- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 1. Deel. Almindelig Deel /
82

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kniplingsvirken er en Huusindustri, som vistnok enkeltviis vil
være at træffe i Omegnen af Ribe, medens den endnu har et Hovedsæde
i Hertugdommet Slesvigs nordvestlige Deel.

J Nærheden af Bestkysten, navnlig i Nees Sogn, drives af
Huusmændene en eiendommelig Huusflidsindustri, nemlig Hornskemageriet,
men i det Hele taget er der paa Vestkysten af Jylland stor Hjemmeflid
saafom paa Klitten mellem Ringkjøbingfjord og Havet[1] paa Holmsland[2], paa Strøget mellem Ringkjøbing og Nissum-Fjord, i Sognene
Rindom, He, Stadil, Vedersø, Staby, Husby, Ulvborg og Thorsted[3].

Endnu vil være at bemærke, at Tilberedelsen af Brød og Øl
paa Landet fornemlig skeer i Husene selv, men man kan dog antage, at
nu mere og mere blive disse Næringsmidler saavel kjøbte fra Byerne som
ere Gjenstand for særlige Næringsgrene paa Landet.

Af stor Betydning for Huusfliden ere de Foreninger, der ere stiftede
rundt omkring i Landet for at fremme samme. Blandt disse skulle nævnes
særlig Dansk Huusflidsselskab, stiftet 18de Febr. 1873 Kjøbenhavn
i dette Øiemed, navnlig for at støtte Landets mindre locale Huusflidsforeninger
og enkelte for Sagen virksomme Personer, ved at foranstalte
Afholdelsen af Foredrag, ved Oprettelse af en Skole til Uddannelse af
Lærerkræfter og en Mønstersamling af Huusflidsarbeider, ved Udlaan eller
Salg af Modeller, ved at lede og lette Jndkjob af Raastoffer samt Salg
af Huusflidsarbeider, ved at foranstalte Afholdelsen af Huusflidsudstillinger.
Ritmester J. A. F. v. Clauson-Kaas er Selskabets Secretair og virker
med nidkjær Iver for dets Formaal. See II S. 263.


[1] Den danske
Huusflid ved N. C. Rom S. 417 meddeler om „Klitten”: Her hersker i Reglen
en almindelig Travlhed paa de almindelige Vinteraftener-. En eller to
Kvinder spinde i Almindelighed om Vinteraftenerne Hamp paa en Rok. Den
heglede Hamp er under Spindingen løselig vundet om en Træstang, der er
fastsat paa den ene Ende mod Gulvet og med den anden imod Loftet. Medens
Kvinderne spinde, kan man i Regelen see Manden sysselsat med at tvinde
to eller tre af de spundne Traade sammen til en tykkere stærk Traad,
medens Karlene „binde” Fiskernet. Undertiden er Karlen eller Manden
beskjæftiget med at forfærdige „Tønser”, eller de alenlange Snører,
hvortil Krogene ere fæstede. Naar Tønserne ere færdige, sysselsætte
Mændene sig med at fastbide Krogene paa dem med en fiin Traad, hvorefter
de anbringes med en halv Favns Mellemrum paa en tykkere lang Line, som
kaldes en „Kajl”.
[2] Om Holmsland hedder det
hos Rom S. 419: Her er det ikke uinteressant at komme ind i Bøndernes Stue
en Vinteraften, thi paa de fleste Steder hersker en livlig Virksomhed.
Saasnart Lyset er tændt, hente Mandfolkene et Knippe Havre- eller Rughalm,
undertiden ogsaa et Bundt Riis, ind i Stuen for at bruge det til at sno
Simer af, eller de binde Kurve af Straa eller klovede Kviste. Denne Aftensyssel
begynder gjerne ved Novenibertid og er som oftest hele Aftenen igjennem
ledsaget af en livlig Samtale eller Eventyrfortælling. Et Par Huusmeend
have lagt sig efter at lave Fiskerkroge, hvis Salg til Klitboerne skaffer
dem en god Biindtægt. Den kvindelige Huusflid er som sædvanlig til Husets Behov.

[3]
***) - Ogsaa i disse Egne staaer det, efter Rom, godt til med Huusfliden;
navnlig blive uden Undtagelse alle Tøier til Klæder for Mænd og Kvinder
til Hellig og Søgn forarbeidede i Huset. Det er fortrinsviis uldne Tøier,
thi Høravlen har stedse staaet tilbage i Vesteregnen ligesom ogsaa paa Heden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:35:16 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-1/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free