Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kronborg. 23
Cju kegina toro vixit socjata Regali
Mechelbukgiaca natu Sophie d0m0,
Qvik partter viktutjs umulis» studiosa makiti
pigssoku conjugji pletiu decore dedit.
Ergo ubi pleiedtos ageret ller impigek annos
stkueturn tunta mole pekegit opus»
Munivitqve Arcem, velut aslspicis, liaud qvod in ista
Spem sibi tutelæ pkmsidique lovet.
Nec velut antjquo stkucto Balyslonis ovando
Jactet ut humutia koborn kactu munu.
lste dedit pænus sustus, dum septimus annus
Cerneket amesilem persimjlemqve let-is.
Rex njliil ostentat Danus. se ckedit et optat
Pt·æsidio tutum soljus esse Dei.
Scit bene, ni saveat Numem qvod robora nulla
Vel chalybe et duro facta adamante juvend
Ergo det astrokum tenoqu marisqve Ckeat0r,
ln qvo spem solo Rex stdcricus hadet,
Prosper ut jlle dju et Sodoles serlqve nepotes
Hos habitent tjrma pace vigente domos.
Ad regis ipsjus mandatum
Tycho de Brahe
kecjt.
Slottet, af hvis udvendige Portal her gives et Billede i Texten,
medens udvendig Prospect af Slottet, Slotsgaarden og Jndkjorselen med
Portene fra Christian den Femtes Tid gives i Bilag, opførtes med
4 kobberdcekte Floie i den nederlandske Renaissance-Stiil, dog i visse
Enkeltheder i den indre Slotsgaard med Motiver af den slorentinske
Architectur. Som Bygmester nævnes Anthonnis von Oberg. Ud-
vendig bleve Slottets Mure overalt beklcedte med Kvadersieen fra Gul-
land. Det Indre af Murene, hvilke have forskjellig Tykkelse i de for-
skjellige Floie — ud mod Sundet ere de stærkest — ere opfyldte af Munt-
og Kampesteen af større og mindre Omfang. Jnd mod Gaarden midt for
den søndre Fløi hæver sig et 180 Fod høit med et smukt Spiir prydet
Taarn. Udadtil har Slottet 4 Taarne, nemlig det der forener nordre
og vestre Fløi — med Spiir 154 Fod høit —, det store Taarn med
Platform mod Shdvesi og de mindre Taarne mod Sydost og mod
Nordost, hvilket sidste nu er et Fhr — Lindse-Fhr af 4de Orden,
Lysvidde 3 Mile, Flammens Høide 107 Fod over dagligt Høivande,
n. B. 560 2« 22«, Længde øst for Greenwich 12o 37« 35« ——— Slottets
Hovedbygning fra Frederik den Andens Tid staaer endnu i det Væsent-
lige uforandret, for faa Aar siden med stor Kyndighed og Dhgtighed
restaureret ved Bygningsinspecteur, Etatsraad Meldahl; derimod har den
pragtfulde Fontaine med sine Steenkantninger og legemsstore Messing-
sigurer alt siden 1659 ophørt at pryde den indre Slotsgaard; Kirken med
sit skjønne Billedhuggerarbeide, med sine tydske Jndskrifter — paa Altret:
»Anno 1587. Mein Hofsnunck zu Gott allein. Treu ist Wiltbratt. Gott
verläßtdieseinen nicht«, det sidste Dronningens Valgsprog, de to første som
bekjendt Kongens —- blev i Begyndelsen af vort Aarhundrede Magazin og
»Fcegteskole«, men af Kong Christian den Ottende restaureret og gjenindviet
10de December 1843 i Kongens og Dronningens Overværelse. Judskriften
»Det odelagte Guds Huus reistes paa Kongens Bud,
Ham, der beskjcermer Kirken, beskjcermer Gud !«
minder derom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
