Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Helsing ør.
det befales Sjællands Biskop og Borgemesteren i Helsingor at sørge sor, at dentydske
Ugedagsgndstjeneste, der nogle Aar forinden var indført i Sortebrødrenes tidligere Kirke,
Mariekirken, for Nederlaendere og Tydskere’), holdes efter Kirkeordinansens Bestemmelser
paa samme Dage som i de danske Kirker, nemlig Onsdag og Fredag. Monsterregister
as 3die Juni 1583 paa Borgernes Mandtal, hvorefter der var i Byens 4 Kvarderer
137 Hageskotter, 63 Dobbeltsoldnere med Rustning, Svcerd og Spyd, l4 med kort
Værge, ialt 214 Bevæbnede, foruden Borgemester og Raad, ialt 9 Mand i Rustning
med Svard og Synd; 200 Ubevcebnede af Haandvoerkere og aldrende Mænd tvarsend
største Delen af disse 414 Familiefadre, vilde det dog ikke udvise et Folketal for hele
Byen, der oversteeg 2—3000). Kongebrev as 25de October 1616 om Opbvggelse af
en Ringmnur (den strakte sig nogle Aar efter fra Byens sydlige Port »Svingelpvrten«
langs Stranden til henimod Kronborg; hvor den ophørte, vare Gjeerder og Grøfter art-
bragte). Kongebrev af 4de Marts 1631 om Helsingors Handel i’ Limfjorden theri
licevdes Borgernes Ret til Handel »fordi de ingen Axeltorv have"«).
Med 1637 begynder en Række af byrdefulde Aar for Helsingør. Fra dette Aars
Begyndelse og indtil Fredens Slutning maatte Byen aarlig ndrede 800 Species Daler
i Krigsstyr foruden de almindelige Skatter. Desuden ndredede Byen i Krigsaaret1 IM
40 Ri)ttere, ligesom ogsaa samme Aar 200 Ryttere bleve gjorte beredne i Helsingor og
imidlertid forbleve indqvarterede der. I 1645 erlagdes i Grundskat af Husene 2 pCt.
af Vardien. Helsingør vedblev dog at ansees for at henhøre til de mere velstaaende
Byer, thi da Kong Christian havde modtaget Lægernes Raad om at tage til Eger
Snurbrond, anmoder han i Skrivelse af 31te Jannar 1647 Borgmester og Raad om
at tilstaae ham 4 gode Vognyeste til denne Reise, da Kjøbenhavn havde tilstaaet ham
16. Om de bleve leverede, vides ikke. Da Kongen døde Aaret efter, befalede Rigshof-
mesteren Corsitz Ulfeld Helsingørs By at opsende 800 Tinfade og 800 Tintallerkener til
Brug saavel ved Begravelsen som ved Frederik den Tredies Kroning. Det er fra Be-
gyndelsen af Frederik den Tredies Tid at man har den-svenske Resident Magnns Du-
rells Relation til Dronning Christine, hvori han yttrer om Helsingor: »Byen har ingen
stor Handel, men dens Flor bestaaer for det meste i Toldboden. som destaaer as to
Toldere, sex Toldskrivere, en Besoger og en Toldbodtjener. Nogle Faa boe her, som
have smaa Fartoier, hvormed de feile paa Fiskefangst eller om Hosten opfiske, hvad ssotn
as Storm og Uveir kan blive borte i Kattegat eller mellem Skagen og Helsingor.
Undertiden seile de op til Danzig, Kijnigsberg eller andre Steder i Lstersoem hvorfra
de hente Korn, som de om Vinteren ndhokre. Dog ere flere af disse Fremmede end
Danske, nemlig Hollcendere, Embdere og Hamborgere.«
Kronborgs Beskettelse af de svenske Tropper og Udstrivningerne i Helsingør, sont ·
stod i Forbindelse dermed, bragte store Byrder og Ulemper for Byen. Nogen Erstatning
fik den efter Freden i den Jndvandring as Skaaninger, som ikke vilde træde i under-
saatligt Forhold til Sverrig. Fnlgte heraf en Formerelse af Folkemtengden, saa var
denne dog forinden aftaget ved de ødelæggende Sygdomme 1618 og 1654. J An-
ledning af det i 1675 paabndne Krigsstyr findes Byen dog at bestaae af 833 Familier
(altsaa vel henimod 5000 Judbyggere). J Aaret 1682 bestemtes, at Helsingor skylde
være blandt de Kjøbstceder, der maatte handle paa fremmede Lande; Magistraten ud-
videdes samtidig til 2 Borgmestere og 5 Raadmasnd Den 12te Mai 1685 fik Finge-
lauget sine første Laugsartikler, Fcergemandenes Antal bestod as ea. 100· Først i Aaret
1691 fik Byen den saa ofte vaaankede Mangel af et Axeltorv afhjnlpen, idet Pladsen for
en afbrændt Gaard midt i Byen dertil blev bestemt. Uagtet Helsingor var blandt de til
Skibsfart paa Udlandet berettigede Steder, sees det dog af en Beretning fra kMagistraten
as 2den April 1704, at Byen ikke eiede noget Skib til at fare med paa Udlandet og
kun 12 Fartoier til indenlandsk Fart, fra 1 til 8 Læsters Dragtighed 1710—11 blev
Helsingor hjemsogt af den store Smitsot, som synes at vcere bragt dertil med Skive
fra Danzig 1800 Mennesker eller omtrent en Trediedeel as det yele Jndbyggerantal
bortrev Sygdommen; Krigen med Sverrig bragte samtidig og senere store Vest-ærlig-
beder sor Byen ved Tropvetransporter og Jndkvarteringer· Den 26de September 1717
gav Magistraten en Udsigt over Byens Forfatning til Stiftamtmanden, hvori anføres
at Bnen havde 399 Gaarde og Huse, som vare beboede, hvoriblandt 27 grundmurede
Gaarde, 76 Gaarde og Huse i nogenlunde Stand, dog ubeboede, samt 226 forfaldne
s) Ogsaa paa Kkonborg var ved Slototirken ansat en tvdst Præst; senere forenedes Matiekirken med
Slotstirlen und-et een Præst og saaledes vedblev det det 17de Aarhundrede ud. Da danske Atlas
udkom, var Mariettrten Garniionslirle« i hvilken der pkcedikedes baade Tydsk og Dansk. Nu er der
sont bekjendt alene danst Gudstjeneste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
