Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570 Møenbo H. ——— Maglebh Sogn.
Jndbyggere: 1435. Jordbrng er Hovederhverv, dernæst Skovarbeide.
Fiskeri drives kun paa de dertil bekvemmeste Aarstider af enkelte nærmest
ved Stranden boende Huusmcend.
Sognet danner en egen Communez 6te ngds. 2den Udstrivnings-
kreds 169de Leegd. Kirken tilhører Eieren af Klintholrn.
Kirken, med 6 Hvælvingen er 50 Alen lang, 15 Alen bred og henved. 22 Alen
høi. Choret er ligesaa høit som den øvrige Deel af Kirken. Taarnet er 40 Alen høit;
dets øverste Teel oprindelig tvedeelt, senere sammenbygget. Til denne Meddelelse om’
Magleby Kirke i første Udgave af dette Skrift skal endnu føies efter Prof. J. Kome-
rups interessante Beretning om »Gamle danske Kirker med Tvillingtaarne« iAarboger
for nordisk Oldkyndighed og Historie 1869 (den omhandler foruden Maglebh Kirke
Kirkerne i Hyllinge, i Uvelse, i Fjenneslevlille« i Merlose, i Farlof og Væ i Skaane
samt i Broager t Slesvig) Følgende om Maglebh Kirke, hvilken Kornernp hensorer
tilligemed Broager til de yngre Kirker med Tvillingtaarnet »Selve Kirken er en
Munrsteensbygning i Randbuestiil, opfort omtrent Aar 1200 og har i en senere Tid
faaet Choret omhygget. Omtrent midt i sidste Halvdeel af det 13de Aarhundrede er
der foran Langhusets vestre Ende tilbygget et anseeligt Muursteenstaarn med aflang
fiirkantet Grundrids, men foroven tvedeelt. At dette Taarn er en senere Tilsætning til
den oprindelig taarnløse Kirke sees tydeligt indvendigt, hvor man nemligkbaade opdager
Langhusets gamle veftlige Gavl og bemærker, at Taarnet ikke er i uurforbindelse
eller i een Stobning med Langhuset. Dets hele Stiil udviser tydeligt at det henhører
til Overgangstiden mellem Randbue- og Spidsbue-Stilen. Dette Taarn bestaaer nn
af 3 Afdelinger, men har muligen tidligere havt 4, idet den mellemste vistnok har
varet deelt med et Bjcelkelag Taarnbhgningen har en Høide af 38 Alen og en Vrede
af 1572 Alen. Mod Nord og Syd er det kun 10 Alen bredt. Naar man udefra
betragter denne Bygning, der har varet overpudset med Kalk og malet med rød Farve,
er det med Nød og Neppe, at man kan opdage Delingen af det Øverste, som i en
senere Tid er bhgget sammen Ved Indtrædelsen i den nederste Afdeling, Forhallen,
aner man ikke heller, at sn Tvedeling tidligere har fundet Sted foroven, da der nemlig
ikke her, som ved de andre Tvillingtaarne, findes Søiler som Bærere for de smaa
Taarnes indre Sidemure og Hjørner. Man seer kun en bred Hal, som ved en trykker
Spidsbue aabner sig inds mod Kirkens Skib. Det er høist paafaldende, at Mellem-
rummet mellem be ge de smaa Taarne kun har havt den ringe Breve af 1 Alen4Tom.,
en væsentlig Forskjel fra de andre omtalte Taarne, som tydelig viser, at den gamle
Tradition om disse Bygningers Indretning her er gaaet tabt. Det altfor snevre
Mellemrum ved Tvillingtaarnet i Magleby er et architektonisk Misgreb, hvorved den
maleriske Virkning af Bygningen i hoi Grad er bleven forringet. J Mellemrnmmet
mellem Smaataarnene seer man at Sammenbindingen først er udført i en sildig Tid
med smaa nyere Muurfteen og kun een Steens Muur, hvorfor det ogsaa vilde
vare overordentlig let igjen at adskille Taarnene.«
J Magleby Sogns shdvestlige Deel laa indtil 1625 en By, der paa en eneste
Nat aldeles forsvandt, hvorom i Medens Herredsbog findes en Beretning fra So ne-
prcesten ttil Maglebh Herting, der blev Præst 1685« saaladende: »l)ecimantiucn For-
mindskelse udi Sognet er skeet: At Ad. 1625 den 1ste Februar om Natten før Kyndel-
misse Da blef en ganske Bye kaldet Brhndshøye, som laae ved Strandbredden, med
folck og nusze af Havet bortskhllet, da det ved Vandfloed gik hoht op paa Landet:
Huilcken By ikke siden er bleven bugt, var och iche Sædeland til dend By, men der
var een Ladested for de Lybske og Huuszene af Kjøvsteds Bygning, og nogle morede
Lig af Fisterier og deraf gasve ti Præsten, da fiskeri i de Tider var meget god for
andet-«
Klintholm, hvis Hovedbhgning er høit heliggende, var ved det kongel. Jorde-
godses Salg Godset Nr. 5, og kjøbtes, dengang med 91 Tdr. Htk. Hovedgaardstaxt
og 358 Tdr. Htk. Bøndergods, samt Maglehh Kirke- os Kongetiende for 42,358 Rd.
D. C. af Kjøbmand D. Staal, og sol tes efter hans ød 1798 for 102,000 Rd. til
Etatsraad J. B. Scavenius, Eier af Hjorslem efter hvem Godset gik over til hans
ældste Søn Kammerherre J. B. Scavenius og eies nu efter dennes Død af Sønne-
sønnen C. S. Scavenins.
Liselund. Ved Auctionen over det kgl. Jordegods 1769 kjøbte Amtsforvalter
M. Schmit den nordre Deel af Klinteskoven, forhen Storeskov kaldet, tilligemed So-
mark By. Kammerherre G. P. A. de la Calmette til Marienhorg kjøbte Eiendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
