Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Næst de ovenfor nævnte Planter, til hvilke ogsaa maa føies
Handelsplanterne Hør, Hamp, Hamle, Kommen m. fl., der ifølge Stat. Tabv. i
1866 dyrkedes paa 17,658 Tdr. Land, vil dog her, ligesom i 1ste Udgave,
være at nævne tvende Arter, der i Almindelighed forbigaaes ved
Opregning af Landets Producter, men som henhøre til vort Fødelands
oprindelige Frembringelser og ved Siden af Havet og Bøgeskoven give
det sit særlige Præg. Henimod Halvdelen af Landet klædes om Sommeren
af Græsset[1], efter hvilket vor første
Digter kalder Danmark det
„græsfriske”; endnu videre bredte sig i sin Tid den brune Lyng og
endnu dækkes saavel hundrede[2] Kvadratmiil af Danmarks Bakker og
Dale, Sletter og Mosekjær af denne Plante, hvilken af de fleste kun
nævnes som et Onde, der skal udryddes ved Capital, Flid og Udholdenhed,
medens den dog, indtil dette maatte lykkes, hvad dog maaskee aldrig
skeer, yder Føde til Tusinder af Faar og Geder, udgjør næsten det eneste
Brændsel for større Dele af Landet og ved sin Aske fremmer Dyrkningen
af de Planter, der ere bestemte til at fortrænge den[3].
* * *
Af det ved Matriculeringen opmaalte Areal anvendtes efter Stat.
Tabelv. i 1866, det Aar, fra hvilket de seneste Oplysninger herom
haves, til Fredskov:
[1] Jfølge Statisiisk Tabelværk III. 11 var af det benyttede
Græsningsareal i Aaret 1866 til Afgræsning for Huusdpr 1,152,419 Tdr.
Land, til Høstet af Kløver og Græsfrø 330,430 Tdr. Land, til reen Brak
352,362 Tdr. Land, Eng 419,672 Tdr. Land, Fælleder og Oredrev 298,196
Tdr. Land, ialt c. 255 Kvadratmile.
[2] J forrige Udgave af dette Værk
heed det „halvandethundrede”, hvad vistnok dog noget nær nu er aftaget
med c. 30 Kvadratmile, medens c. 20 Kvadratmile deraf faldt paa
Hertugdømmerne.
[3]
Capitain Dalgas giver i sit Skrift »Hederne i Danmark og deres Tilkultivering”, affattet ifølge Anmodning af det KongL Landhuusholdnings selstab til Brug ved Pariserudstillingen 1878,
følgende Meddelelser om Vegetationen i Heden: Paa Mose og Kjærbund samt paa kolde Leerjorder og overhovedet paa fugtig Bund er foruden den almindelige Lyng eller Hedelyng (calluna valgaris) især Klokkelvng (erica tetralex) og Mosepors (Myrica gale) fremtrædende, medens der tillige af og til findes forskjellige Slags Piil (Salix), Tranebærriis (vaccenium oxycoccos), Mosebollen (vaccinium uligenosum). Rosmarinlyng (antromeda polifolia),
Kjæruld (eriopharum vaginatum) og flere gule Mosarter m. m. Paa tør Hede af god Beskaffenhed, det er med et noget leret Underlag, er Lyngen som oftest kraftig, har 1 1/2 til 3 Fods Høide
og er især ledsaget af Gyvelen (sarothamus vulgaris), Tyltebærriis (vaccinium vjtjs idæa) og gult Mos; og paa de Steder, hvor der før, for ikke alt for længe siden, har været Skov, findes tillige 2 til 6 Fod høit Krat meest af Eeg (qvercus saavel peduneulata som sessiliflora) og lidt Bøg (fagus sylvatica), endvidere Enen (junniperus communis), Brægner (felices) og Blaabærriis (vaccinium myrtillus), m. m. Paa tørre og sandede og derfor magre Heder, især saadanne, som tillige ere ahlholdige, har Lyngen kun 1/2 til 1 Fods Høide og den er navnlig ledsaget af Revlingeriis (empetrum nigrum), Meelbærriis (andromeda offinalis) og især vide Lavarter. J enhver af disse forskjellige Slags Heder findes desuden ikke faa Heel- og Halvgræsser, dog meest paa noget fugtige Steder. Naar Lvngen gaaer ud, hvilket finder Sted med 15 til 20 Aars Mellemrum, eller efter Hedebrande, spille disse Greesser i et Par Aar en fremstridende Rolle og kunne stunduni give Hederne en grøn Farve; men de vækkes dog snart af ny Lyng, og Heden faaer da
atter sin mørkebrune Farve, der kun om Efteraaret i Blomstringstiden bliver smuk høirød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:35:16 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-1/0051.html
