Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Vester-Flakkebjerg H. —- Aggerso Sogn.
1068 Rd» som indestaae i Borrebh, stiftet af Fru M.Rosenkrands 1706,
og forrentes med 6 pCt. Sognet har et Hospital i Magleby, bygget
1758 af Geheimeraad V. Berregaard, som dengang eiede Borreby, og
hvori 12 Fattige have fri Bolig. Fattigvcesenet eier et Legat, stiftet 1706
af Mette Rosenkrands, Etatsraad O. Ramels Enke, stort 600 Rd., som
indestaaer i Borreby og forrentes med 6 pCt·
Magleby Kirke, der var helliget til St. Lanrentius, er en ret anseelig Kirke af
Muursteen i Spidsbuestiil med Taarn og Hvælvinger samt 4 smaa Tilbygninger; i
den ene af disse er et Begravelsescapel, og deri hvile Beate Henriette, Baronesse af
Solenthal, Diaconisse for Ballø Stift, Enke efter Henrik xxttl. af Reuss, Greve af
Plauen, s- 1737 og dennes Dattersesn Henrik Berregaard, 6 Aar ammel, begge i
Sandsteenskister. Tidligere har her ogsaa, ifølge Provst Beyers Beskgrivelse af Besta-
Flakkebjerg Herred, hvilet Barnets Forældre, Geheimeraad Villum Berregaard til
Stamhuset»Kjølbygaard samt til Borreby (1717—1769) og Hustru, født Grevinde af
Reuss Plauen. Altertavle i Trcesnit med en smuk Fremstilling af Korsfæstelsen. Orgel.
Borreby har sandsynligviis været Benævnelsen for en By, der laa ved en
Borg. En saadan skal der ogsaa være funden Spor af vest for det nuvcerende Borreby
og den menes at være anlagt eller eiet af en Høvding eller Underkonge ved Navn
Stig, efter hvem Halver Stisnas eller Stigsnkes endnu venævnes. J Slutningen
af det 14de Aarhundrede forekommer Borreby første Gang i Documenter og tilhørte
da Lave Nielsen Urne. Jkke længe efter er Gaarden eller Byen kommet i Roeskilde
Bispestols Besiddelse. Den faldt ved Reformationen til Kronen, hvorefter Kong Christian
den Tredie overdrog den til sin Cantsler Johan Friis. Aar 1556 opførte denne
Borrebys egentlige Hovedbxsgning i det Væsentlige saaledes som den endnu existerer,
med 2 høie og ovenover disse en lavere Etage, formodentlig i sin Tid en Vægtergang
med Skydehuller, flere mindre Udbygninger eller Karnapper, hvoraf den ene ligefor
Broen, ker gaaer over Graven, er høiere end den øvrige Bygning. Til Minde lod
Johan Friis paa denne sin Bygning indhugge sit Navn og Vaaben, 3 sorte Egerner,
med Jndskrift:
Qvi tenet a Priscis majoribus Hesselager jdem
Et Borrebye construxerat jste Johan Priis. 1356.
For at forøge sin nye Borgs Tilliggende nedlang Johan Friis Byen Borreby og
«henlagde dens Jorder under Gaarden, til hvis Opforelse ban benyttede Stenene af Vor
Frue Kloster i Skjelskor, hvilket Kongen havde skjænket ham. Efter at have tjent
Kongen i 50 Aar døde Johan Friis 1370, og, da han var ngift, tilfaldt Borreby
hans Brodersøn Christian Friis, der døde 16153; han var i sine sidste Leveaar Kong
Christian den Fjerdes Cantsler. Han opførte paa Borreby en ny særskilt Hovedbygning
i 2 Etager (hans og hans Hustrue Mette Hardenbergs Navne findes paa Bygningen),
som tilligemed flere betydelige grundmurede Bogninger fra gammel Tid endnu staae og
i Forening med Johan Friis’s storartede og alvorlige Borg danne en saa stor Gruppe
af ældre Herregaardsbygninger, som man intet andetsteds sinder i Danmark. Efter
Christian Friis kom Gaarden til Familien Daa, ved hvilken den forblev til 1681, da
Valdemar Daa, der havde, som det fortælles, tilsat sin Formue ved alchymistiske Forsøg,
blev udsat af Gaarden ved Execution, foretaget af hans Nabo, den derefter følgende Eier
Etatsraad Ramel til Basnæs, s- 1685, hans Enke Mette Rosenkrands, s- 1730, deres
Tatter Else Ramel, s- 1732, Conferentsraad, Amtmand Christian Berregaard, -f- 1750,
Geheimeraad Villum Berregaard, Justitiarius i Høiesteret, s- 1769, Kammerherre
Frederik Berregaard. Denne solgte 1774 Borreby til Justitsraad Faith for 74,00 ) Rd.,
hvorefter Faith atter afhandede den 1783 for 100,00·") Ro. til Generallieutenant J. M.
H. Castenschiold, der førte Commander over Landevaernet ved Kjoge 1807. Ved dennes
Død 1816 aroede hans Søn, Oberst, senere Generalmajor H. G. v. Castenschiold,
Gaarden. Han overdrog 18l0 denne til Sønnen A. F. H. Castenschiold og den eies
nu efter dennes Død af Sønnesønnen, Premierlientenant C. V. B. Castenschiold.
Af Borrebv gives paa modstaaende Side en Afbildning.
Aggckso Sogn bestaaer af en O i Store-Delt, c. 1-"2 M. v. for
Sjællands sydvestlige Hjørne, Stigsnaes i Magleby S. Ben er sla M.
lang og indtil 1,"4 M. bred. Til Sognet hører Ben Egbolm, nord for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
