Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 8 Helsingør.
1288 anført, at den norske Konge Erik Præstehader, der havde taget Parti for Erik Glippings
Mordere, femte Dagen efter St. Peders Dag lagde sig med en Flaade for ,,Helsingør«.
»Anden Dagen efter begav Kongen sig tillands og brændte Helsingør udi Aske, Folket flyede
ind paa Flynderborgik).« Af dette sees, at der til den Tid var en By med en hosliggende
Borg. Pladsen, hvor denne har staaet, temmelig høit beliggende, viser man endnu ikke
langt fra Jernbanegaarden. Borgen har vistnok ikke været af stor Betydning, thi et
Kongebrev af 1308 er udstedt ikke fra Flynderborg, men fra Helsingar (Helsingora). 3 .
Aar efter ødelagde Hansestcedernes Flaade Byen, hvilket gjentog sig 1372, og Flynder-
borg er end ikke dengang nævnt som et Tilflugtssted. Det første bekjendte Document,·
hvori Helsingor nævnes som By, er af 22de Juli 1389. 1423 neevnes som det Aar, da
Borgen blev nedlagt, og omtrent samtidig var det vistnok, at Kong Erik af Pommern
nord derfor grundlagde SlottetKrogen eller Ørekrog. Det synes, som om den omkring
Flynderborg beliggende By har lidt meget ved de fjendtlige Anfald; betydelig kunde den
jo heller ikke være, da der endnu til den Tid var en Kjobstad ved Søborg o Skanør,
Malmø, Falsterbo og Dragør vare blevne Sundets store Markedspladser og iskerleier.
Omegnen var derhos endnu til den Tid for største Delen en vidtstrakt Skov. Kong
Erik har aabenbart havt for Øie om sit nye Slot Krogen at danne ligesom en ny Vy«
Ved Privilegium af 1416 gav Kongen 10 Aars Skattefriyed for dem, som byggede
Steenhuse (Steengaden erindrer maaskee herom); han gav Borgerne ogsaa fri Jldebrcendsel af
allehaande Trcrer undtagen Eeg og Bøg, og som Motiv nævnes: »for at vor nye
Kjøbstad paa Lrekrog desbedre og raskere bygges og koffres maa«. 2den Juli 1426 gav
Kongen atter Privilegier for ,,den nye By paa Kroken«. 1441 fornyede Koiig Christoffer af
Bayern disse Privilegier for ,,Helzingør«, der nu har faaet baade Borgmester og Raad-
moend. Den 3die Juli 1456 gav Kong Christian l. Stadfæstelse og Forbedring af
Helsingors Privilegier. Man seer heraf, at endnu dengang var Sildefiskeriet i Hosten
af Betydning for Byen. Ligeledes seer man, » at de omliggende store Skove gjorde det
almindeligt fra Byen at have Sviin paa Olden i disse. De danske Konger havde dog
alt dengang forlængst begyndt at oppebcere Told af de Øresund passerende Skibe, men
den Anledning til Erhverv, som derved blev givet Helsingørs Judbyggere, omtales ikke
i Privilegierne. Det er vistnok fra denne Periode i Helsingors Historie, der maa be-
tegnes som en Fremskridts-Tid, at St. Olai Kirke i dens nuvcereiide Bygningsforni
skriver sig. Det staaer ogsaa til at antage, at Byens anden Kirke, St. Maria, tidligere
henhørende til det alt 1242 ovrettede Dominicaner- eller Sortebrodre-Klosier, paa denne
Tid er opført saaledes omtrent som den endnu staaer. Foruden det nævnte Kloster,
hvis Bygninger med Munkegange omkring Fratergaarden (Aabningerne ud mod sdenne
dog nu tilmnredel, Celler og andre hvcelvede Rum endnu den Dag idag ere bevarede.
og det fuldstændigere end noget andet Sted i Danmark (see forøvrigt foran Hospitalet),
sik Byen 1420 et Franciskaner- eller Graabradre-Kloster og atter 10 Aar efter et Kar-
meliter- Kloster, for hvilket der i Aaret 1450 udgik Kongebrev om Judsamling i An-
ledning af dets Brand. Blandt Munkene i dette Kloster fremtraadte i Reformations-
perioden Paul Eliesen og Frantz Vormordsen som Forkyndere af den lutherske Lære.
Eliesen optraadte dog senere som Katholicismens Forsvarer og erholdt derfor Tilnavnet
,,Vendekaabe«. Omtrent samtidigt med Karmeliter-Klostret var vistnok St. Anna Nonne-
kloster. Som et femte Kloster i Helsingør nævnes (1464 og ofte senere) St. Nieolai Kloster.
Det var vistnok en mindre Stiftelse ligesom ogsaa ,,St. Jacobi Huus« og ,,Helliggeist-
Huus-I alle 3 vel nærmest bestemte for Syges Pleie. St. Nicolai Kloster blev ogsaa
senere et Hospital, hvortil St. Jacobi Huus ved Gave blev lagt 1541. Graabrodre-
Kloster laa i den sydlige Deel af Byen, hvor en Gade endnu kaldes »Gammelkloster«.
Karmeliterklosteret laa omtrent, hvor nu Marienlyst er anlagt-By rimeligviis er den
gamle Muur om Haven endnu fra Klostrets Tid; den har i hvert Fald megen Lighed
med Muren om Haven ved Valkendorfs Collegium ineibenhavm hvilket Collegium, som
bekjendt, er oprettet af et Karmeliterkloster, der var Filial af Klostret i Helsingør. En
Gade bærer endnu i sit Navn Erindringen om St. Anna Kloster, der vel ogsaa der
M) Anouymi chroaicou Danioum 1274—1497 (Script. ret. dan. v. 626) anfører under 12892 Ret
Ericiis Norvegise Siellancijam veujens cum skete-itu combnssjt skielskör, Tokumbensigh, Helgisgsor»
Nykjsbinge almequ Daab-. ·
«) Koiig Frederik den Anden anlagde ved Aar 1580 paa CarmelitersKlosirets«Griiiid sit·Lysislot
Lundehave, der i Kong Frederik den Femtes Tid koin i den Moltkeske Families Eie. Til denne
Tid synes det at have modtaget sin nærværende Form. Kong Christian Vll» som derefter blev
Stedeis Eier, oveilod dei til Dronning Juliane Marie og kaldte det Marienlyst efter hende. Kong
Frederik vil. skjænkede det til en Bolig for Invalidek3 men det blev anseet hensigtsmeessigere at
anvende Capitalen, der kunde indkoinuie ved Salget, for disse. Som anført foran, blev det kiobt
af Helsingor Commune.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
