Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2,6 Millim. og December 1865 4,2 Millim. Antallet af Nedbørsdage
er størst fra August til November, mindst fra Februar til April;
Nedbørshøiden paa hver Nedbørsdag er en halv Gang saa stor om Sommeren
som om Vinteren og Foraaret. Den stærkeste Regndag i Perioden 1861
——1875 indtraf den 7de September 1862, da der i 24 Timer faldt
50 Millim. Regn.
Med Hensyn til Vinden støtte Aarbogens Meddelelser sig til de
ved Prof. Holten for en lang Aarrække (67 Aar) behandlede
Vindiagttagelser fra Nyholms Hovedvagt. Der er i hele Aaret gjennemsnitlig
en halv Gang saa mange vestlige Vinde som østlige og noget over en
halv Gang saa mange sydlige Vinde som nordlige. Om Foraaret, navnlig
i April og Mai, ere de østlige Vinde næsten ligesaa hyppige som de
vestlige, hvorimod disse faa en betydelig Overvægt om Sommeren, navnlig
i Juli og August. De nordlige Vinde nærme sig i Juni og Juli til at
være næsten ligesaa hyppige som de sydlige, men ere meget sjeldnere om
Efteraaret og Vinteren. Om Vinteren kommer Varmen fortrinsviis fra
Vest, Kulden fra Øst, medens om Sommeren Forholdet er lige omvendt.
Undersøger man nærmere den aarlige Vandring af det Punkt, fra hvilket
den varmeste Vind kommer, seer man, at det i de koldeste Maaneder,
Januar, Februar og Marts, ligger i Vest, dernæst i April, Mai og Juni
gaaer langsomt gjennem Syd om til Ostsydost, hvor det forbliver i Juli
og August; med September begynder det atter at gaae tilbage gjennem
Syd og naaer allerede i October Vestsydvest, hvor det omtrentlig holder
sig Aaret ud. Det Punct, hvorfra den koldeste Vind kommer, ligger fra
October til Marts uforandret i Nordost og vandrer derfra i April og
Mai gjennem Nord om til Vest, hvor det bliver staaende i Sommermaanederne
Juni——August for atter i September gjennem Nord at gaa
tilbage til Nordost. Forskjellen mellem den varmeste og koldeste Vind er
størst om Vinteren, mindre om Sommeren og mindst om Foraaret.
J Tarm viser Aarets Middelvarme sig at være 0,2 Gr. lavere
end paa Landbohøiskolen, og dette skriver sig væsentlig fra den 0,9 Gr.
lavere Sommervarme, der kun deelvis ophæves ved den 0,4 Gr. høiere
Vintertemperatur. Tarm har altsaa et mere udpræget Kystklima end
Landbohøiskolen, og Forskjellen mellem den varmeste og den koldeste Maaneds
Middelvarme er her kun 15,6 Gr. imod 17 Gr. J Tarm er Januar
(ikke Februar) afgjort den koldeste Maaned, medens Juli ligesom paa
Landbohøiskolen er den varmeste. Den aarlige Nedbør er omtrent
20 pCt. større i Tarm end paa Landbohøskolen, og Forskjellen skriver sig
navnlig fra Efteraaret, hvor Nedbøren er 50 pCt. større. Da det aarlige
Antal af Nedbørsdage er næsten ens paa de to Stationer, og deres
Fordeling paa Aarstiderne helle ikke er væsentlig forskjellig, saa vil en
Nedbørsdag gjennemsnitlig give betydelig mere Nedbør i Tarm (5,5 Millim.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
