Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Samso· — Onsbjerg og Nordby Sogne.
Paa Hjortholm i Stavns-Fjorden ligger en Borgplads, hvilken dog ikke omtalev
i historiske Tocuntenter. s
Ousbjckg Sogn indtager Sydlandets nordvestlige Deel, 3672 Tdr.
Land, af Htk. 304 Tdr. A. og E. Indbyggere: 1197. —
J Sognet: Byerne Onsbjerg med Kirken, Præstegaard, Skole,
Mølle, henimod 100 G. og H., Tannerup medsMølle, Taftebjerg,
i Nærheden Skole og Mølle, Selsinggaarde, Vastrup (egentlig nu
kun 2 Gaarde, hvoraf den ene paa 15 Tdr. Htk.), Stavns og eu Deel -
af Pillemarkz Hovedgaarden Bisgaard, af Htk. 52 Tdr. med 276
Tdr. Agerland, et stort Oredrev begroet med Mos og Lyng, Græsniug
paa Øerne Hjortholm og Eskeholm i Stavns-Fjorden. Jalt 48 Gaarde,
og c. 140 Huse, næsten alle i Byerne. -;«· —«
Kirken tilhører Grevskabet.
Bisgaard tilhorte i sin Tid Aarhus Bispeftol, blev efter Reformationen Præste-
gaard, men bortbyttedes for c. 180 Aar siden af Provsten Peder Krog mod nogle
Bondergaarde i Besser, der bleve fammenlagte til Provstegaard.
Notdby Sogn danner Oens Nordland, 4286 Tdr. Land, af Htk.
247 Tdr. A. og E. Jndbyggere: 1046. ·
J Sognet: Byerne Nordby, en af de største og bedst byggede
Landsbyer i Danmark-M med Præstegaard, Skole, 1-s M. fra Byen
Kirken, den største paa Sen, c. 130 Beboelser og 800 Jndbyggere,
Maarup med Mølle, tæt derved Maarup Havn med en daglig Vand-·
stand af 41l2 ei 5 Fod; Langvre Havn (i de gamle Bestrivelser kaldet
Ormhoved) med en daglig Bandstand ved Bolværket af 10 o 12 Fod, 4
Kornmagasiner, Lodsstation. Ved Havnen den. kongelige Toldbygning, et
Kornmagasin og en Handelsgaard. Jalt i Sognet 70 Gaarde, 72 Huse
med og 93 uden Jord, hvoraf 14 G. og 8 H. udenfor Byerne. ·
Af en Beretning fra Nordby Sogn fra Slutningen af 1870 skulde
her gives et Uddrag: »Skjønt Agerdyrkning ikke staaer tilbage her, er
dog Heelbrak ikke almindelig. Mergel findes kun sparsomt. Kartosseladxeu
er her meget betydelig, enkelte Mænd lægge aarlig 40 Tdr. Hele Sognets
Avl kan anslaaes til mindst 6000 Tdr. aarlig, der for største Delen ud-
fores til Jylland og Fyen. Fra Langvre og Maarup Havne drives en
efter Forholdene ikke liden Handel, alt Tømmer, Vrænde og Kul indføres
dertil og der udføres igjen derfra Rug, Kartofler og Kreaturer. 1 større
og 10 mindre Kjøbmænd have Bopæl, og 1 Jagt og 10 mindre Bækk-
fartøier have hjemme i Sognet. Fiskeriet er ikke betydeligt og er i det
Hele aftaget. Her er et Kalkbrænderi. Med Hensyn til Huusflid er Uld-
spinding og Vævning det meest fremtrædende. Hver Gaard og mange
tt) Narde overgaaer sitterlig de allerfleste Landsbyer i Danmark, itke blot i Størrelse men ogsaa ved
sine vel vedligehoLdte Bygninger og disses pyntelige Udseende; ligesom ogsaa Byens mange og
ypperligt vedligeholdte Gader strax vatle alle Fremmedes Opmærksomhed Byen er tæt beby ee.
dog sindes itke faa Haver med mange og ret gode Frugttraeer, der, tilligemed Mil, Popler ocher
Ast, gjør at Byen i nogen Afstand synes at ligge i en Skov. Omtrent midt i Byen er en stor fri
Plads, hvorpaa der foruden Boens Gadeklokke, der er oohcen t i et høit og smukt grundmuret rundt
Taarn, findes Maitraeet, en hoi Slibstnast med et veltatlet regatftib sont Floi. Det vedligeholdes
af Byens unge Karle, der hver Valdbvrg Nat Kl. 12 i flere hold gaae omkring i Gaderne og l nge
flere eller farere Vers af Valdborgvisen, hvorefter de regaleres med en Gave til Maitmets ev-
ligeholdelfe og til en almindelig Fest den 2den Pind-Idag- Saagodtsom alle Bygninger i Byen ere
oosorte af Bindingsveerk og brændte Steen med Straatag. Gaardene danne 4 Lunger, der slutte til
hinanden. Grundmurede Bygninger med Te ltag vinde Indgang især for husenes Bedkommende.
Flere gamle Slilce have holdt sig længe i ordby. hidtil er ogsaa Dens nationale Klædedragt,
iscer Koindeknes kostbare Hovedet-i Lin og brede Kniplingey blevet bevaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
