Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Departements Matriculcontoir), alle Sager angaaende de under dette Ministerium
hørende offentlige Arbeider, saaledes Bygningssager, Sager angaaende de
under Ministeriet henhørende Kongelige Haver, Vei-, Vandbygnings-,
Digevæsens-, Færgevæsens-, Havne- og Canalsager, samt Sager angaaende
Uddybning af Seilløb, Tilsyn m«ed Børns og unge Menneskers Arbeide i
Fabrikker (2det Departements Contoir for offentlige Arbeider), Post- og
Telegraphvæsen (2det Departements Contoirer for Post- og Telegraphvæsenets
Overbestyrelse med 2 Contoirchefer, hvoraf den ene fungerer
tillige som Committeret for Postvæsenet).
Som anført ovenfor henhører Communalvæsenet under
Indenrigsministeriet. Det var i Overeensstemmelse med Løftet i Grundloven af
1849 § 96 (den gjennemsete Grundlov § 91) at der udkom Lovbud,
hvorved Communalbestyrelsernes Selvstændighed og folkelige Charakteer
udvikledes yderligere. For Kjøbenhavns Vedkommende bleve de tidligere
Bestemmelser i Forordning 1ste Januar 1840 forandrede i mange vigtige
Henseender ved Loven om Kjøbenhavns communale Anliggender af 4de Marts
1857. Det er i Beskrivelsen af Kjøbenhavn ommeldt, hvorledes
Communalbestyrelsen for denne er ordnet. Det tilføies
kun, at det af Magistraten vedtagne Budget ikke behøver kongelig
Stadfæstelse og at ifølge Lov af 23de December 1865 om Valg af
Borgerrepræsentanter tilkommer nu saavel Valgret som Valgbarhed ved disse
Valg enhver, der er valgbar til Folkethinget, naar han paa den Tid,
Valglisterne affattes, er bosat Kjøbenhavn og ved sidste Ansættelse til
Jndkomstskat har været ansat til at betale Skat af en Skatteindtægt af
mindst 400 Kr. Ifølge Lov af 19de Febr. 1861 kan Indkomstskatten ikke
ansættes høiere end 3 pCt.
J Kjøbstæderne dannedes Communalbestyrelsen ifølge Anordning
af 24de Octbr. 1837 af en valgt Repræsentation i Forbindelse med enten
en af Kongen valgt Magistrat (en Borgmester og nogle Raadmænd) eller
Byfogden. Valgret og Valgbarheden til Repræsentationen var betinget
af Borgerskab som Næringsdrivende eller Besiddelse af fast Eiendom, men
heri indtraadte Forandring ved Lov af 31te Marts 1860 om Communevalg
i Kjøbstæderne. Ifølge denne Lov skal Repræsentanternes Antal
altid være ulige og deles i 2 Dele, hvoraf den ene er 1 større end den
anden. Til den større Deel har Enhver Valgret, som er valgbar til
Rigsdagens Folkething, naar han mindst et Aar har været bosiddende i
Communen og svaret directe Skat til samme. For at kunne deeltage i
Valg af den anden Deel af Repræsentationen kræves yderligere, at den
Paagjældende hører til den Femtedeel af Communens Beboere, som i det
foregaaende Aar havde udredet det største directe Skattebidrag til
Communen, forsaavidt denne Femtedeel tilsammen har udredet mindst to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>