Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 64 Ringsted.
Ringsted var Sjællands Hovedthingsted, men de antyde dog Stedets høie Ælde, idet de
fortælle, at den beromte Kong Sigmund, Volsungs Søn, skjænkede denne By Alting-
stadir) til sin Søn, den senere ikke mindre heromte Kong Helge Hundingsdane. Et
ældgammelt Kvad (den ældre Edda: Helgakvjda Hundjngshana, »det ældste literaire
Mindesmærke Norden eier«) om Helge og hans Giftermaal med Sigrun, Hognes Datter,
fremhævet denne Gaves Betydning ved i Slutningen at udbryde:
»Lhksalig Du
skal besidde
Hognes Datter
og Ringsted,
Seir og Lande —
Nu har Striden Endel«
Ringsted var saaledes en af Sjællands ældste Stæder og var tillikge i Middel-
alderen en af de anseeligste (on1 den endog i Omfang og Folkemængde ike nogensinde
har været betydelig), da Kongerne jævnlig opholdt sig her og da Landsthinget, Pro-
vindsens øverste Domstol, her havde sit Sæde; men Staden skyldte ogsaa for en stor
Deel sin Anseelse til det rige Benedictinerahbedie, som alt under Svend Estridsen blev
anlagt og hlomstrede igjennem hele Middelalderen, og hvis Kirke endnu er Byens
Sognekirke, efterat dens egen Kirke, der bar Navn af St. Hans (nævnes alt 1225),
efter Reformationen var nedlagt. Klostrets Nedlæggelse, Landsthingets Ophævelse og 5
store Jldebrande i de sidste 4Aarhundreder, af hvilke den sidste 1806 ødelagde den halve
By, tilligemed en Deel af Kirken, have varet mere end Grunde nok til at bringe Byen
tilbage-ti Den har i de senere Aar, saaledes som det Foranforte alt har viist, gjort
ikke ringe Fremskridt, om end de Forventninger man havde næret med Hensyn til
Jernbanens Indflydelse paa Byens Handel og Jndustri langtfra fuldkommen ere blevne
tilfredsstillede Ringsted har som anført havt Gasbelysning siden the October 1866.
Paa en Rigsdag i Ringsted den 25de Juni 1170 blev Hertug Knud Lavards
Liig høitidelig skriinlagt og hans Sønnesøn Knud Valdemarson salvet og kronet: den
første Kroning, som nogen dansk Konge lod foretage med sin Efterfølger for at sikkre
ham Thronen og spare Riget for de tidligere ødelæggende Borgerkrige. Det næste Aar,
21de Juli 1171, blev den sjællandske Kirkeret givet af Biskop Absalon i Ringsted. Den
12te Nonbr. 1329 sluttede den fra sin Landflygtighed tilbagevendte Kong Christo«er ll.
i Ringsted (Hvitfeldt har urigtigt »Tingsted i Falster«) et med betydelige Opo "relser
forbundet Forlig med sin Halvhroder den holsteenske Grev Johan den Milde. Paa et
Danehof i Ringsted St. Knudsdag 1349 gjorde Kong Valdemar Atterdag Stænderne
Regnskab for Anvendelsen af de oppebaarne Skatter; og paa Sjællandsfarernes Lands-
thing i denne By bleve Kongerne i Middelalderen sædvanligt hnldede for denne Pro-
vinds. Christian lV. var den sidste Konge, der som Thronfolger modtog Hyldin i
Ringsted den 10de Juli 1584; thi denne Konges Søn, den udvalgte Thronfø ger
Prinds Christian, blev for Sjællands Vedkommende hyldet i Kjøbenhavn den 14de
Marts 1610, og hans Broder Kong Frederik tll. modtog efter sit Valg en almindelig
Hylding, istedetfor de tidligere specielle paa de enkelte Provindsers Landsthing, saavel t
Danmark som i Norge i hver af Rigernes Hovedstaeder (6te Juli og 24de August 1648).
Ringsted har i det 11te Aarhundrede rimeligviis været et kongeligt Prægested;
paa Knud den Stores Tid nævnes »Ricsta« paa en Mønt, og under Sven Estrtdsens
Sønner var der en Montmester Alfvord i en By, der paa Monterne stærkt forkortet
kaldes Ri eller Reg og sandsynligviis er Ringsted.
··3’-) Laurids Kol, Præst og Provst i Arts Herred, Peder vas Samtidige U- 1691), Forfatter af
,,Danmark deiligst Vang og Veenge«, bar givet en poetisk Bestrivelst over Ringsted (see Bidrag
til den danske Digtetunsts Historie as Rahbec og Nverup tll. 106), hvori blandt andet forekomme
følgende Stropher, der noksom betegne Ringsteds Tilstand i hans Tid-
,,Du (Kiobenhavnl) kan vel sex Lost høit med Skavetstene tække;
J Ringsted Langhalm vil til alle Huus ei tætte.
Derfor den Titel, som de tydske Fyrster bær,
Det er Durchlauchtighed, er Ringsted alt for kjer.«
»For vi ei Skive har, her ingen Skibe strander,
Af eenist lille See vi alt vort Fcemon minder-
For Kjobmand og Trasich har Ringsted meget gott,
Derfor man sjelden høi-, her spilles Bancherott.«
J Bircherods Dagboger S. 271 hedder det om Ningstedx ,,Den 20de Juni 1693 var en Ilde-
brand, hvorved den storste Deel af den ,,sattlge Bh« blev lagt i Asce«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
