Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(omtrent 1 1/2 M. langt), Sjællands Rev (1 M.), Revene ved Anholt og
Læsø, og Skagens Rev, vel langt fra det længste (1/2 M.), men ved sin
Beliggenhed paa en saa befærdet Søvei af den største Betydning for
Søfarten.
Ved den specielle Beskrivelse af de det danske Monarchies Hovedland
begrændsende Have, bliver at skjelne mellem:
Østersøen med dens 3 Udløb, Sundet, Store-Belt og Lille-Belt;
Kattegattet;
Nordsøen.
Østersøen
<center>med Sundet og Belterne.</center>
Østersøen omsluttes af Sverrig, Rusland, Tydskland og Danmark.
Den har et Fladeindhold af c. 6,500 Kvadrat M.
Geognostiske Forskninger have ledet til den Anskuelse, at Østersøen,
der i de ældste Tider gjennem det hvide Hav synes at have staaet i
Forbindelse med Jishavet og ved dettes Jis tilsørt vort Klima en Kulde,
vi nu ikke kjende, ved en Vandflod, man har kaldt den baltiske, i en
forhistorisk Tid gjennem Sundet og Belterne har brudt sig en Forbindelse
med Nordsøen, og derved givet de danske Øer samt Nørrejyllands Østkyst
i det Væsentlige deres nuværende Omrids.
Adskilt fra Oceanet ved flere Mellemled har Østersøen i mange
Henseender Charakteren af et Jndrehav. Kun enkeltviis opnaaer det en
Dybde af 100 Favne og i vore Farvande ikke over 20 Favne. Dets
Vand har kun 1/3 Deel af Verdenshavets Saltholdighed, der omtrent er
3 1/2 Procent. Ebbe og Flod, der kun er ringe i Kattegattet, findes næsten
aldeles ikke her, hvorimod vel en Forskjel mellem Høivande og Lavvande
som en Følge af Vandets Jndstrømmen eller Udstrømmen.
Blandt alle Europas Have modtager Østersøen i Forhold til sit
Areal den største Tilstrømning af ferskt Vand, hvilket, i Forening med
dets, i den nordlige Beliggenhed grundede, ringe Fordampning, forklarer
saavel dets mindre Saltholdighed som de særegne Forhold, der finde Sted
med Hensyn til Udstrømingerne gjennem Sundet og Belterne, hvilke for-
holde sig til Jndstrømningerne gjennem disse som 7:2[1].
[1]
J Justitsraad J. Hjorihs Beskrivelse over Østersøen og Finskebugten, udvidet, rettet og forbedret
af Capitain af Søetaten V. Hansen 1875, gives S. 366 fig. Oplysninger om Veir- og
Iisforhold, Strømsretning m. v. i Østersøen Tidsstrøm eller Ebbe og Flod, der netop kan spores
i Kattegattet, ophører saa godt som fuldstændig i Østersøen; dog er dennes Vandstand ingenlunde
constant, men der er ofte meget betydelig Forskjel mellem Østersøens og Verdenshavets Overflade.
Der fremkaldes herved meget ofte uregelmæssige Strømninger, navnlig ved langt fremskydende
Pynter og i snevre Sunde mellem større Fjorde. En anden Aarsag til de ofte heftige Strømsætninger
i Østersøen er selvfølgelig den Mængde Vand, der tilføres det af de mange Floder og
Vandløb, der falde ud deri. De hastige Veirforandringer, Havbundens Ujævnhed og den ofte stærke
Strømning virke i Forening til at gjort Søgangen i Østersøen særdeles krap, saa at Havet i
Stormveir ofte viser sig som opfyldt med Brændinger overalt. Deraf følger, at Fartøierner i
Bevægelser da blive meget voldsommere, hvilket ofte kan være meget farligt for mindre Fartøier.
Ved Nordpynten af Bornholm og den derliggende vidtløftige Banke forvolder Søens heftige
Bevægelse i Stormveir en Malstrøm. Allerede i Begyndelsen af October begynde Vigene i den
botniske Bugt at blive bedækkede med Iis, og i den egentlige Østersø samt den finske Bugt i
Begyndelsen af Januar. Under stærke Sneefald og Storme sammenhobe Jismasserne sig og danne
store Marker, som strække sig langt tilsøes udenfor Skærgaardene, hvorved der opstaaer en
Forbindelse mellem Stockholm og Ålands Skærgaarde og stundum bedækkes Finskebugten af en
Jismark« som rækker lige til Dagø og Øsel. Kalmarsund er da ligeledes lukket af Jis og af og til
ligqer der store Jisflager mellem Øland og Gotland. Om Foraaret løsne Jismasserne sig fra
Kysterne og drive omkring, indtil Stormene knuse dem og de begynde at smelte. Det hænder sig
da ogsaa undertiden, at langvarige nordlige og nordøstlige Vinde sildigt føre Jismasserne ned til
den egentlige Østersø, hvorved Temperaturen vedbliver at staae meget lavt heelt i Midsommerstiden, ikke alene i den bothniske Bugt men ogsaa dybt ind i selve Østersøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:35:16 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-1/0022.html
