Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roeskilde Domkika 1 3 3
ostlige Vaabenhuus. Capellet har 2 Etager— Gravcapellet og ovenover samme
»Riddersalen«’k), hver med 4 Hvælvinger, der støtte sig til en Granitsoile
i Midten as Rummet, den nederste Søiles Former vise hen til det 12te
Aarhundrede; det er ikke uantageligt, at den er en af de makmorese co-
1umnae, med hvilken Svend Nordbagge prydede Kirken. (Af Gravcapellet
med den foran nævnte Søile gives paa foregaaende Side en liden Af-
bildning. De deri anbragte Mausoleer for Kong Christian den Tredie
og Kong Frederik den Anden findes senere ommeldte). Endeel Kalknialerier
paa Væggene ere i nyere Tid komne for Lyset og blevne restaurede. De
øverste Vinduer ere ordnede 3 og 3, her, ligesom i Kirken, med symbolsk
Hentydning til Treenigheden. Høiden til Hvælvingerne i Gravcapellet er
c. 151J4 Alen-W.
Det tilstødende sydveftlige Vaabenhuns er kun lidet yngre end
Kapellet; dets Gavl blev nedbrudt 1672.
Det nordostlige Vaa-
benhuus« opført af Biskop
Oluf Mortensen i Slutningen
af det 15de Aarhundrede, i en
skjøn Spidsbuestiil med en meget
smuk ornamentrig Gavl (afbildet
her). Over Jndgangen er Pave
Lucius’s Billed, malet paa en
rund Kobherpladq indmuret.
Kong Christian den Fjer-
dcs Capcl paa Nordsiden af
Kirken. Kong Christian lod fin
Bygmester, Hans Steenvinkel,
i Aaret 1617 opføre dette, i
nederlandsk Stiil, saaledes som
det paa omstaaende Side findes
gjengivet i dets ydre Deel, og
bestemte, at hans jordiske Lev-
ninger skulde hvile i en as de
under Capellet anbragte Kjæl-
derhvælvinger. Til Efterflæg-
ten overlod han at opsætte et
Gravminde for sig i selve Ca- Ydre Parti af Roeskilde Domkirke med Bisiop Oluf
pellet» Han anede Vist ikke, at Morteniens Vaabeiihiius.
der skulde hengaaetvende Secler,
forinden dette kunde skee. Det var nemlig først Kong Christian den Ottende,
for-hvem det ret gik op, at Christian den Fjerdes Hvilested ikke burde savne
et Mindesmærke, værdigt denne Konges store Fortjenester af Fædrelandet.
Ifølge Kongelig Ordre sammentraadte i Aaret 1844 en Commission af Lærde
og Kunstnere (Werlausf, Koch, Thomsen, Hetsch og Hoyen) med det Hverv
M) Navnet minder om det af Christian den Første stiftede geistlige Broder-stak »
U) I Riddersalen havde Stiftsbibliotheket sin Plads indtil 1859. Det er stiftet 1812 af Bistop Munter,
har 20,000 Bind, hvorimellem flere sieldne Skrifter- Det bestaaer ved et aarligt Bidrag af 2 Rd.
af hver af Stiftets Sogneprcestek. Da Domkirken, foruden at afgive Locale til dets Opsiilling,
bidrog med en Pengefum til dets Grundlæggelse, er det i Statuterne bestemt, at det tilhører
samme. J Aarene 1859—60 sit det sit eget Locale, da Domkirken lod opiore en grundmuret
Bygning op til Bistoppeknes ældgamle Reiectoriuni til Brug som fremtidig Bibliotheksbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
