Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Rosenborg Slot.
Herman Bissens efterladte Arbeide, støbt af hans Søn B. Bissen i
Bronce, afsløret 6te October 1873««).
Af Christiansborg gives her 3 Afbildninger.
Roscubokg Slot, der i Aaret 1606 og de nærmest paafølgende Aar
er bygget af Kong Christian den Fjerde i den tydsk-nederlandske Renais-
saneestiil, bestaaer kun af een Floi med tvende Stokvcerk, nemlig Stue-
etage, 1ste og 2den Sal, hvortil endnu kommer en Kjælderetage. Hoved-
facaderne, der vende mod Vest og Øst, have en Længde af 150 Fod og
ere prydede, hiin med eet, denne med tre Taarne. Af de sidstnaevute
Taarne har det mellemste en Høide af 65, de to andre af 116 Fod,
hvorimod Taarnet paa Bestfacaden, der vender ud imod Exerceerpladsen,
har en Høide af 160 Fod. Slottet laa oprindelig udenfor Kjøbenhavns
Bolde, men efter at disse vare blevne flyttede i.Aarene 1639—1642,
blev det en integrerende Deel af Byen, men egnede sig dog imidlertid
endnu bestandig godt til i Foraarets og Efterhøstens Tid at afgive en
landlig Residens paa Grund af de store Have- og Parkanlæg, hvoraf det
var omgivet. Disse Anlæg bleve i Tidernes Løb mere og mere redu-
ceredez Byens tiltagende Folkemcengde gjorde Krav paa nye Gader (Sølv-
gaden, Kronprindsessegaden o. fl·), og den prægtige Blomsterhave, Vest
for Slottet, med dertil hørende Laurbærhuus, forvandledes (1787) til
Exerceerplads og Kaserne for den kongelige Fodgarde. Efterhaanden
stillede Tiden ogsaa andre Fordringer til Hygge og Comfort, end den
ældre Slægt havde ladet sig nøie med, og Slottet blev derfor fjeldnere
og fjeldnere taget i Brug som egentlig Residens, tilsidst kun ganske und-
tagelsesvis, som f. Ex. efter Christiansborgs Brand den 26de til 27de Febr.
1794, da den kongelige Familie, med Undtagelse af Kongen og Kron-
prindsessen, der toge ind til General Huths, fik midlertidig Bolig paa
Rosenborg, og under Slaget paa Reden 1801, da det i nogle Dage
gav Kong Christian den Syvende Husly. Derimod har det oftere i
senere Tid været benyttet paa forskjellige andre Maader; saaledes blandt
Andet til Hofballer og lignende Fester, f. Ex. til Bal i Anledning af
Prindsesse Louise Augustas Fødselsdag den 7de Juli 1784. Efter
Christiansborgs Brand var ligeledes i en længere Aarrække (1795———1829)
Høiesterets høitidelige Aabning den første Torsdag i Marts Maaned
henlagt til Rosenborg, og efter Dannebrogsordenens Udvidelse i 1808
holdtes her i nogle Aar høitideligt Ordenskapitul, første Gang d. 28. Juni
1809, ved hvilken Leilighed Kongen gav Ridderslag paa gammel Vis.
Sidste Gang præsiderede Kong Frederik den Sjette selv i Ordenskapitulet
paa Rosenborg den 28de Januar 1812, hvorefter denne Høitidelighed
ganske ophørte· J lang Tid blev ogsaa Klasselotteriets Trækning fore-
taget paa Rosenborg, i »Rosen« paa 1ste Sal, og Syd for denne ind-
rettedes i Tidens Løb alle Værelserne til Optagelse af det kongelige
Mynt- og Medaillekabinet, ligesom paa »Rosens« anden Side de store
Værelser tjente til Opbevaring af den kongelige Hofholdnings Sølvtøi.
V) Bekostet ved Sanimenstud af Kjøbenhavns og Oinegns Beboere, idet dog omtrent 11,000 Rdl.
eller en Trediedeel af den hele Sum, er frie-Intet som Overskud af det, der blev tilovers fra de
danske Kvniders Indfamling til Guldkrandsen til Kongens Kiste.
. 3- =
-s...— .-;.-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
