Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sokkelunds H. —- Frederiksberg S. 157
Formand, 2 Medlemmer af Communalbestyrelsens Midte samt 2 andre
Indbyggere af Communen, som dertil udvalges af Communalbestyrelsen.
Skolecommissionen er sammensat paa samme Maade som Fattigcommissionen.
Ligningscommissionen bestaaer af 7 Medlemmer, der af deres Midte vælge
en Formand.
Ved Lov af 12te Januar 1858 er Bygningsloven af 17de Marts
1856, forsaavidt den angaaer Kjøbenhavns Forstæder, med nogle For-
andringer udvidet til ogsaa at gjælde for Størstedelen af Frederiksberg
og Hvidovre Sogne, som saaledes danne eet Byggedistrict. Dette falder
i Frederiksberg Sogn sammen med Bydistrictet, der adskilles fra det for-
holdsviis ubetydelige Landdistrict ved en Linie, dragen fra Forenings-
punktet mellem Grondalsaaen og Lygteaaen til den nordre Ende af Fasan-
veien, csr. Lov· 1ste November 1864.
En udvidet Næringsfrihed opnaaede Communen for Bydistrictets
Bedkommende i Henhold til Lov af 23de Februar 1866 ved Jndenrigs-
ministeriets Kundgjorelse af 19de Juni s A.
Ved en af Indenrigsministeriet i Henhold til Lov af 17de April
1868 stadfæstet Vedtægt af 21de September 1869 fik Communen omtrent
samme Bemyndigelse med Hensyn til Anlæg og Overtagelse af Gader,
Veie og Vandlob m. v. i Frederiksberg, som indeholdes i Lov af 14de
December 1857 for Kjøbenhavn. (Frederiksberg Allee og Runddelen blev
i 1867 overdraget til Frederiksberg Commune).
Skjont Frederiksberg saaledes efterhaanden har opnaaet en større
communal Selvstændighed, sorterer den dog i flere Henseender under
Kjøbenhavns Amtsraad og maa i Lighed med de øvrige Landcommuner
yde Bidrag til Amtets Veivæsen, Delinkvent- og Politivæsen. Frederiks-
berg har saaledes en særlig og fra Landets øvrige Communer forskjellig
Stilling, der hverken svarer til Kjøbstad- eller Landcommunernes. J
Rigsdagssessionen 1868—69 forelagde Regjeringen et Forslag om Handels-
pladsernes communale Styrelse, hvortil henregnedes Frederiksberg, Frede-
riksværk, Marstal, Løgstor, Norresundby og Silkeborg, men det opnaaede
ikke Lovskraft. (Udtrykket Handelsplads blev i det Hele taget ikke fundet
heldigt, idetmindste ikke for Frederiksbergs Vedkommendez et af Lands-
thinget nedsat Udvalg foreslog ogsaa Lovens Titel forandret til »Forslag
til Lov om Frederiksberg, Frederiksværk, Løgstør, Norresundby og Silke-
borg Communers Styrelse m. v.«).
J geistlig Henseende er Vesterbro med Tilliggende forenet med Frede-
riksberg Sogn. Man seer let, hvor utilstrækkelig den lille Kirke er til et
District, der tæller henved 30,000 Mennesker. Der virkes derfor ogsaa
ved private Kræfter hen til at skaffe Frederiksberg og Vesterbro endnu
en Kirke.
Sognets Judtægter ere for Regnskabsaaret 1871—72 calculerede
til c. 75,500 Rd., hvoraf c. 60,000 Nd. tilveiebringes ved Paaligning
af Skatter, nemlig med 36,300 Rd. efter Formue og Leilighed og 23,700
Rd. efter Grundtaxt. Andre Indtægter ere: Brandsorsikkringens Bidrag
til Udgifter ved Brandvcesenet 4,200 Rd., Afgifter af Næringsbeviser
1500 Rd» do. af Brændeviinshandel 700 Rd» Hundeskat 1200» Rd.,
Bidrag fra Atntsrepartitionsfonden til Veivæsenet 600 Rd» Bygnings-
kassens Overskud 1200 Rd» Refusion for udført Vei- og Brolægnings-
arbeide 2800 Rd. Udgifterne svare til den calculerede Indtægt og deraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
