Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Kjøbenhavn
Ligeledes ville ved Bestrivelsen af Theatret blive at nævne de ved dette
opstillede Statuer af Holberg og Oehlenschlæger. Kong Frederik den
Sjettes Monument i Frederiksberg Have er nævnt under Frederiksberg.)
I Kjøbenhavn findes et Antal af c. 310 (i 1860: 210) Gader,
bebyggede Veie og Stræder, hvoraf 23 paa Christianshavn, 18 i Vold-
kvartererne og c. 110 i de udenbyes Kvarterer.
Af Hovedstadens Gader have vi alt i det Foregaaende omtalt saavel
de korte og krumme, tildeels snevre i den gamle By (see saaledes ogsaa
Kortet fra Aar 1500), som de lige Gader i Christian den Fjerdes Chri-
stianshavn samt i hans Nyboder og endvidere de lige og tillige lange i
Frederik den Femtes Frederiksstad med de mange Palaier, som dengang
omgave Frederikspladsen, senere Amalienborg. Vi have ogsaa nævnt
mange nye og for største Delen lige Gader med 6 Etagers Huse i Vold-
kvartererne, paa Gammelholm og der hvor Peder Madsen og Pramman-
den før havde deres Gange. Vi skulle nu kun endnu henlede Opmærksom-
heden paa nogle af de længste Gadelinier, der gjennemskjære Stadens hele
Territorium, saaledes Linien fra Stadens yderste Grændse mod Nordvest
ved Logten Kro til Havnen, Nyhavns yderste Spids, med den indtil 0,3
Miil lange Nørrebrogade, den paa det Nærmeste 0,2 M. lange, nu for-
længede Gothersgade, hvortil endnu kommer c. 1000 Alen for Kongens
Nytorv og Nyhavn; paa en anden Linie af ikke langt fra samme Længde,
nemlig fra Sortehest, omtrent hvor Rahbæks Allee begynder, til Esplana-
den ved Castellet, finde vi ogsaa af Byens længste Gader Vesterbrogade
0,25 M. (foruden at den strækker sig udenfor Stadens Grund til Frede-
riksberg Bakke) og Bredgaden, 0,1M., mellem hvilke Halmtorvet, Frede-
riksbe·rggade, Gammeltorv, Nygade, Bimmelskaftet, Amagertorv, Østergade
og Kongens Nytorv. En tredie Linie gaaer fra Amagerbro over Chri-
stianshavns Store og Lille Torvegade, over Knippelsbro, Slotsholmsgade,
Slotspladsen, Høibro, Høibroplads, Kjøbmagergade, Kultorvet, den nu
forlængede Frederiksborggade, indtil den mellem Søtoroets palaiagtige
Bygninger forener sig med den førstncevnte Gadelinie og med den vi her-
efter skulle nævne, fra Havnen gjennem Frederiksholms Canal, Raadhuus-
stræde, Ny Torv, Gammeltorv, Nørregade og Vendersgade. Af So-
torvet gives her en Afbildning. Her skal endnu til Slutning
fremhæves trende blandt de Kjøbenhavnsfe Gadelinier, der dog endnu ikke
ere fuldendte, men som alle have en betydelig Fremtid for sig, saaledes
den gamle Voldlinie, der ved sin Oprindelse, sin Bredde og sine Trærækker
nærmest har eu Lighed med en Boulevardz en anden Linie, der har en
vis Lighed med denne, vil gaae langs Peblinge- og Sortedams-Søs
indre Side og vil finde en Fortsættelse forbi Døvstummeinstitutet og
Blindeinstitutet ud mod Havet; en tredie Linie har alt fundet sit Udtryk i
Havnegaden og vil, naar den kommer til at brede sig langs med den ud-
videde Havns hele Udstrækning fra Gasværket til ind paa Langelinie, som
en storartet Quai, maaskee blive ogsaa den vigtigste med sine Rækker af
Skibe ligeoverfor Kjøbmandshuse og store Pakrum samt Toldexpeditions-
Localer, nu snart for en større Deel gjennemskaaret af en Jernbane.
Medens vore Torve og Pladser nu begynde at faae forøget Betyd-
ning som Omgivelser for offentlige Monumenter, er dette kun i ringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
