Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JJM —
Slagelse-. 349
Byen har et Brandcorps paa c. 330 Mand og et i Forbindelse
med samme staaende Politicorps paa 43 Mand.
I geistlig Henseende er Byen som foranfort, foruden Hospitalet,
der har sin egen Kirke, deelt i 2 Sogne. Byens fornævnte Realskole har
en Forstander og 6 Lærere foruden 4 Timelærerez ved Borger- og Fri-
skolen er ansat en Overlærer samt 4 faste Lærere og 3 Lærerinder foruden
6.Timelærere og Timelærerinder.
Slagelse, Ringsted og Sorø høre under samme Toldsted, hvorved
er ansat en Toldforvalter (der boer i Slagelse) og 2 Assistenter. Byens
Postmester har tillige Opsyn med Befordringsvaesenet og er Bestyrer af
Telegraphstationen. Byen er 2den Udskrivningskreds 337de Lægd.
Lægen i Slagelse Lægedistrict, hvortil Byen hører, boer i denne;
ligeledes er her Slagelse Amtstue, til hvilken Byens Afgifter indbetales
af Øvrigheden. Byen har et Apothek. Slagelse er Valgsted for Sorø
Amts 3die Folkethings-Valgkreds. Depotsted for 34te Forstærknings-
Bataillon.
For Slagelse ongmegn er i 1855 oprettet en Sparekasse. Jnd-
skuddene beløb sig den·31te December 1869 til 406,285 Rd. Kassens
Overskud eller Reservefond var 12,168 Rd. Banken for Slagelse og
Omegn traadte i Virksomhed den 1ste Juli 1857. Grundcapital 200,000
Nd· Omsætning i Aaret 1ste Juli 1870 til 30te Juni 1871: 1,899,721
Rd. Reservefonden eier 26,693 Rd.
Gasvcesrket havde en Indtægt i 1869 af 10,570 Rd. og en Udgift
af 981·5 Rd. Afsætning af Belysningsgas var 1,780,100 Cubikfod, af
Kogegas 861,675 Cubikfod, foruden Gasforbruget til Gadebelysningen.
Det er ifølge Danske Atlas den hellige Anders, som bar faaet Plads
i Byens her gjengivne Segl.
Slagelse er en af Sjællands ældste Stader og dens Grrtndlreggelse hensores af
Sagnet til Slag, der nævnes som Skjalm Hvides Bedstefader. Navnet skrives op-
rindelig Slaulose (scr. ker. Dan. Vll, S. 526). 1182 var Slagelse endnu en Landsby
(villa), som til orte Soro Kloster (Suhms Danm. Hist. l«ll,-S. 655). Byen skal
efter Danske At as have faaet sine første Privilegier af Erik Glipping 1280, og Valde-
mar Atterdag gav 1348 Slagelse Borgere samme Frihed som de i Roeskilde. Nogen
stor Betydning har Byen dog vistnok ikke i denne Periode havt og dens Fremgang er
betydelig standset ved de talrige Jldebrande, som med ikke lange Mellemrum have ramt
den; 1652 brændte saaledes 100 Gaarde, 1669 36 Gaarde, 1740 44 Gaarde, 1772 22
Gaarde. Ogsaa i 1804 undergik den en betydelig Jldsvaade. Skjont en Landstad har
Slagelse dog, vistnok paa Grund af sit rige Opland, alt langt tilbage i Tiden havt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
