- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm /
51

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holbo H. —- Soborg Sogn. 51

er en temmelig flad Strækning med gode Leerjorder, ud mod Havet er
Sandet fremherskende, dog med Pletter af Leer. Gjennem side Engstræl-
ninger mod Øst gaaer Esrom Canal, der danner Grændsen mod Es-
bonderup S. Htk. for Søborg og Gilleleie S. 418 Tdr. A. og E-
— J Sognet: Byerne Søborg med Kirken, Præstegaard, Skole,
Dragstrup, Ferle, Bregnerød og største Delen af Fjellenstrup,
Hedsbjerg med Skole. Den udtørrede Søborg Sø er en Eiendom af
1070 Tdr. L. med 541l2 Tdr. Htk Hulerød, flere Huse, Bolig for For-
valteren ved Esrom Canal, Gd. Blaksheide (Heiet). Fremdeles mærkes
her paa den høie Strand mod Øresundet de tvende Fyrtaarne, som danne
Nakkehoved Fyr, med Fyrinspecteurbolig og et smukt Haveanlæg, hvorfra
en viid og skjøn Udsigt over Sundet og Kattegattet. (Fyret er af 4de
Orden, Speilapparat, Taarnene ligge 64 Al. fra hinanden). Søborg Sogn
har ialt 81 G., 85 H. med og 71 uden Jord, hvoraf 63 G. og 88 H.
udenfor Byerne.

Indbyggere: 1274 (desuden i Gilleleie, see dette, 582). Agerbruget
er næsten udelukkende Erhverv. Rør fra Søborg-Sø, hvilke Eieren ved
aarlige Auctioner lader bortsælge, kjøbes og afsættes igjen med Fordeel til
de Egne, der have Mangel paa gode Tækkerør.

Sognet hører under Kronborg vestre Birks Jurisdiction (Helsinge),
Kronborg Lægedistrict (Esbønderup) og Amtstuedistrict (Esrom); 2den ngds.
J Forening med Gilleleie udgjør Søborg Sogn een Commune og eet
Sognesogeddistrict, særskilt 1ste Udskrivningskreds 144de Lægd. Kirken
tilhører Staten.

Soborg var iden tidligere Middelalder et fast, i en det omgivende Sø beliggende
Slot, i hvis Nærhed havde dannet sig en By, der, anlagt paa den Slottet tilhørende
Grund, var unddraget Herredets Øvrighed og allerede i det 13de Aarhundrede nævnes
blandt Landets Kjøbstæder, til hvilke den vedblev at blive regnet lige indtil Midten af
det 16de Aarhundrede. Flere ældre Forfattere meddele, at der over Porten paa Slottets
yderste Vold stod følgende Jnscription:

svjxjt Arjstoteles et Alexander domjnatur,
Dum per gcntjles castrum søborg kabrjcatuns

Andre have dog indskrænket deres Paastande om dets Alder til mindre fjerne Perioder,
men Alt synes dog at tyde paa, at Soborg har været regnet til Landets ældste Borge.
Først i Valdemarernes Tid fremtræder det dog med nogen Bestemthed i Historien, og
navnlig har denne faste Borg tildraget sig Opmærksomhed ved de berømte Fanger, den
har indesluttet, saaledes den oprorske Biskop Valdemar af Slesvig (1198—1206), hans
Allierede Grev Adolph lll as Holsteen (1201——1203), Hertug Valdemar lV af Slesvig og
hans Drost Tyge Adildgaard (1285—1286), Erkeviskop Jens Grund (1294—1295). Ogsaa
som Ophold for danske Konger nævnes Søborg. Kong Erik Menved beboede det ofte.
Kong Valdemar Atterdag maa vistnok have besøgt Soborg fra Gurre af. Sagnet fortæller
nemli , at hans Frille Anna ved Nattetid tilførte ham hans Dronning Helvig, som han
holdt indespærret paa Søborg, og at Kongen saaledes blev Fader til Margrethe, senere
de 3 nordiske Rigers Beherskerinde. Efter denne Tid nævnes Søhorg sjeldnere og sjeldnere
og dets Vigtighed synes mere og mere at være aftaget. Med Slottet gik ogsaa Byen
tilbage. Allerede i det 16de Aarhundrede ophørte den at være Kjøbstad. Slottet er fand-
synligviis blevet ødelagt i Grevens Feide. I Aaret 1850 lod Kong Frederik den Syvende
Soborg Slots Nuiner undersøge under eget Tilsyn. Der fandtes Levninger as 2
Taarne og 3 Fløie, forenede paa den 4de Side ved en Muurss Paa den efter-
følgende Tegning af Slottets Ruiner betegne A og B Taarnbygningernes Levninger. (F. dl.)

sp) See Conferentsraad Wegeners Beretning i »Annaler for nokdisk Oldkyndighed og Historie« for 1851
48

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:35:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-3/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free