Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afbenyttet som Næringsvei er derimod Fiskeriet i den nordligste Deel af Jyllands
Østkyst, (Torsk, Fladfisk, som for en Deel forsendes i Kvaser saasom
Helleflynder, Pigvarer, Tunger, Sletter, Skrubber, Slætvarer, Rødspætter);
Middelfart, Kolding-Fjord og flere Steder ved Lille-Belt (Torsk, Aal);
Kysterne ved Store-Belt, Seierø (Torsk, Rødspætter, Sild, Hornfisk,
Makrel); Nordostkysten af Sjælland (Torsk, Rødspætter, Sild, Hornfisk,
Makrel); ved Bornholm (Torsk, Lax, Sild); i Gudenaa, Skjernaa, Storaaen
Lax, Ørreder, Helt[1]; i Kongeaaen Stallinger, i Ribeaa og flere
nordligere Aaer Snæbel, ligesom Stalling en Laxefisk, Ørreder ved kunstig
Fiskeavl i Viborg Sø, Kolding-Aa, ved Svendborg m. fl. Steder. Af
Ferskvandsfisk fanges: Karper (Gisselfeld); Karudser, Suder, Brasen,
Gedder, Foreller (i Hedeegnene) ogsaa i det østlige Fyen; Aborrer, Skaller,
Horker (see og om en lille Fisk i Torup Sø ved Gisselfeld III S. 447).
De forskjellige Slags Aal fanges saavel i de Landet omgivende Have,
som ogsaa i næsten alle Fjorde, Jndsøer og Aaer. Østersbanker findes i
Liimsjorden og ved Hirtsholmene (Fladstrands Østers); Hummer fanges
ved Frederikshavn og flere Steder omkring det nordlige Jylland samt ved
Øerne i Kattegattet. J Gamborg-Bugten ved Middelfart samt i Isse-Fjorden
fanges Marsviin.
Af Mineralriget.
Danmarks største Rigdom bestaaer i dets Agerdyrknings-Producter,
men ligesom Jordens vedvarende og forøgede Productionsevne beroer paa
en Vexelvirkning mellem de øvre og de dybere Lag, paa en deelviis
Fornyelse af den ved Dyrkning udtrukne og ved Regnen udvaskede Jordskorpe,
saaledes er hiin Rigdom i høi Grad betinget af de Skatte, som Jorden
skjuler i sit Skjød, og det vil vistnok uden Modsigelse blive indrømmet,
at Danmarks vigtigste Product af Mineralriget, et Product, der opveier
rige Miner og i næsten lige Grad er fordeelt over hele Landet, er Kalkens
Sammenblanding med Leer og Sand til Mergel[2]
____
**) J en i Qvartalsberetningerne fra Jndustriforeningen i Kjøbenhavn, 8de Aargangs 2det og
3die Hefte, samt 9de Aargangs 2det Hefte, meddeelt Afhandling om Danmarks technisk vigtige
Mineralproducter yttrer Etatsraad Forchhammer om Mergelen: Aarsagen, hvorfor Mergelen
forøger Jordens Frugtbarhed i saa høi Grad, ligger i dens Kalk, hvilken indvirker gavnlig paa
Planterne af tvende Aarsager. For det første behøve alle vore dyrkede Planter en Deel Kalk for
at kunne voxe frodigen, og Kalken er et plantenærende Stof. Jordskorpen, saaledes som vi finde
den hos os, indeholder i Almindelighed ikkun en yderst ringe Mængde Kalk, langtfra ikke
tilstrækkeligt for at Planterne kunne optage den behørige Mængde deraf. Naar man altsaa bringer
mere Kalk i den dyrkede Skorpe, ville Planterne vore kraftigere, fordi de sinde en behørig Mængde
af dette Næringsstof. Men Kalken er langtfra ikke det eneste plantenærende Stof i Jordbunden,
og den ved Kalken kraftig voxende Plante vil nu være istand til ogsaa at optage langt mere af
de andre i Jordbunden tilstedeværende Stoffer. Derfra hidrører det, at Mergelen foranlediget,
at Jorden udtrækkes og hurtig taber sin Fugtighed, naar en uforsigtig Landmand alene ved
Mergelen vedvarende vil fremtvinge en frodig Væxt, og derpaa berøer den almindelige Regel, at
man maa bruge Gjødning tilligemed Mergelen. Dernæst bestaaer den anden Virkning af Mergelen
deri, at den optager en Syre, der hyppigen findes i udyrket eller sletdyrket Jord. Denne Sure
er meget skadelig for vore dyrkede Planter, og idet Mergelens Kalk binder den, taber den sine
farlige Virkninger.
[1] J Gudenaa findes ogsaa den lille Laxsefisk Smelt.
[2] J en i
Qvartalsberetningerne fra Jndustriforeningen i Kjøbenhavn, 8de Aargangs 2det og
3die Hefte, samt 9de Aargangs 2det Hefte, meddeelt Afhandling om Danmarks technisk vigtige
Mineralproducter yttrer Etatsraad Forchhammer om Mergelen: Aarsagen, hvorfor Mergelen
forøger Jordens Frugtbarhed i saa høi Grad, ligger i dens Kalk, hvilken indvirker gavnlig paa
Planterne af tvende Aarsager. For det første behøve alle vore dyrkede Planter en Deel Kalk for
at kunne voxe frodigen, og Kalken er et plantenærende Stof. Jordskorpen, saaledes som vi finde
den hos os, indeholder i Almindelighed ikkun en yderst ringe Mængde Kalk, langtfra ikke
tilstrækkeligt for at Planterne kunne optage den behørige Mængde deraf. Naar man altsaa bringer
mere Kalk i den dyrkede Skorpe, ville Planterne vore kraftigere, fordi de sinde en behørig Mængde
af dette Næringsstof. Men Kalken er langtfra ikke det eneste plantenærende Stof i Jordbunden,
og den ved Kalken kraftig voxende Plante vil nu være istand til ogsaa at optage langt mere af
de andre i Jordbunden tilstedeværende Stoffer. Derfra hidrører det, at Mergelen foranlediget,
at Jorden udtrækkes og hurtig taber sin Fugtighed, naar en uforsigtig Landmand alene ved
Mergelen vedvarende vil fremtvinge en frodig Væxt, og derpaa berøer den almindelige Regel, at
man maa bruge Gjødning tilligemed Mergelen. Dernæst bestaaer den anden Virkning af Mergelen
deri, at den optager en Syre, der hyppigen findes i udyrket eller sletdyrket Jord. Denne Sure
er meget skadelig for vore dyrkede Planter, og idet Mergelens Kalk binder den, taber den sine
farlige Virkninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:35:16 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-1/0059.html
