Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Palaierne paa Amalienborg.
Strækning ud mod Gothersgaden, 120 Alen i Længden og 15 Alen i
Breden, blev taget fra Haven, der nu er reduceret til en,Lcengde af
725 Al. imellem Gothersgaden og Sølvgaden og en Vrede af 600 Al.
hvor den er bredest.
En særegen Afdeling as Rosenborg Have udgjør den kongelige Driveri-
samt Blomster- og Frugthave, hvortil Jndgangen er fra Gartnergaarden
ved. Nørrevold. Den indtager et særlig indhegnet Areal af omtrent
51J4 Td. Lands Størrelse og dens Driverier høre til de ældste og største i
Europa. Foruden Ananas, Vindruer, Ferskener, Figener, Meloner m. m.
findes her ogsaa et Driveri sor Champignons. Et 200 Fod langt Væxt-
huus benyttes i den kolde Aarstid som Vinterhave og heri sees bl. A.
en mærkelig Samling af Lanrbærtrceer, der antages at hidrøre fra Chri-
stian den Fjerdes Tid, usædvanlig store Cypresser, Cedre, Myrter, Aron-
carier, Camelier, Rhododendrer og mange andre stedsegronne og blomster-
bcerende Zirplanter. Samlingen af Erica (capske Lyngplanter) nævnes
ogsaa som særlig mærkelig her. Frugthaven tæller henimod 500 Frugt-
træer, tildeels espalierede til Mure og Plankeværker. Til Haven er
knyttet en Læreanstalt for unge Gartnere. Adgangen er i Regelen aaben
for Besogende hver Søgnedag, naar de imellem Kl. 2—4 henvende sig
til en af de tjenstgjørende Gartnere i Haven.
fAf Rosenborg udvendig samt af Riddersalen og Rosen
gives her Afbildninger.
Palaicrne paa Antalicnborg. Paa det Terrain, som nu omgives
af Bredgade, St. Annce Plads og Havnen, havde Kong Frederik 111.
opbygget et Palais for sin Dronning, af hvilket foran er givet saavel
Beskrivelse som Afbildning, og omgivet samme med storartede Haveanlæg.
Palaiet med Tilliggende blev efter Dronningen kaldet Amalienborg. Efter
Kong Frederiks Død 1670 residerede Sophie Amalie her som Enke-
dronning og her døde hun den 20de Februar 1685. Kort efter opførte
man tæt op til Palaiet en Theaterbygning. Da denne, som bekjendt,
afbrændtesi Aaret 1689 (d. 19de April), blev ogsaa Palaiet lagt øde.
Først iAaret 1704 lod Kong Frederik den Fjerde en Deel af disse Ruiner
asbenytte, da han lod bygge den Herre Zebaoths eller Garnisons Kirken
paa St. Annae Plads. Det store Terrain i dets hele forrige Udstrækning
blev ryddet og ordnet. Den nordre Halvdeel blev udtaget til en saa-
kaldet »Mynsterplads« for Garnisonen; den sydlige Halvdeel, lige op til
Garnisonskirken, blev indrettet til en Have i den Tids franske Stiil.
Mellem Pladsen og Haven opførtes en Række Orangerihuse og andre
mindre Bygninger, midterst i Rækken af disse anlagdes en Pavillon med
en Spisesal, over hvilken en Salon, hvorfra der var Udsigt over Mynster-
pladsen og Troppernes Øvelser, saaledes som man kan tænke sig det
ret kunde være til Behag for Kong Frederik den Fjerde, der gjerne selv
vilde have Tilsyn med Alt og som ogsaa vilde tilsee den af ham selv
indrettede Milices Indøvelse. De locale Forhold sorbleve uforandrede i
Kong Christian den Sjettes Tid, men de militaire Øvelser have vistnok
kun saare lidet tiltalt denne Konge, der langt mere fængsledes ved sit
Skrivebord og Konference med sine Ministre. Det varede imidlertid ikke
længe efter at den unge og livsglade Kong Frederik den Femte havde
besteget Thronen, før han fattede den Tanke, i Forbindelse med den vor-
.. sky-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
