- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 1. Deel. Almindelig Deel /
121

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der det offentlige Forpligtelse til at sørge for deres Underviisning og
Opdragelse. Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine
Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende
Forholdsregler kunne ingensinde indføres. Borgerne have Ret til uden
foregaaende dertil erhvervet Tilladelse at indgaae Foreninger i ethvert
lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regjeringsforanstaltning.
Dog kunne Foreninger foreløbig forbydes, men der skal da
strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse. Borgerne have
Ret til at samle sig ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger have Politiet
Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes,
naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. Enhver
vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Landets
Forsvar efter de nærmere Bestemmelser, som herom maatte blive fastsatte
ved Lov. Communernes Ret til under Regjeringens Tilsyn selvstændig
at styre deres Anliggender ordnes ved Lov. Skattevæsenet ordnes ved
Lov. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er
afskaffet. §§ 48—60. — Forslag til Forandring i eller Tillæg til
nærværende Forfatningslov kunne fremsættes saavel paa ordentlige som paa
overordentlige Althing. Vedtages Forslaget til Forandring i Forfatningsloven
af begge Thingenes Afdelinger, bliver Althinget strax at opløse og
nye almindelige Valg at foranstalte. Hvis det nye Althing vedtager
Beslutningen uforandret og denne faaer Kongens Stadfæstelse, har den
Gyldighed som Forfatningslov § 61.

Althinget bestaaer, som anført, af 6 af Kongen udnævnte Medlemmer
og af 30 valgte Medlemmer for følgende Valgkredse: 2 for N. Mule
Syssel, 2 for S. Mule Syssel, 2 for Skaptafells Syssel, 2 for
Rangarvalla Syssel, 1 for Vestmannøerne, 2 for Arnæs Syssel, 2 for
Gullbringa og Kjosar Syssel, 1 for Reykjavik By, 1 for Borgarfjords Syssel,
1 for Myra Syssel, 1 for Snæfellsnæs og Hnappadals Syssel, 1 for
Dala Syssel, 1 for Bardastrands Syssel, 2 for Jsafjords Syssel med
Kjøbstaden Jsafjord, 1 for Stranda Syssel, 2 for Hunavatns Syssel,
2 for Skagafjords Syssel, 2 for Øfjords Syssel med Kjøbstaden Akureyri,
2 for Thingø Syssel.

Uagtet Retspleien hører til Jslands særlige Anliggender, er den
danske Høiesteret øverste Jnstants i islandske Sager
og
Forandring heri kan, som i Loven af 2den Januar 1871 anført, ikke skee
uden Medvirkning af Kongerigets Lovgivningsmagt. Kongen udøver sin
Myndighed gjennem en Minister for Jsland, under hvis Ansvar
den øverste stedlige Myndighed overdrages til en af Kongen udnævnt
Landshøvding.

* * *



Ved Lov af 26de Marts 1852 var der blevet oprettet et Collegial-raad
for de tre vestindiske Øer
bestaaende af 16 folkevalgte og 4
kongevalgte Medlemmer og med raadgivende Medvirkning ved Lovgivningsmagtens
Udøvelse i de særlige vestindiske Anliggender. Communalvæsenet
bestyredes derhos efter Anordning 9de Mai 1855 ved et folkevalgt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:35:16 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-1/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free