Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 Faxe H. — Vemmetofte Kloster og Hovedgaard.
danner ikke nogen selvstændig Communez men har i communal Henseende
hidtil hørt under Spjellerup Sogn.
Vemmetofte Klosters Kirke er et Cavel, med lave Hvælvinger, i nederste Etage as
Hovedgaardens østre Sidefløi; den er rimeligviis indrettet her af Lensmanden paa
Tryggevælde, Tyge Brahe, Eier af Vemmetoste, som døde 1640. Altermaleriet, af
Krock (-pjator kegjuss i Frederik den Fjerdes Tid) forestiller Dommedagen, en Copi i
Miniatur efter denne Kunstners bekjendte Loftsmaleri i Christiansborg Slots 1794
afbrændte Kirke. Endvidere har Kirken en heel Række Oliemalerier, der fremstille
Christi Lidelseshistorie, samt et Christus-Hoved og en Madonna af den samme Maler,
der har udført alle disse Arbeider paa Bestillin af Frederik den Fjerdes Broder Prinds
Carl, der ogsaa fra sin italienske Reise har Zjembragt det i Kirken ophængte Elfen-
beens-Crucifix.
Kirkegaarden ligger i Dyrehaven; i et Gravcapel sammesteds findes Priorindernes
og nogle Klosterfrakeners Kifter.
Som første Eier af Vemmetofte nævnes Hr. Johan Offesen, der levede i Be-
gyndelsen af det 14de Aarhundrede; derefter følger som Eier Svigersannen Johan
aurensen, og efter ham Hr. Jens Andersen, der ogsaa synes ved Arv at have erhvervet
Gaarden; han var en Søn af Anders Jensen og Fru Johanne Nielsdatter Brock.
Jens Andersen optog Navnet Brock. Hr. Jens Andersens Fædrenegaard var Gammel-
Estrup. Med hans Besiddelse af Vemmetofte begynder den Forening af Vemme-
tofte og Gammel-Estrup, hvorved disse to Gaarde ikke hlot gjennem halvtredie Aar-
hundrede bleve i den samme Familie, men med Undtagelse af et Mellemrum efter
Hr. Jens Andersen heelt eller deelviis vare samlede under een og samme Eier.
Ta den sidste Mand af Slægten Hr. Eske Brock døde 1625, deeltes hans Eien-
domme mellem hans 3 Svigersønner. Jørgen Skeel fik Estrup, Frands Lykke Hevring-
holm, Rudgaard og Nielstrup, og Tyge Brahe, der var gift med den yngste Datter
Berete, Vemmetofte. Tyge Brahe stiftede en betydelig Gjæld, og efter hans Død 1640
blev Vemmetofte solgt af hans Creditorer og kjøbtes af Holger Rosenkrands til Demme-
strup, der tillige eiede Glimminge, Langtind, Skjoldemose, Vrangstrup, Loitved og
Egholm, af ialt 4026»Tdr. Htk. Han kaldtes derfor ogsaa »rige Holger«. Hans
anden Hustru Fru Karen Krabbe, hvem han havde overdraget Halvparten as Bemme-
tofte, efterlod denne til Broderen Hr. Iver Krabbe til Jordherg, som tillige kjøbte den
anden Halvpart af Hr. Niels Trolle til Trolholm, hvem denne Andeel var tilfaldet
som hans Hustru Hille Rosenkrands’s Fædrenearv. Efter Jver Krabbe skriveshansf
Enke Fru Karen Marsviin til Vemmetofte· Tøttrene Ane Sophie og Margrete arvede C
efter Fru Karens i Aaret 1680 indtrusne Død Vemmetofte· Ane Sophie blev 1 ·’
gift med Christian Urne til Søbysøgaard (-s- 1669). og Margrete giftedes 1656 me» I- ·;
Bjorn Ulfeld til Raabelev (-s- 1656s og 1666 med Erik Holgerfen Rosenkrands tit Har-·
Rosenholm (-f 1681). 1694 solgte Fru Margrete Krabbe med Søster Vemmetoftkcks T
Gaard og Gods, af 83 Tdr. Htk· under Hovedgaarden og 550 Tdr. Htk. Bøndergodsz
for 22,225 Rd. eller c. 35 Rd. vr. Tv. Htk. til Dronning Charlotte Amalie, Christian
den Femtes Gemalinde. Dronningen bestemte Godset til et adeligt Jomfrukloster;
men hendes Villie fuldbyrdedes først efter hendes Børns Død, thi disse, Prinds Carl,
-s- 1729, og Prindsesse Sophie Hedevig, s- 1735, beboede Gaarden til Prindsens Død.
Sidstnoevnte, en ædel og hoisindet Dame, farlig bekjendt af, at hun as religieuse Hensyn
asslog den romerske Konge, senere tydske Keiser Josephs Ægteskabstilbud, maa betragtes
som Klostrets egentlige Stifterinde. Først efter hendes Død udstedtes dog Fundatsen
for Klostret den 10de Juni 1735 af Kong Christian den Sjette. Klostret, der begyndte
sin Virksomhed med 1 Priorinde og 7 Damer med Hævning af ialt 1300 Rd. aarlig,
har nu en Priorinde og 190 Damer med Hævning af ialt 56,000 Rd. aarlig (Prior-
inden 1000 Rd» 30 i 1ste Klasse, foruden Bolig og Ophold i Klostret, hver 500 Rd.,
40 i 2den Klasse hver 400 Nd· aarlig, 40 i 3die Klasse hver 300 Rd. aarlig, 40 i
4de Klasse hver 200 Rd aarlig, 40 i 5te Klasse hver 100 Rd. aarlig.) Af Stiftelsens
Midler anvendes desuden aarlig 4000 Rd. til ·20 ligestore Portioner til Enker, der
som Ugifte enten have nydt Hævning af Klostret eller alene have været indskrevne og
derefter udredet Indskrivningspenge til Stiftelsen. De Jndskrevne skulle være enten af
Adel eller Døttre af Mænd i en as de 3 første Klasser i Rangen3 Jndskrivnings-
sammen er 500 Rd» for 2 paa engang Jadfkrevne 800 Rd., og for 3 kun 1000 Rd.;
af Capitalen gives ingen Renter. Priorinden har Nang med 2den Klasse Nr. 5 og
Klosterfrakenerne med 3die Klasse Nr 3.
Klostrets Gods bestaaer a Hovedgaardene Vemmetofte og Høistrup, ialt 1260
Tdr· Htk. A. og E., 93 Tdr. ksk. (2428 Tdr. Land Skov), hvoraf 191 Tdr. Htk·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
