør sig
gjeldende paa begge Steder. Den fra Svaunike til Maltqværneu ved
Nexø løbende Kyst er Granit-Gneus, dens Strygningslinie N. S. og
de faa Aaløb, som udmunde paa denne Strækning af Kysten, staae
nogenlunde lodrette paa den, saaledes, at ogsaa denne Kyst formodentlig
vilde svare til en Hævningslinie, der stryger N. S., en Retning som
ellers kun er meget lidt ndviklet hos os. Ved Nexø begynder allerede
Sandstenen, der ligger næsten horizontalt og danner hele Kysten fra
Nexø til Dueodden. Sandstenen er haard, og. paa disse to Egenskaber,
dens næsten horizontale Leiring og dens Haardhed beroer det, at Havet
udenfor denne Kyst kun langsomt tiltager iDybden og Landet kun lang-
somt stiger i Høiden Den sydlige Kyst paa Bornholm fra Dueodden
indtil Arnager skylder sine Forhold til en ganske eiendommelig Struktur
af Kystlinien selv. Den hele sydlige Deel af Bornholm bestaaer af
Overgangsformationens Steenarter, der paa enkelte Puncter nær, saa-
som Rispelbjerget, helde under Vinkler af 1—50 imod Syd, og man
har derfor Grund til at vente, at Steenmasferne med samme Vinkel
vilde gaae ud i Havet og derved foranledige Dannelsen as en flad og
lidet charaeteristiskKyst. Dette er nu ikke Tilfældet; overalt, hvor man
kommer Kysten nær, finder man, at Skiferlagene pludseligen faae stærke
Heldninger imod de ældre Bjerge, der paa nogle faa Skridt kunne til-
tage med 20—300 og have en meget forskjellig Strvgningslinie, saa-
ledes, at vi her i Kysten selv have Resultatet af en Mængde locale
Sænkninger, der snart have trufer Overgangsskiserne, snart enDannelse,
som jeg henregner til Keuper, snart Jnrasormationens kulforende Lag.
Gaae vi nu langs med Kysten, dannes denne snart af den ene, snart
af den anden af disse Formationer, eftersom de ved Lagenes Stilling
eller Beskaffenhed have budt Bølgeslaget en mere eller mindre stærk
Modstand. Man kan sige atKysten ligger netop her, fordi Sænknings-
forholdene her have forstyrret Lagene og derved givet Vandet Leilighed
til at angribe de blodere Lag.
Fra Arnager strækker sig etRev i sydøstlig Retning og fremtræder
som en Fortsættelse af den Kyst, der fra Arnager gaaer imod Nord,
indtil forbi Stampeaaens Munding; denne skarpt tegnede høie Kyst, og
udentvivl dens Fortsættelse som Nev, dannes af en meget seig Steen
af Kridtformationen, der netop formedelst sin Seighed har gjort en
stærk Modstand imod Vandets Angreb. Naar vi dernæst betragte Kysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
