Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Finantsministeriet bleve fælles for hele Monarchiet, saaledes at den fælles
Finantsminister tillige bestyrede Kongerigets særlige Finantser. Fra 16de Octbr.
1855 til 26de Juli 1858 bestod desuden et Jndenrigsministerinm for
̀Monarchiets fælles indre Anliggender, hvorunder navnlig hørte (see
Statscalenderen 1856) Post-, Telegraph-, Befordrings- og Færgevæsenet,
Domainevæsenet og Coloniernes Centralbestyrelse, hvortil senere kom
Toldvæsenet (Statsc. 1858). Ministerierne ere nu følgende: Udenrigsministeriet, Jndenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kirke-
og Underviisningsministeriet, Krigsministeriet, Marineministeriet,
Finantsministeriet. Som foranført er der for Jsland
ifølge Bekjendtgjørelse af 14de Juli 1874 oprettet et eget Ministerium.
Den almindelige locale Administration af Danmark foregaaer
gjennem Jnddeling af dette i 18 Amter, hvortil kommer Færøernes Amt,
hver under en Amtmand. Underøvrigheden paa Landet er Herredsfogden
eller Birkedommeren, under dem igjen Sognefogderne, som udnævnes af
Amtmændene mellem de meest ansete Bønder. Under-øvrigheden i Kjøbstæderne
er Magistraten, der bestaaer af en af Kongen udnævnt Borgmester,
hvortil i enkelte Byer kommer 1 eller 2 kongevalgte Raadmænd,
som dog ved Vacance ville bortfalde. Kjøbenhavn staaer, som Byens
særlige Beskrivelse udviser, udenfor Amtsinddelingen; Magistraten er her
baade Over- og Underøvrighed, dog saaledes at de fleste
Overøvrighedsforretninger paahvile Overpræsidenten.
Ligesom Oppebørselen af de Kongelige Jndtægter, der indtil da havde
været henlagte til Lehnsmændene, efter Souverainitetens Jndførelse bleve
henlagte til Amtsforvalterne (om disse see under Finantsministeriet) saaledes
henlagdes til Amtmændene, som „Kongens Befalingsmænd”, Lehnsmændenes
øvrige Myndighed, og, efter at den nuværende Amtsinddeling, navnlig
ved Sammenlægning af flere ældre Amter, i det Væsentligste var ordnet
ved Placat 21de Juni 1794, og Kjøbstæderne, der tidligere havde henhørt
under Stiftamtmændene, derved vare inddragne under Amterne, forestaa
Amtmændene nu, udenfor Kjøbenhavn, som overordnede Localembedsmænd
den almindelige civile Forvaltning og sortere som saadanne under
Jndenrigsministeriet, gjennem hvilket Ministerium disse Embeders Besættelse
derfor ogsaa indstilles til Kongen. Da Kjøbstæderne, med Hensyn til de
fleste Forhold, staae udenfor den almindelige Amtscommune, udnævnes
ogsaa Borgmesteren i Byerne, hvor disse ere særligt ansatte som saadanne
(i Helsingør, Odense, Aalborg, Randers, Aarhus) gjennem
Jndenrigsministeriet, og betragtes som hovedsagelig resorterende under dette, medens
de øvrige Borgmestere, hvis Embeder i Regelen ere forenede med Byfogedembederne,
ogsaa særlig udnævnes som saadanne. Skjønt Amtmændene,
som anført, fornemlig ere administrative Embedsmænd, paaligger dem dog
ogsaa Functioner henhørende til Justitien og Politiet, ligesom ogsaa
Herredsfogderne, der hovedsagelig ere Dommere, tillige fungere som
adminstrative Embedsmænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
