Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nestved. 47 l
Nestved, yvis Navn sandsynligviis afledes af Næs og Tved, hvilket sidste
Ord vistnok rettest forklares ved ryddet Skov, forekommer allerede som en By i
det 12te Aarhundrede. Her var det, hvad allerede ved Herlussholm er anført, at
Ridder Peder Bodildsen, ifølge Diplom udstedt af Biskop Eskild af Roeskilde 29de
Nooember 1135, med flere Slægtninge stiftede St. Peders Kloster, der, efterat Klostret
med Undtagelse af Kirken den 26de April 1261 var brændt (Klostrets Kjældere ere
endnu vevarede under »Hotel Viinduus«), flyttedes 1,·4 Miil Uorden for Byen til den
der-værende samme tilhørende Skov, efter hvilken det senere kaldtes Skovkloster. Ifølge
de St. Peders Kloster af Kong Erik Lam allerede 1140 skjænkede betydelige Privilegier,
eiede Klostret Nestved By næsten med fuld Hoihedsrett Byen stod ganske under Klostrets
Jnrisdictionz det hævede Tolden og alle andre Skatter af Byen, indsatte og assatte
Øvrigheden m. m. Først ved Reformationen hævedes denne Klostrets Hoihedsret; men
under Krnmstaven var det i de mellemliggende Aarhundreder som oftest sikkrere end
umiddelbart under Scepteret, og Nestved hævede sig ogsaa i dette Tidsrum til en af
Sjællands betydeligere Byer; et Beviis tserfor ligger ogsaa deri, at den i Erik af
Pommerns Tid forekommer som Myntsted (saavel Sølvmynter, de saakaldte Nestvedfke
Sterlinger eller sjællandske Engelske, som Kodbermynter; Myntergaden i Nestved nævnes
dog alt 1355, men fra den Tid kjendes ingen der præ·aede Mønter). Nestved afbrændte
1271 og allerede igjen for største Delen Natten efter Paaskedag, mellem 21de og 22de
Apri11280, samt 31te Mai 1297. (Anon. Nestved» i Scr. rerum danicarum, l,
S. 371—72). Efter Christoffer den Andens Død havde de holsteenfke Panthavere 1345
anlagt paa Høiderne ved Nestved en Befæstning kaldet Huusvolden, som Kong Valdemar
Atterdag imidlertid Aaret efter erobrede tilbage. I Danske Atlas lil, S. 97, siges
der, at der er Spor af denne Befæstning ,,i nogle Banker udenfor Sortebrødre«. Efter
Reformationeu vedblev dog Nestved, uagtet den aabenbart maatte lide ved sine trende
Klostres Jnddragelse, at høre til de betydeligere Provindsstæder i Sjælland Folke-
tnllingerne vise ogsaa, at den stadig i det sidste Aarhundrede er gaaet fremad, men den
har dogi den almindelige Udvikling noget maattet staae tilbage for andre heldigere
stillede Byer. Nu er Ne tved siden 1870 bragt i Forbindelse med det sjællandske Jern-
banenet, og det staaer ti at haabe, at Byens Handlende og Jndustridriveude ville vide
at drage Nytte heraf.
Af historiske Begivenheder, der have tildraget sig i Nestved, mærkes: St. Rufini
Dag (14de Juni) Aar 1259 slog Fyrst Jarmer as Ny en, der som Vasal af Roeskilde
Bisvestol var indkaldt af den lundske Erkebiskop Jaco Erlandsens Parti, ved Nestved
den sjrellandske Landalmue, af hvilken 10,000 anføres at være faldne. Aar 1298, St.
Ocreons Dag, lyste i Nestved Pavens Legat Jsarnus Ban over Kong Erik Menved i
Anledning af dennes Strid med den lundske Erkebiskop Jens Grand. Aar 1344 den
29de Jannar fluttedes i Nestved et Forlig imellem Kong Valdemar Atterdag og yans
Faders Halvbroder, Grev Johan den Milde af Holsteen.
Foruden St. Peders Kloster har Nestved yavt 3 Klostre: et Graabrodre-Kloster,
stiftet 1239, der i Aaret 1532 overlodes Byen til et Hospital, Levninger deraf findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
