Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskeridrift. 103
o. A., og officielle Angivelser over de forskjellige Fiskeriers Art og Ind-
tcegt rundt om i Landet foreligge heller ikke samlede-M
Som de vigtigste Afdelinger af Fiskeriet omkring de danske Kyster, i
Landets Bugter og Fjorde, eller som de kortere benævnes Fiskerier,
skulle her nævnes:
Øresundsfiskeriet, af saa stor Betydning for Hovedstadens For-
syning og tillige for Forfyningen af Helsingor og de talløse Skibe, der
passere Kronborg, med frisk Fisk, fra Fiskerleierne langs med Sundet, fra
Kjøbenhavn af mod Nord: Skovshoved (i 1864 efter A. J. Smidtli
40 Fiskere), Taarbcek (i 1864 28 F.), Skodsborg, Bedbcek, Rungsted,
Sletten (i 1864· 61 F.), Humlebaek (22 Fiskere i 1875), Espergjerde,
Skotterup, Snekkesteen (i 1864 32 F.), Hellebcek, Aalsgaard (50 Fiskere
i 1874), Hornbaek (1864, 58 F.) samt endvidere derfra mod Nordvest
Villingebcek og Gilleleie (1864, 74 F., see 111 S. 53), Baadhavne ved
de to førstnævnte, ved Humlebaek og Gilleleie, nu ogsaa ved Snekkesteen.
En særegen Betydning i Sundet har Hornsisksiskeriet, ·da denne Fisk paa
sine aarlige Vandringer om Foraaret ind i Østersøen og om Efteraaret til-
bage igjen ved Kronborg og syd derfor bliver Gjenstand for betydelig Fangst.
Fra Kjøbenhavn mod Syd nævner A. J. Smidth som Hjemsteder for
Fiskeri: Kjoge (13 F.), Stevns og Faxe Herreder (75 F.), Præst-I og
nordre Birk (9 F.), Møen (39 F.). Om Fiskeriet fra Hesnces paa Øst-
kysten af Falster, see 4de Deel S. 482.
Halsnccsfiskeriet, Sildefiskeri det vigtigste, om Foraaret med
Vundgarn og om Efteraaret med store Drivbaade, Afsaetning af Fangsten
tildeels paa selve Leierne til Prangere, deels til svenske Baadforere og
Fiskere, see 3die Deel S. 67, jfr. Suplmt. S. 54 M), fra Fiskerleierne
langs Kattegat og Jssefjord, Tisvilde (i 1864 20 F.), Liseleie (20 F.),
Nøddebohusene (41 F.), Kikhavn (41 F.), Lille Carlsminde, Hundested
(54 F.), Lynoes (30 F.), Store Carlsminde (59 F.) og Sølager. Havne
ved Lynets og Hundested (den førstnævnte 21X2 Td. Land, hvori Baadene fra
alle de omliggende Fiskerleier, c. 70, kunne rummes). Længere oppe i
Jssefjord sindes ogsaa Fiskeri, men ikke i egentlige Fiskerleier og kun enkelt-
viis som udelukkende Erhverv, saaledes i Leire Herred og i Horns Herred,
i Frederikssund, Jcegerspriis, i Odsherred.
Fiskeriet under Bornholm fra Kjøbstcederne Ronne (efter J. J. A.
Smidths Beretn. til Jndenrigsm af 1861: 46 Fiskere), Hasle (28 F.),
Sandvig (29 F.), Allinge (30 F.), Svaneke (10 F.), Nexo (20 F.), og
fra Fiskerleierne Aarsdale (43 F.), Gndhjem og Melsted (tilsammen 58 F.),
Snogebcek (24 F.), Listad (16· F.), Saltuna (15 F.), Boelshavn (1·2 F.),
M) Siden Henril Kroners anerkjendte Vært om Danmarks Fiske (1838—53), der ogsaa indeholder
mangfoldige slatististe Oplysningen var det A J. Smidth, som ved sine gjennem 8 Aar til Judew
rigsministeriet indgivne Beretninger om Fisteriernes Tilstand gao det første Materiale til statisiist
Kundstab om Fiskeridkifteir Det-efter virkede i denne Retning det af H. V. Fiedler og Arthuc
Feddersen udgivne Tidsstkist sor Fisteri, 1866—1873, siden 1874 udkommet under Navn .,Nor-
dislj Tidsskriit for Fisteti«, idet Udgiverne snpplerede sig med Sverriges Fiskeriintendant O.Wide-
gren og norsk Stivendiat A. Boeck. Det indeholder saavel fra Udgiverne sont fra dygtige Med-
asbeidere» saaiom Jonas Collin og den for tidlig aidode G. Winthek m. si., værdifulde Bidrag til
Belysning af Fisierieknes Tilstand her i Landet.
’«) Vrnttoindtceaten i 1877 er opgivet til 185,000 Kn, i 1876 til 167,(s00 Kn, i 1875 til 183.000 Kr.
og i 1874 til 172,000 Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
