Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Supplemeut til Speciel Deel l.
S. 692, L. 8. Under 29de Marts 1857 er approberet et nyt
Reglement for Borgervæbningen i Nyborg, hvorefter dette er orga-
niseret som et Infantericorps med en Styrke as c. 120 Mand, sor-
uden en Capitain som Compagniches og 3 Lieutenanter.
S. 695, L. 14. (1857) indtil iaar, l. indtil iaar (1857).
S. 696. Faab org Kirke har faaet en ny Altertavle, et udmærket
Kunstværk, malet af Prosesfor Marstrand.
S. 698. J Faaborg udgives »Faaborg Avis, Salling Herreds
Tidende«.
S. 699. J Faaborg er en privat Telegraphstation.
S. 700, L. 9——10 og S. 715, L. 18. Aarslev Sogn i Vinding
Herred er nu Annex til Sønder-Hoirup Sogn i samme Herred.
S. 713, L. 19. 1675, l. 1688.
S. 714, L. 5 s. n. Aarslev, l. Annexet Aarslev.
S. 715. JAaret 1820 gjordes der ved Aarslev et rigt Fund af
Oldsager-, bestaaende af en Guldsibula, 7 drevne Guldbeslag, et Guld-
spænde m. m., Alt besat med Carneoler og Granater.
S. 726. Ved Broholm gjordes i 1832 et stort Fund asOldsager,
Guldsmykker og Bracteater, ialt 49 Stk., der tilsammen veiede 8 Pund
og 9 Lod og vurderedes til 1120 Ducater.
S. 727. J Midten af det 16de Aarhundrede tilhorte Mullerup
Johan Friis, Danmarks Riges Raad og Kongens Cantsler. Han døde
1570, og efter ham synes hans Broder Henrik Friis at have eiet Gaarden;
thi den næste bekjendte Eier er hans Svigersøn Jacob Hvitfeldt til
Lillo og Berritzgaard, Lehnsmand i Trondhjem ti 1583). Hans Enke
Fru Elisabeth Friis eiede Mullerup langt hen i det 17de Aarhundrede.
Henimod Midten af samme Aarhundrede forekommer Hr. Mogens Sehe-
sted som Eier. Siden 1815 har Gaarden ikke været beboet af nogen
Eier eller Besidder.
S. 732. Om St. Jorgens haves nu en historisk Beskrivelse af
Biskop Engelstoft. See Samlinger til Fyens Historie og Topographi,
udgivne af Fyens Stifts litercere Selskab, 1ste Heste.
S. 735, L. 15. Cgebjerg, l. Egebjerg
S. 739—40. J Historisk Tidsskrist 3die Række, 1ste Bind, 2det
Heste, S. 330——426 (1859) har Biskop Di-. C. T. Engelstoft givet en
historisk-statistifk Befirivelse af Øen Turø. Forfatteren angiver Turos
Areal til 1516 Tdr. Land og sremhcever, at Øen er et af de tættest
befolkede Landsogne i Danmark.
S. 740. I det oldnordifke Mufeum findes den beromte Altertavle
sra Turø, der formodes at have staaet i Dalnm Klosterkirke og as Fru
Ellen Marfviin derfra at være ført til Turø. Den fremstiller iBilled-
fkjcererarbeide den sørgende Jomfru Marie med Christi døde Legeme paa
Skjødet. Hvad der gjør denne Altertavle saa mærkelig er, —at der paa
· Y kssp z».–«;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
