Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sokkelunds H. — Hvidovre Sogn. 161
Den senere Vodroffgaards Mark skjænkede Christian V 19de Mai 1699 til Regi-
mentskvarteermester Vodrosf, for at han der kunde anlæg e en Veirmolle og et Balle-
-værk. Seildngsfabrikant Joh. Plump indkaldtes her i andet 1732, kjøbte Vodrofs-
aard og fik kgl. Privilegium 1733 paa at anlce ge en Seildugsfabrik her til laadens
Zihtth istedetfor den, der tidligere havde væreti ’jøge. Da denne imidlertid ik e dreves
e Enste, overdroges Privilegiet 1748 til 3 af Kjøbenhavns større Handlende, der
kjøbte Vodrofsgaard og tillige fik Tilladelse til her at anlægge en Vandmølle til Korn-
malinY Valknmg og Stampning.
adegaarden, hvis Bygning tildeels ødelagdes under Kjøbenhavns Beleiring
1658—59, blev med Tilliggende af et lille Stykke Jord under ChristianV indrettet til
Krikshospitac 1768 kjøbtes den af Kjøbenhavns Fattigvkrsen, og ,,St. Hans Hospital
og laudi Rossets Stiftelse« flyttedes derpaa hertil fra det nuværende Belvedere ved
Kallebodstrand. J Aarene 1808—16 flottedes Lemmerne til Bistrupgaard (see Bi-
strupgaard). 1822 blev paa Ladegaarden indrettet en Arbeidsanstalt for Kjøbenhavns
Fattingsen, som med forskjellige i Tidernes Løb foretagne Forandringer endnu bestaaer
(see Kjøbenhavns Fattigvcrsen).
Sognet havde egen Præst 1652—— 60, siden hvilken Tid Embedet oftest var forenet
med Em edet som tydsk Præst paa Christianshavn. 1703 blev Sognet Annex til
Brsnshøi til 1737, da det blev et særeget Sognekald med Hvidovre til Annex.
Det vil af Meddelelserne om Folketnængden i Frederiksberg By noksom sees, at
denne har tiltaget i stærkere Progression end noget andet Sogn i Danmark. Det er
navnli det saakaldte Villaparti, der har givet den store Fremvaxt. Den første egentlige
Vilka. llggedes 1846 ved Architekt, nu Professor Herholdt (deu kaldtes senere Taarn-
borg, hvorefter atter en Vei nu er benævnt), og efterfulgtes snart as flere. Juspecteur
ved Ladegaarden, senere Raadmand Biilow, gav en stor Jmpuls til Vebyggelsen ved at
kjøbe flere Jordstrækninger, der i sin Tid havde hørt til Ladegaarden, og ndskifte dem i
smaa Parceller med visse Betingelser for Bebyggelsesmaaden; dette skete i Aarene
1852——57. Pengekrisen gjorde nogen Standsning ogsaa for Bitlows Vedkommende, men
snart efterfulgtes hans Exempel af mange Andre, og de omkringboende Lodseiere
sandt det ogsaa fordeelagtigt at ashænde Dele af deres Eiendomme, saaledes fra Vo-
droffgaard, fra Svanholm, Forhaabningsholm, Lykkesholm, Mosendal, Vilhelminelyst,
Store og Lille Svanemosegaard, Landlyst m. fl. Et i sin Tid Etatsraad Hofinspec-
teur Schonberg tilhørende ved Svanholms Udparcellering 1831 kjøbt Væ11ge ligeoverfor
hans smukke Landsted paa Gamle Kongevei, blev udlagt til formelige Gader, der have
bevaret Schønbergs Navn. Den forholdsviis store Eiendom Rolighed blev i 1855
kjøbt til Landbohdiskolens Anlæggelse, og Dele deraf igjen afhændede. Mellem Frede-
riksberg Allee og Gamle Kongevei havde Tivolis Anlægger, Carstensen, kjøbt nogle
Tønder Land, hvorpaa han anlagde Forlystelsesstedet Alhambra. Dette er nu i den
seneste Tid ophørt og paa dets Grund vil atter fremstaae nye Villaer. Man tør under
den hurtige Udvikling, der ogsaa gjælder for de øvrige Dele af Frederiksberg By-
disirict, med Sikkerhed sige, at Frederiksberg Sogn ind-sn dette Skrift sluttes vil have
en Folkemængde, der overstiger 20,000 Mennesker-. Det er en Udvandring fra Kjøben-
havns gamle Kvarterer, der fremkalder denne Tiltagen af Frederiksberg, men det er
ikke alene for at faae billigere Boliger osg bedre Luft, at man tyer til Frederiksberg,
det er ogsaa for at finde Erhverv ved de mange og betydelige Fabrikker, der i de senere
Aar ere opstaaede her, at Omflytningen skeer. De Classenske og de Hageske Arbeider-
boliger have lettet denne i høi Grad, og det er til at forudsee, at endnu Meget vil skee
i samme Retning.
»Frederiksbergske Tilstande-C En Skizze af w. H., Kjøbenhavn 1866. See og
»Gamle Minder fra Frederiksberg og· Vesterbro« af Petersen, Fuldmægtig, Kjøben-
havu 1866. Om de ældre kirkelige Forhold see Ny kirkehist. Saml. lil. 161—63.
Hvidovke Sogn, Annex til Frederiksberg, omgivet af dette og Rød-
ovre S., Vrondbyoster og Brondbhvester Sogne i Smorum H» Kalle-
bodstrand og Staden Kjøbenhavns Grund.— Kirken, nordvestlig i Sognet,
er beliggende c. Ih- Miil v.s.v. for Kjobenhaon. Arealet, 3763 Tor. L.,
er jeont og leermuldet. Langs Stranden sindes salte Enge og sandede
Strækninger. Htk. 465 Tor. A. og E.
I Sognet: Byerne Hvidovre med Kirken og Skole; Valby
med Skole, flere Lyststeder, Kro, 15 Gaarde, 111 Huse; Vigerslevz
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
