Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
o. A., og officielle Angivelser over de forskjellige Fiskeriers Art og
Indtægt rundt om i Landet foreligge heller ikke samlede[1]
Som de vigtigste Afdelinger af Fiskeriet omkring de danske Kyster, i
Landets Bugter og Fjorde, eller som de kortere benævnes Fiskerier,
skulle her nævnes:
Øresundsfiskeriet, af saa stor Betydning for Hovedstadens
Forsyning og tillige for Forsyningen af Helsingør og de talløse Skibe, der
passere Kronborg, med frisk Fisk, fra Fiskerleierne langs med Sundet, fra
Kjøbenhavn af mod Nord: Skovshoved (i 1864 efter A. J. Smidth
40 Fiskere), Taarbæk (i 1864 28 F.), Skodsborg, Vedbæk, Rungsted,
Sletten (i 1864· 61 F.), Humlebæk (22 Fiskere i 1875), Espergjerde,
Skotterup, Snekkesteen (i 1864 32 F.), Hellebæk, Aalsgaard (50 Fiskere
i 1874), Hornbæk (1864, 58 F.) samt endvidere derfra mod Nordvest
Villingebæk og Gilleleie (1864, 74 F., see III S. 53), Baadhavne ved
de to førstnævnte, ved Humlebæk og Gilleleie, nu ogsaa ved Snekkesteen.
En særegen Betydning i Sundet har Hornfiskfiskeriet, da denne Fisk paa
sine aarlige Vandringer om Foraaret ind i Østersøen og om Efteraaret
tilbage igjen ved Kronborg og syd derfor bliver Gjenstand for betydelig Fangst.
Fra Kjøbenhavn mod Syd nævner A. J. Smidth som Hjemsteder for
Fiskeri: Kjøge (13 F.), Stevns og Faxe Herreder (75 F.), Præstø og
nordre Birk (9 F.), Møen (39 F.). Om Fiskeriet fra Hesnæs paa
Østkysten af Falster, see 4de Deel S. 482.
Halsnæsfiskeriet, Sildefiskeri det vigtigste, om Foraaret med
Bundgarn og om Efteraaret med store Drivbaade, Afsætning af Fangsten
tildeels paa selve Leierne til Prangere, deels til svenske Baadførere og
Fiskere, see 3die Deel S. 67, jfr. Suplmt. S. 54 [2], fra Fiskerleierne
langs Kattegat og Jssefjord, Tisvilde (i 1864 20 F.), Liseleie (20 F.),
Nøddebohusene (41 F.), Kikhavn (41 F.), Lille Carlsminde, Hundested
(54 F.), Lynæs (30 F.), Store Carlsminde (59 F.) og Sølager. Havne
ved Lynets og Hundested (den førstnævnte 2 1/2 Td. Land, hvori Baadene fra
alle de omliggende Fiskerleier, c. 70, kunne rummes). Længere oppe i
Jssefjord findes ogsaa Fiskeri, men ikke i egentlige Fiskerleier og kun
enkeltviis som udelukkende Erhverv, saaledes i Leire Herred og i Horns Herred,
i Frederikssund, Jægerspriis, i Odsherred.
Fiskeriet under Bornholm fra Kjøbstæderne Rønne (efter J. J. A.
Smidths Beretn. til Jndenrigsm af 1861: 46 Fiskere), Hasle (28 F.),
Sandvig (29 F.), Allinge (30 F.), Svaneke (10 F.), Nexø (20 F.), og
fra Fiskerleierne Aarsdale (43 F.), Gudhjem og Melsted (tilsammen 58 F.),
Snogebæk (24 F.), Listad (16 F.), Saltuna (15 F.), Boelshavn (12 F.),
______
*) Siden Henrik Krøvers anerkjendte Vært om Danmarks Fiske (1838—53), der ogsaa indeholder
mangfoldige statistiske Oplysningen var det A J. Smidth, som ved sine gjennem 8 Aar til Jndenrigsministeriet indgivne Beretninger om Fiskeriernes Tilstand gav det første Materiale til statisiisk Kundstab om Fiskeridristen. Derefter virkede i denne Retning det af H. V. Fiedler og Arthur Feddersen udgivne Tidskift for Fiskeri, 1866—1873, siden 1874 udkommet under Navn „Nordisk Tidsskrift for Fiskeri”, idet Udgiverne supplerede sig med Sverriges Fiskeriintendant O. Widegren
og norsk Stipendiat A. Boeck. Det indeholder saavel fra Udgiverne som fra dygtige Medarbeidere saasom Jonas Collin og den for tidlig afdøde G. Winthek m. fl., værdifulde Bidrag til
Belysning af Fiskeriernes Tilstand her i Landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
