Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Kjøbenhavn
ic-
damssoen, blev dog først indviet 1628, da dens Bygning trak iLangdrag.
Omkring denne Kirke har Beboelsen forncodentlig meest samlet sig i de
nærmeste Aar. Udenfor Ofterport var paa samme Tid ogsaa en lille
Forstad, i hvilken 1620 nævnes bl. A. St. Anne Stræde og den brede
Gade, begge Oprindelsen til de nuvcerende Navne St. Anne Plads og
Bredgade, om de end ikke ganske have gaaet paa samme Sted. Udensor
Vesterport vise sig de første Spor af Kongens Plan til en ny Bebyggelse
i et Skjøde af fEOde April 1639 paa en Grund »fra den ny Vei, Hans
Majestcet naadigst vil lade fundet-e, og over til den alfare Vei, som nu
bruges, og langs ud med den Tværvei, som skal gaa fra den ny Vei og
til den gamle Vei«. Af en Række Skjødet, hvorved Christian 1V. og
især Frederik 111. afhændede Grunde udenfor Vesterport, sees, at den gamle
Vei er Gamle Kongevei» der fik Navnet Roskildegade, at den ny Vei var
nuværende Vesterbrogade, der fik Navnet Beltgade, og at Tværveien
er Farimagsvei, der da hed Amagergade. En større Grund blev dog ikke
bortsolgt, nemlig Tivolis og den gamle Banegaards Grund, der først
1869 afhændedes af Statskassen til Kommunen; denne Grund sik under
Frederik Ill. Navnet Dronningens Enghave og blev siden henlagt til
Kjøbenhavns Rytterdistrict, hvorved den i commnnal Henseende kom til at
høre under det senere oprettede Frederiksberg Sogn. Ved Kgl. Refolution
af 9de Februar 1867 ere nu nogle Parceller af Dronningens Enghave
»og nogle Grunde ved Gl. Kongevei i Frederiksberg Sogn fra 1ste April
s. A. indlemmede i Staden Kjøbenhavn
Efter at Kongen havde endt sin Deeltagelse i Trediveaarskrigen, var
det navnlig han begyndte at sætte den nye Befæstning i Værk, der først
begyndte 1629. Soerne gjordes til Stadens Grave, og Udenværker satte
dem i Forbindelse med hinanden og med Stranden. Ladegaardsaaen
lededes saaledes omkring den 1621 anlagte Ladegaard, der var forsynet med
Grave og Volde som en anden Herregaard, og gjennem den senere saa-
kaldte Rosenaa udenom St. Jorgens Sø«og ud i Stranden, saaledes at
den løb foran en Vold med Bastioner. Rosenaaens Løb i Krumninger
var endnu synlig for 30 Aar siden, og Spor af en Bastion med foran
løbende Grav sees- endnu ved Lille Jstedgade. Adgangen over Peblinge-
brer forsvaredes af Rapnsborg Skandse, der endnu omtales under Ve-
leiringen 1658—59, og ved Enden af Sortedamssø, saaledes at Veien
gik igjennem Gaardspladsen, byggedes Ny Vartov Hospital 1625—30 i
Form af et Kastel, hvilket ogsaa oftere omtales under Beleiringen. Fra
Vartov førte igjen en Vold med Bastioner med Sortedamssvens Afløb
som Grav ud til Stranden og fulgte denne indtil det allerede af Christian
1V., men i en ufuldkommen Skikkelse opførte Kastel. Dette sidste Stykke
blev dog senere færdigt end det øvrige-A
Om Kongen nu har meent, at denne Befæstningsmaade ikke var til-
strækkelig betryggende eller han endog aldeles har opgivet den, vides ikke,
men fra 1639 og navnlig 1644 af begyndte han at lægge en Vold og
Grav fra Norreport udenom Rosenborg og til Kastellet, paa samme Sted
som den tildels endnu staaende; ved Adelens Understøttelse blev dette
«) Pontovviran omtaler ak Prinds Christian ikke vndede denne Vesctiining og- ariforer af et Brev af
1642 fra ham til Korsits Ulseld: ,.Jeg hader fornemmer, at Hans Maiencek har-er afstukket det
Værk udenfor Boern Det var godt, om man borte manges Mening. tom forstod det-«-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
