Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. Fastlandgrændsen
ifølge Freden i Wien af 30. Octbr. 1864, anderledes at bestemme naar
Pragerfredens § 5 kommer til Anvendelse. Den har en Udstrækning af 12 Mile.
Den begynder ved den lille Bugt Heilsminde, der skyder sig ind fra
Lille-Belt, gaaer derpaa omtrent 2 Mile mod Vest, bugter sig dernæst omtrent
3 Mile mod Nordvest indtil den naaer Kongeaaen, som her endnu kaldes
Skodborg-Aa, følger saa denne Aa omtrent 2 1/2 M., forlader saa
Aadalen og skyder næsten lige i Syd 2 Mile og derefter lige mod Vest
2 1/2 Mile syd om Ribe, indtil den gjennem Mærskengene ved
Vester-Bedsted naaer Vesterhavet.
Naturlig Beskaffenhed.
Jordbundet.
Det egentlige Danmark, dog med Undtagelse af Bornholm[1] henhører
til det nordeuropæiske Sletteland. Grundlaget, saavel for Halvøen
som Øerne, er et Kridt- og Kalklag, der flere Steder træder
for Dagen, og det navnlig i et mod Nordvest strygende Belte, saasom
paa Møen (Skrivekridt), ved Stevns, ved Faxe, paa Saltholm, ved Kolindsund,
ved Grenaa, ved Skader og Lime s. o. for Randers, ved Mariager,
ved Davbjerg og Mønsted, Hjerm, Veirum vest for Viborg, paa Mors,
ved Hanstholm og Bulbjerg i Thy —— alle disse Steder nyere Kridt[2] ——
endvidere ved Mariager, Aalborg og Løgstør samt nogle Steder ved den
ligeoverfor liggende nordre Liimfjordbred, paa Mors, i Øster-Hanherred
og Thy (Skrivekridt, hvilket benyttes til Jordforbedring, Skrive- og
Farvemateriale samt enkeltviis til Cement). Foruden denne
Kridtformation afgiver en yngre Dannelse, Bruunkulformationen
[3], Underlag for
[1] Om Bornholms
naturlige Beskaffenhed, see den specielle Beskrivelse af dette Land.
[2]
Der forekommer i Jylland, efter Prof. Johnstrups Fremstilling, to Varieteter af nyere Kridt eller
Kalksteen, en mere grovkornet, Liimstenen, og en fiinkornet, Blegekridtet, der har en vis Liigbed
med Skrivekridt, og de benyttes især til Kalkbrænding i de nærmest liggende Egne, men kunne
dog i denne Henseende ikke maale sig med Farekalken og Saltholmskalken.
[3] Prof. Johnstrups gav ved Landmandsforsamlingen i Viborg 1875 følgende nærmere Meddelelser
om hvilke Lag, der maatte ansees som de meest charakteristiske for denne Formation.
Han nævnte saaledes: a) Plastisk Leer med ildrød, grønlig, blaagraa eller
bruun Farve, der især forekommer paa begge Sider af Lillebelt, nord for Fredericia
og Striib samt paa Refsnæs. Den er aldeles steen- og sandfri og som en Følge deraf
i tør Tilstand saa haard som Steen og altid i tørre Sommere gjennemfuret af Revner,
der kunne være flere Fod dybe og adskillige Tommer brede. Er den derimod først
gjennemtrængt af Fugtighed, skyder den ned fra høiere til lavere Partier, endog med
en meget ringe Heldning, ganske som om den var en Lavastrøm, og ved Kysterne seer
man ofte Træer, der vore paa denne Jordbund, bevæge sig med den ud i Havet. Ved
Bølgestrømmen bortføres de lavere Dele til Leerstrømmen, for atter at erstattes ved
nye tilstrømmende Masser. Bjørnsknude, nord for Veilefjord, der fortrinsviis bestod
af plastisk Bruunkulsleer, er nu snart aldeles opslugt af Havet. Denne Leerart, der
er den stiveste af alle der i Landet, er det saa godt som umuligt at bearbeide med
Ploven. Den har heldigviis ikke stor Udbredelse, langt mere udbredt er
b) Glimmerleret, der oftest har en graabruun Farve, men ogsaa kan være
aldeles sort. Det sorte Glimmerleer (Alunjorden) indeholder indsprængt
Svovlkis, som giver sig tilkjende ved at der danner sig Jernvitriol, naar det
henligger udsat for Luftens Indvirkning, og som en Følge deraf kan dette
jærnholdige Glimerleer ikke anvendes til Jordforbedring, derimod anvendes
det, som bekjendt, til Teglsteen og Leerkar. c) Glimmersandet er let
kjendeligt fra Rullesteenssandet ved at Kvartskornene ere overordentlig sine
og paa den store Mængde hvide Glimmerblade, der findes deri. Ligesaalidt som
der forekommer Rullesteen i Skrivekridt, Faxekalk, Liimsteen eller Blegekridt,
saaledes findes de heller ikke i Glimmerleer og Glimmersand. Disse tvende
sidstnævnte Jordarter danne Hovedbestanddelen af Brunkulformationen, hvortil
dog komme endnu Moleret og en Cementsteen, der danner underordnede og temmelig
ubetydelige Lag i dette Leer paa Mors, Fuur og i Thy. Større Opmærksomhed
fortjener derimod d) selve Brunkullagene, der forekomme i Vesterskoven
ved Silkeborg, ved Sydsiden as Slauen Sø, i Døibjerg paa den sydostlige Side af
Thyholm, i Bystov i Hygum Sogn nordvest for Lemvig, ved den nordlige Ende af
Hald Sø, vest for Salten Langsø, syd for Silkeborg, i Skjernaadalen, ved
Sandfuldgaarde og ved Vorgodaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:35:16 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-1/0033.html
