Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den almindelige Underdommer, i anden Jnstants af Provstemodet eller
Landemodet, som bestaaer af Stiftsøvrighederne og Provsterne, dog ere
kun Stiftamtmanden og Biskoppen stemmeberettigede. Appel til Høiesteret.
I Kjøbenhavn paadømmes disse Sager, ligeledes med Appel til Høiesteret,
af en for hver Gang særlig nedsat Commission. Desuden bestaaer
Geistligheden af 7 Stiftsprovster, der fungere for Biskopperne i Forfald,
Provster (Districtsprovster), Sognepræster (Slotspræster), residerende
Capellaner, Capellaner pro loco, personelle Capellaner, ordinerede Catecheter.
Hele Landet er forøvrigt deelt i Herreder, og af disse ere i
Almindelighed 2 til 3, ja indtil 5, forenede under een Provst
(Districtsprovst), undertiden har denne Embedsmand dog kun eet Herred under sig.
Kjøbenhavn er, foruden Hof-Slotskirken, deelt i 2 Provstier, det øvrige
Sjælland i 15, Bornholm 1 og Færøerne 1, Fyens Bispedomme har 9
Provstier, Lolland-Falsters 4, Aalborg Stift 10, Viborg Stift 8, Aarhus
Stift 13, Ribe Stift 8. Provsterne ere ligesom Stiftsprovsterne ogsaa
tillige Sognepræster.
Samtlige Præsters (Ordineredes) Antal er c. 1,220, men af disse
ere kun omtrent 1,070 Sognepræster. Sognekirkernes Antal er c. 1,715.
Pastoraternes Antal falder noget nær sammen med Sogneraadskredsenes,
undertiden findes dog i et Pastorat 2 Sogneraadskredse. Ved Lov af
15de Mai 1868 er der aabnet Adgang til Dannelsen af Valgmenigheder.
Saadanne findes nu i Tommerup i Arts Herred, i Kjerteminde,
i Ryslinge og i Veistrup i Gudme Herred, i Øster-Jølby paa Mors,
paa Boring Mark i Kolt Sogn, i Bøvling, Bøvling S. Færøerne
danne, som anført ved Beskridelsen af Færøerne, et Provsti under
Sjællands Biskop med 7 Præstegjæld (40 Kirker). Jsland danner et
selvstændigt Bispedømme i Reykjavik med 19 Provstier, omtrent 170
Præstekald og omtrent 310 Kirker. Grønland, der i geistlig Henseende hører
under Sjællands Biskop, har en Præst (ved Upernivik) og 4 Missionairer,
ved Frederikshaab og Julianehaab, ved Godthaab, Holsteinborg og
Sukkertoppen, ved Jacobshavn, Ritenbenk og Umanak og ved Egedesminde og
Christianshaab. Udenfor de danske Stater ere ansatte 8 Præster for
Danske, hvilke ogsaa staae under Sjællands Biskop.
Borger- og Almueskolevæsenet (Anordning af 29de Juli 1814 for
Kjøbstæderne og for Landet, Forordn. 20de Marts 1844 for Kjøbenhavn)
bestyres i Kjøbenhavn, som ommeldt II. S. 321 jfr. 148 flg., af en
Skoledirection, der ifølge Lov af 29de Decbr. 1857 bestaaer af
Overpraesidenten som Formand, en Borgmester, en af Ministeriet udnævnt
Provst eller Sognepræst og Skoledirecteuren som Forretningsfører, men
uden Stemme. J hvert af Kjøbenhavns Sogne føres derhos et mere
almindeligt Tilsyn ved en Skolecommission. J Kjøbstæderne bestyrer
Byraadet Skolevæsenets Jndtægter og Udgifter og hele Regnskabsvæsen,
hvorimod det nævnte Tilsyn med Underviisningen føres af en Skolecommission.
Paa Landet bestyres Skolevæsenet af Sogneraadet, men saaledes, at det
nærmeste Tilsyn med Underviisningen ogsaa her føres af en Skolecommission.
Med de enkelte Kjøbstad- eller Landcommuners Skolevæsen
føres Tilsyn af Skoledirectionen, som for hvert Provstedistrict bestaaer af
Amtmanden og Provsten. Biskopperne skulle ogsaa føre Tilsyn med Skolerne
og personligt undersøge deres Tilstand. Antallet af Skolelærere ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
