Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Horns H. — Jægerspriis.
Kræfter bort fra Ploven og Spaden eller overhovedet berøve Godset de flittige Hænder,
som den forbedrede Jorddyrkning krævede. lod Prindfen bygge en stor Deel saakaldte
Soldaterhufe, hvis Beboere altid maatte være færdige til Fædrelandets Forsvar, medens
de i Fredens Dage søgte Erhverv ved et eller andet simpelt Haandvark. Det var ved
saadanne Midler, man dengang haabede at kunne løse det store Problem, Bondestandens
Frigivelfe og Agerbrugets høiere Opsving, der svævede Alle paa Læberne, men endnu
ikke havde fundet Mænd, der turde bryde med Fortiden og gaae en mere lige og na-
turlig Vei til Maalet. Den patriotiske Aand, der ligeledes i samme Tidsalder hævede
sig, var en nødvendig Reaction efter den nylig følte Fornedrelse under Struensees tydske
Regimente. Guldberg var gjennemtrængt af denne Aand og dens mægtigste Re-
præsentant: han høiagtede og fremdrog dansk Sprog, dansk Historie og alle nationale
Mindesmcerker. De ældste af disse laae daglig for Øiet i Egnen af Jcegerspriis, de
gamle Gravhoie, og — hvad Tilfældet havde bragt for Lyset i Kronprinds Frederiks
Tid, det søgte man med Forsæt i Arveprinds Frederiks. Efter dennes Formælin den
21de October 1774 med Prindfesfe Sophie Frederikke af Meklenborg Schwerin, Jevede
det unge Fyrstepar gjerne i den smukke Aarstid paa Jcegerspriis, og under et saadant
Ophold der i Sommeren 1776 lov Arveprindsen udgrave og undersøge tvende Grav-
høie. Den antiqvariske Undersøgelse af disse ledede dernæst til den Idee, af den an-
feeligere af disse, Monses Høi, at danne et stort nationalt Mindesmcerke, der skulde
være et Vidnesbyrd om Arveprinds Frederiks Kjærlighed til Fædrelandets gamle Hi-
storie og tillige bevare Mindet om hans Moder Dronning Juliane Maries Navn.
Monfes Hoi blev da for det første deelti tvende Affatser, af hvilke den øverste og
mindre hvilede paa den nederste som Grundvold. Denne sidste blev prydet med de 7
smaa Mindestene, som endnu findes paa Høien, med Navnene af de hedenske Konge-:
Skjold, Frode Fredegode, Dan Mi)killati, Harald Hildetand, Gorm den Gamle, Harald
Haarfager, Vittekind. Senere sik en Runesteen, hidført fra Norge, ogsaa Plads paa
Hoien. (Paa Jægerspriis findes endnu 3 andre Runestene, hidfvrte paa Kong Frederik
den Syvendes Befaling, nemlig Flemlsse-Stenen, Vedtofte-Stenen og Hagenskov-
Stenen, see »Danske Runemindesmarker« af P. G. Thorsen, l. S. 337, Anm.) Over
Indgangen til det fundne Gravkammer blev anbragt en Steen med de Ord: »Julianehøi.
Til den bedste Moders Minde-A Hele Høien blev omgivet med et Stakitvaerk og unge
Træer, og en bred Vei blev anlagt fra Jagerspriis til dette Mindesmærke. Dette var
den første Begyndelse til at give Jagerspriis et Stempel af den Aand, som levede i
Arveprindsens og Guldbergs Kreds. Men Tanken udvidede sig derfra til den større
Plan, at omskabe Slottets Skove og Haver til et nationalt Ærestempel, et Pantheon
for danske Mænd under den aabne Himmel. Denne Idee blev udført i de nærmest
følgende Aar. Da lod nemlig Arveprindsen paa de forskjellige Steder i den dunkle og
eensomme Skov opreife en stor Mængde Mindeftvtter efter Wiedetvelts Tegninger for
beromte og fortjente danske og norske Mænd og Kvinder i ældre og nyere Tid; og da
Arveprindfens Morbroder, Seirherren ved Minden, Hertug Ferdinand af Brunsvig,
anden Gang besøgte Danmark i Sommeren 1778, blev ogsaa Erindringen derom for-
nyet ved et Monument i Jagerspriis Have, hvilket findes der endnu. Guldberg følte
dog den Mangel, der trykkede et Pantheon, som ifølge sin Beliggenhed sjelden kunde
sees af Folket i videre Omkreds, og han var betænkt paa at afhjælpe denne MatZeL
Efter hans Opfordring og under hans Veiledning skulde Bibliothekaren ved det gl
Haandhibliothek, Pros. Wandal, levere en Beskrivelse over det nye Jcegerspriis med
Afbildning af Mindeftotterne og Biographier over de Mænd, til hvis Erindring de
vare opfatte. Dette Værk blev begyndt, og første Bind udkom 1783· Men i det fol-
gende Aar forlod Guldberg Kjøbenhavn, efterat Kronprindsen var indtraadt i Stats-
raadet, og· Værket blev derfor kun paabegyndt, men ikke fuldendt. Conferentsraad
Wegener har imidlertid nu i det fornævnte Skrift givet en fuldstændig, med et Kort
ledsaget Udsigt over Mindestøtterne ved Jagerspriis. En concis Levnetsbeskrivelse for
hver af de Mænd, der erindres paa Støtterne, og en liden Afbildning af hver enkelt
af disse gjør dette Tillag til en høist værdifuld Veiledning for dem, der besøge Stedet.
Disse Afbildninger er det paa velvilligste Maade blevet tilladt at gjengive her. Nogle
kortfattede Optegnelser om Tiden, paa hvilken de Mænd og Kvinder have levet, der
findes nævnt paa Mindesmrerkerne, ligesom og om de Forhold, under hvilke de have
virket, samt om det, hvorved de farlig have udmærket sig, ville ledsage dem. Mindes-
mærkerne findes deels i Slotshaven, deels i det saakaldte Slotshegn, en lille Lystfkov,
der ligger umiddelbart op til Haven.
s.-..-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
