Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528 Hammer H. — Olftrup Sogn.
vygning blev ombygget1840——4l as den daværende Eier Harald Toft, som efterlod
den til sin Datter, nu gift med Eieren as Lundvygaard P. F. Collett. Han lod ind-
sætte paa Hovedfaeaden to Marmorstene med den andetsteds fra bekjendte gamle og
smukke Jndskrift:
»Vi bygge op Borg og bygge os Fæste, Gud unde os her at bygge og bo,
Endog vi ere kun fremmede Gjeste. Saa vi kan fange den evige Ro.«
Hovedgaarden Grevensvænge, hvis Navn og Oprindelse er uvis, nævnes
1553 som en ufri Gaard, der en Tid eiedes af Familien Paslich. J Midten af det
.17de Aarhundrede tilhørte den ovenncevnte Admiral Pros Mund, efter hvem den til-
faldt Datteren Tyale Mund, der blev gift med Jochum Christopher Steensen. Deres
Datter Sophie Amalie Steensen var først gift med Ritmester W. F. v. Lehsten o efter
dennes Død med Ritmester H. Landorph, der solgte Grevensvcenge til Baron Hedeh
der atter solgte Gaarden til C. F. Palndan. Den var derefter nogen Tid i den Nær-
gaardskes Families Eie; dernæst nævnes successive som Eiere: Capitain Giøring, General-
auditeur Wederkinck, Capitain Thomsen, Dr. .Buchhave, Manritzen« Lind, Grønbeck,
som i Begyndelsen af dette Aarhundrede solgte den til Frøken Birgitte Sophie Chri-
stiane Knas, Stiftsdame i Vallø, som eiede Gaarden i en Aarrcekke og solgte den til
Engberg, denne atter til Etatsraad B. Wolfs, hvis Arvinger nu eie den. —
»Noget om og fra Rønnebcrk Sogn med Rønnebæksholm«, samlet af Francisca
Carlsen. Kjøbenhavn 1861. .
Olstrup Sogn, Annex til Rønnebæk, omgivet af dette S., Nestelso
og Toksvcerd S. samt Tybjerg H. og Sorø Amt. Kirken, midt iSognet,
Sle M. n. o. for Nestved, og c. 3 M. n. v. for Præstø. Arealet, 3974
Tdr. Land, hvoraf 300 Tdr. Land Fredfkov (Kalby Riis), har endeel side
Strækninger og Mosebund. Htk. 278 Tdr. A. og E., 6 Tdr. Sksk.
I Sognet: Byerne Holme-Olstrup med Kirken, Skole, Veirmolltz
Kro, Teglvcerk og Jernbanestation, og Kalby; Hovedgaarden Holmek
gaard, 630 Tdr. L. Ager, 534 Tdr. L. Skov, 400 Tdr. L. Eng og
800 Tdr. L. Tørvemofe, af Htk. 953J8 Tdr. A. og E., med Afbyggers
gaarden Petersminde, 200 Tdr. L. Ager og 70 Tdr. L. Eng, af
Htk. l4 Tdr. (endvidere Bondergods c. 79 Tdr. Htk., Kirketienden af
Fensmark, Rislev, Olstrup, Ronnebæk, Nestelso og Mogenstrup Sogne,
samt Kongetienden af Olstrup By og af Nestelso Sogn, Teglvcerk ved
Holme-Olstrup og Holmegaards Glasvcerk og Teglvcerk i Fensmark S.
i Tybjerg H.). Jalt i Sognet 33 Gaarde, 37 Huse med og 27 uden
Jord, hvoraf 19 G. og 28 H. udenfor Byerne.
Indbyggere: 703. Agerdyrkning er Hovederhvervet. Teglvaerk i
Holme-Olstrup (jfr. Holmegaards Glasvcerk i Fensmark S.).
Sognet hører under Bregentved-Gisselfeld Birks Jurisdiction (Vre-
gentved), men iøvrigt til de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognet; 3die ngds. 2den Udstrivningskreds 112te Lægd. Kirken tilhører
Eieren af Holmegaard.
Kirken er opført deels af Kampesteen, deels saf Muursteen, har Taarn og
Hvælvinger.
Hovedgaarden Holmegaard har en her i Landet ganske eiendommelig Bygnings-
form; den bestaaer nemlig af en gammel Bindingsvcerks Hovedbygning paa en meget
høi Kampesteens Grund, opført 1635 af Rigens Admiral Hr. Claus Daa. Holmegaard
forekommer forøvrigt allerede i Midten af det 15de Aarhundrede, da den tilhørte Familien
Grib. Hundrede Aar senere kom den ved et Mageskifte til Frederik ll’s beromte Rigs-
hofinester Peder Oxe til Gisselseld, som eiede betydelige Godser baade i Sjælland og
Fyen; han døde 1575 og havde kort før fin Død lagt Grunden til den nuværende
Hovedbygning, der dog først 60 Aar senere blev opført af en af de næste Eiere,
ovennaevnte Admiral Claus Daa til Navnstrup, og, som ovenfor allerede nævnt, af
Bindingsvcerk. Admiralens Søn Oluf Daa lod 1645 opsøre Stalde og Ladebygninger
paa Gaarden af hugne Kampesteen. Kort efter Souverainitetens Indførelse tilhørte Holme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
