Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Læge- og Sundhedsvæsen; 5. Communal- og Fattigvæsen; 6. Veivæsen
samt det stedlige Postvæsen; 7. Landvæsen, Fiskeri, Handel, Søfart og
andet Næringsbrug; 8. det directe og indirecte Skattevæsen; 9. de offentlige
Eiendomme, Stiftelser og Fonds.
Derefter udkom under 5te Januar 1874, Jslands mindeværdige Aar,
dets 1000de Jubelaar, Forfatningslov for Jslands særlige Anliggender,
efter hvis § 1: „J alle Anliggender, der i henhold til Lov om Jslands
forfatningsmæssige Stilling i Riget af 2den Januar 1871 § 3 ere
særlige for Jsland, har Landet sin egen Lovgivning og Forvaltning, saaledes
at den lovgivende Magt er hos Kongen og Althinget i Forening,
den udøvende Magt hos Kongen og den dømmende
Magt hos Domstolene”. Forøvrigt bestemmer Forfatningsloven:
Kongen har den høieste Myndighed over Jslands særlige Anliggender
og udøver den igjennem Ministeren for Jsland. Den øverste stedlige
Myndighed i Jsland overdrages under Ministerens Ansvar til en
af Kongen udnævnt Landshøvding, der skal have Bopæl i Landet
selv. Landshøvdingens Forretningsomraade fastsættes af Kongen. §2.
Ministeren er ansvarlig for Forfatningslovens Overholdelse. Althinget
gjør for sit Vedkommende Ansvar gjældende imod Ministeren efter de
Regler, som nærmere fastsættes ved Lov. §3. Kongen besætter alle
Embeder i samme Omfang som hidtil, Forandringer heri kunne skee ved
Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand i Jsland, med mindre han
har den almindelige Jndfødsret og derhos har godtgjort, at have opfyldt
de gjældende Bestemmelser om Kjendskab til Landets Sprog. Enhver
Embedsmand aflægger Ed paa Forfatningsloven. Kongen kan afskedige
de af ham ansatte Embedsmænd. Deres Pension fastsættes i Overeensstemmelse
med Pensionsloven. Han kan forflytte Embedsmænd, dog faaledes,
at de ikke derved tabe i Embedsindtægter og at der gives dem
Valget imellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension. § 4. Kongen
sammenkalder et ordentligt Althing hvert andet Aar. Uden
Kongens Samtykke kan Thinget ikke blive længere sammen end 6 Uger.
Kongen kan indkalde dette til overordentlige Sammenkomster, Han kan
udsætte Møderne, dog uden Thingets Samtykke ikke længere end 4 Uger
og kun een Gang i Aaret. Han kan opløse Althinget og da blive nye
Valg at udskrive efter 2 Maaneder og Althinget at sammenkalde til det
følgende Aar. Han kan for Althinget lade fremsætte Forslag til Love og
Beslutninger; Hans Samtykke udfordres til at give en Althingsbeslutning
Lovskraft; Han drager Omsorg for Lovens Bekjendtgjørelse og Fuldbyrdelse.
Har han ikke stadfæstet et vedtaget Forslag inden næste ordentlige
Althings Samling, er det bortfaldet. §§ 5—10. I særdeles paatrængende
Tilfælde kan Kongen, naar Althinget ikke er samlet, udstede
foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Forfatningsloven og altid
bør forelægges i det følgende Althing. § 11. Kongen benaader og giver
Amnesti. § 12. Kongen meddeler, deels umiddelbart deels igjennem
vedkommende Regjeringsmyndigheder, saadanne Bevillinger og Undtagelser fra
Lovene, som ifølge de hidtil gjældende Regler have været i Brug. §13.
Paa Althinget have Sæde 30 folkekaarne og 6 kongevalgte Medlemmer,
de førstnævntes Antal kan forandres ved Lov. Begge Valgene gjælde
ordentligviis for 6 Aar, de kongevalgte uden Hensyn til Opløsninger.
Døer eller Udtræder Nogen i Løbet af Valgperioden, gjælder det nye Valg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
