Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tudse H. — Frydendal Sogn. 275
deels af Muursteen, Hvælvingen Altertavle af Historiemaler Høyer, forestillende Ov-
standelsen. Bog ved Alteret gammel Altertavle af Billedskjarerarbeide. Orgelz .
Ved Skamstrup By ligger en Banke, kaldet Girrebjerg, af hvis endnu kjendelige
Befastninger af Volde og Grave l)k. Larsen i hans Topogravhi as Holbeek Amt, 2det
Bind, 1842, giver en nøiagtig Vestrivelse og ommer til det Resultat, at de Svenfke
muligviis der have havt en Letrplads i Flri en 1658—60. J Danske Atlas, 6te Tome,
S. 188 (Anm. i), yttres herom: »Ved S amstrup By ligger i Ravnebjerg Vang en
høi Banke, hvorfra man kan see næsten 5 Mile ind i Ods Herred; Bakken er afstukken
t Kyadrat med et Batteri, og efter Tradition skal Byen forhen være kaldet Skammel-«
strup efter en Herremand, nemlig Peder Skammelsen, som skal have eiet og boet 1
Byen, og havt denne Banke til Lyststed·« Det kan dog vistnok antages, at den har
været ,,et blot til Lyst«. Etatsraad Estrup har i sin Beskrivelfe af Kongsdal yttret
den Anskuelse, at denne Vorgplads har været et af Marsk Stigs og Tilhængeres faste
Steder. J Aaret 1870 har den nuvcerende Eier ladet Gravene og Voldene, med Und-
tagelse af den øverste i Midten liggende Vold, jevne til Opdyrkning.
Jkydclldal Sogn, Annex til Skamstrup, omgivet af dette S. og
Mørke S. samt Sønder-Jcrnlose og Ondlose S. i Merlofe H. Kirken,
midt i Sognet, ved Hovedgaarden Frydendal, c. 2 M. s. v. for Holbeek.
Arealet, 1485 Tdr. Land, hvoraf henved Halvdelen Fredskov (Ore Krog,
Gamle Orc, Dyrehave og Nvange), for den større Deel god leerblandet
Jord. I Sognet ligge flere Smaasver, den største bencevnes efter den
derved liggende Hovedgaard Frydendal-Sø. Htk. 107 Tdr. A. og E.
I Sognet, som ikke har nogen Landsby, ligger, foruden Kirken,
Hovedgaarden Frydendal med 97 Tdr. Htk. (c. 500 Tdr. Htk· Bondek-
gods, Frydendal, Skamstrup og Kundby Kirke- og Kongetiende), en
Skole, en Veir- og Vandmvlle, en forhenvaerende Virkedommergaard,
Altonagaarden, en Lægebolig og 19 Huse, af hvilke 2 uden Jord.
Jndbyggere: 189. Huusmcendene ere for største Delen Arbeidere for
Hovedgaardem
Sognet hører til de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
fognet Skamstrup, med hvilket det danner een Commune og har Sogne-
foged tilfælles; 2den ngds. Med Hovedsognet Skamstrup 2den Ud-
strivningskreds 41de Lægd. Kirken tilhører Eieren af Frydendal.
Kirken, som ligger tæt ved Frydendal Hovedgaard, er lille, dog med Taarn, Hval-
vinger og bygget udelukkende af Muursteen. Den hører til vore yngre Landsbykirker,
da den er bygget omtrent 1457 af Hr. Engelbrecht Engelbrechtsen Bydelsbach til
Torbenfeld, ,,for hans Svageligheds Skyld, samt for hans og hans Frues Saligheds
Skyld.« Altertavlen er malet af Krock. Restaureret 1865. Ved Kirkens Nordside et
Gravcapel for Familien v. Tenrs.
Marsken Stig Andersen Hvides Søster Sophie havde til Ægte Temme Temmesen.
Deres Datter Christine ægtede Marsken Efvert Moltke, som nævnes til Torbenfeld
Aar·1ks«·77 (l)r. H. F. J. Eftrup mener i sit Skrift om Tygestrup, at Torbenfeld fand-
synltgvtts kunde have Navn efter Torbern Jensen, som var gift med en Søster af
den Ⱦldre Marik Sttgs Hustru Ossa). Moltkerne forbleve i Besiddelse af Gaarden
indtil Aarhundredets Slutning; dem fulgte i det næste Aarhundrede Bydelsbacherne og
Zennem hele det 16de Aarhundrede den bekjendte Adelsslcegt Gjoe eller Gøye, deriblandt
r. Mogens Gøye, Rigshofmester, sin Tids rigeste Jordegodseier, som døde 1544.
1616 kom Gaarden til Otto Brahe, hvis Søn Manderup Brahe opførte den nu-
vtrrende Hovedbygning· Ikke længe efter blev den ved Mageskifte overdragen til Kong
Frederik den Tredie, som eiede den fra 1668 til sin Død; han lod den først kalde
Frydenborxk men befalede kort efter, samt lod det thinglyse, at Gaarden under Straf
ulde beneevnes Frydendal. Kong Frederik den Tredie døde, som bekjendt, 1670 og
efterlod de samlede Godfer Under det af ham oprettede Frydendal Birk (Frydendal,
Kongsdal, Mørkegaard og Bjergbygaard) til sin yngste Søn Prinds Jørgen, som en
privat ·Eten·dom. Men da denne Prinds samme Aar havde faaet Vordingborg Amt
som Ltvgedtng, saa ønskede han dermed at forene Gods i det sydlige Sjælland og
18-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
