Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middelsom Herred i Viborg Amt og mod Vest til Bølling Herred i Ringkjøbing
Amt, samt endvidere, vel dog i mindre Grad, til Nørlyng, Fjends og
Hids Herreder i Viborg Amt, til Ulvborg Herred i Ringkjobing Amt,
til Nørvangs Herred i Veile Amt og til Vrads Herred i Aarhus Amt.
De forarbeidede Gjenstande bestaae især af Strømper, Sokker, Vanter,
Troier og Beenklæder, der afsættes ikke alene i Danmark men ogsaa i
Tydskland. Der bruges til denne Huusflidsgreen, efter de Meddelelser,
der vare givne til forrige Udgave af nærværende Skrift, henimod
300,000 Pund Uld, for største Delen af Hedeegnenes Faar. De færdige
Varer (Trøier, Strømper o. s. v.) opkjøbes af Hosekræmmere, der afsætte
dem i Jndlandet selv, enten til faste Handlende eller paa Markederne,
eller endogsaa ved at gaae fra Dør til Dør. Medens Bindepinden virker
paa Jyllands Hedeegn, findes paa en anden meget forskjellig Egn, men
ogsaa benævnt efter Hede, i Nærheden af Kjøbenhavn, ligesom ogsaa
paa Lyø ved Fyen, Anvendelse for Naalen til kunstig Syning.
J trykte Skrifter omtales denne Huusflid første Gang i Midten af
forrige Aarhundrede i Danmarks og Norges oeconomiske Magazin 3die B.;
men vist er det, at Almuen i Hammerum og Lysgaard Herreder, midt i
Jylland, har tilvirket Bindetøi over egen Fornødenhed i Tider, der ligge
saare langt tilbage. Den første i Bindeegnen bosatte Mand, som leverede
nøiere Oplysning om dens Huusflid, var Digteren Steen Steensen Blichers
Fader N. Blicher, der 1795 udgav Efterretning derom i sin Topographi
over Vium Præstekald. St. Blicher har flere Gange senere behandlet det
samme Emne, baade 1826, medens han endnu var Præst i Thorning, da
han indsendte en Afhandling derom til det Kongelige Landhuusholdningsselskab,
og i 1839 i sin Beskrivelse af Viborg Amt og i sin E Bindstouw.
N. C. Rom har nu ogsaa i den senere Tid omtalt enkelte Egne af den
jydske Hede i sit betydningsfulde Skrift „Den danske Huusflid, dens
Betydning og dens Tilstand” 1870: „J Tyregod Sogn nord for Randbøl
Hede, siger han saaledes, er temmelig stort Faarehold (dog i Aftagende),
hvorfor den kvindelige Huusflid nærmest sysselsætter sig med Uldens
Forarbeidelse (da den sjelden sælges uforarbeidet, naar ikke Pengemangel
byder det), deels til toskaftet Vadmel, brunt og blaat, deels anvendes til
Mandfolkenes Underklæder, deels til Hvergarn og til Bindetøi for Husets
Forbrug. Endeel, navnlig Vadmel, sælges paa Markederne til Tjenestefolk.
I ældre Tid gik Folk med dette ufarvet, eller blandet med sorte
Faars Uld, men nu farves alt. Til Mandkjønnets Klædedragt kjøbes kun
meget lidt, alt skyldes den huuslige Flid. Som en Følge heraf drives
denne af Mange deels som Bierhverv og deels som Hovednæring. Ulden
spindes den første Deel af Vinteren Dag og Aften af Kvinderne, men
kartes i Regelen om Aftenen af Karlene. Henad Vinteren indkjøbes Hør
—— som nogle dog selv avle endeel af — der spindes og væves til Hør-
og Blaarlærred, hvormed Huusfliden forsyner de fleste Huse, saa at kun
lidt Tvistlærred kjøbes. Nogle have endog et Stykke Lærred til Salg
paa Markedet til Tjenestefolk.
* * *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
