Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavn 33
suldføres Raad- og Domhuset, 1817 Metropolitanskolen, 1826 indvies
den gjenopsvrte Slotskirke, 1828 Christiansborg Slot, 1829 Frue Kirke,
1833 indvies det mosaiske Troessamfunds Synagoge, 1836 fuldendes
Universitetsbygningen, 1842 det katholske Capel, 1843 indrettes Tivoli
paa en Deel af Glaciet, 1846 opføres Hippodromen, senere omdannet til
Folketheatret, Casino samt Kjøbenhavns Amts Thing- og Arresthuus,
1848 fremkommer Nicolaigade, efter at Forholdene omkring Nicolai Kirke
ere bleve omordnede, samme Aar tages Thorvaldsens Museum i Brug.
Ved Lov af 6te Januar 1852 vedtoges, at en Linie langs
Søernes indre Side og fra Sortedamssøens østlige Hjørne ad Citadels-
veien til Øresund samt fra St. Jørgens Søes sydostlige Hjørne til Kalle-
bodstrand, og paa Antager en Linie, der hovedsagelig følger Kjøbenhavns
Grunds Grændse, skulde være Demarcationslinie for Fæstningen, saaledes
at Terrainet udenfor samme fik fuldkommen Byggefrihed, medens de tid-
ligere Indskrænkninger fremdeles vedbleve at hvile paa Terrainet mellem
Demarcationslinien og Fæstningsværkerne. Herved blev den bebyggede
Byes gamle Grændse brudt og dette blev i Løbet af nogle saa Aar efter-
fulgt af en Række Foranstaltninger, der have frembragt meget væsentlige
Forandringer i Byens Udseende. Aaret 1852 er derfor, som alt
foran berørt, et mærkeligt Vendepunkt i Kjøbenhavns Udvi-
delfeshistorie.
Der fremkom strax en meget stærk Bebyggelse af det udenbyes Terri-
torium, og den er fortsat til Nutiden med usvækket Kraft, idet den kun
har været underkastet de sædvanlige Standsninger, der fra Tid til anden
finde Sted i Byggeriet, naar der i nogen Tid er bygget mere end der
er Trang til, og naar der indtræder trykkede Pengeforhold. Uagtet der
senere er opstaaet andre store Byggepladser, Nyboder og Gammelholm, er
det dog paa Terrainet udenfor Søerne, at den allerstørste Deel af Byens
forøgede Befolkning har fundet Boliger. Et Beviis derpaa haves deri,
at Befolkningen udenfor Voldene, som i 1850 var omtrent 7,300, i 1870
er voxet til omtrent 42,000, medens den indre Deel as Byen i samme
Tidsrum er forøget med omtrent 17,000 Mennesker. Ogsaa for Frede-
riksberg og Sundbyerne paa Antager havde den nævnte Lov stor Betyd-
ning, og disse Byers stærke Tilvæxt skriver sig fra samme Tidspunkt.
At paavise den Orden, i hvilken de forskjellige Dele af det udenbys
Territorium blev indtaget til Bebyggelse, er vanskeligt, da den saare sjel-
den var samlet enkelte Steder. Der blev bygget hist og her ved Hoved-
veiene og ved de allerede existerende Sideveie, der senere ere gaaede over
til at blive Gader, der blev i nogle faa Aar vaabegyndt mange nye
Gader; men der blev i hver enkelt Gade kun bygget nogle faa Huse om
Aaret, saa at der hengik en Aarrcekke før den fremtraadte med alle en
almindelig Gades Kjendemærker, og i længere Tid frembød Bebyggelsen
et temmeligt uordentligt Udseende. En medvirkende Aarsag hertil var,
at Øvrigheden i de første Aar manglede ved Lovgivningen begrundet Ret
til at have Jndfeende med de nye Gaders Anlæg, hvilket den senere bar
opnaaet, og den kan nu forhindre Fremkomsten af Gader, der ikke staa i
Hangen ved en Jndhegning og at Forhusene i den nve Gade vende mod Hangen og Bagbnsene
samt Gaardspladfene derimod grceiidse til Adelsgadens Bagbuse og Grunde. ligesom ogsaa drn
saakaldteSorteChristians Krog vil blive forleenget til at lode i den nveGake«. Sorte Chritiians
Krog var et Tracteursted med en stor Have langs med Kongens Have-.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
