Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588 Bornholm.
mere end udført 8,243 Potter, i 1869: 44,037 Potter. Det aarlige
Forbrug af Brændeviin viser sig derefter at have været i 1870: 512,279
Potter, i 1869: 533,825 Potter. Productionsafgiften var i 1870:
25,427 Rd» i 1869: 26,387 Rd.
Det synes at Nydelsen af Brændeviin er taget meget betydeligt af
her paa Øen. Ved at sammenligne Forbruget i 1855, der var 744,690
Potter, med Forbruget i 1870, 512,279 Potter, viser der sig en Nedgang
af c. 20 Potter, nemlig fra 531J20 til 332!3, for hvert mandligt Individ
(den mandlige Befolkning paa Bornholm udgjorde i 1855: 14,036, i
1870: 15,197)’Z).
Huusfliden er paa Bornholm as større Betydning end i de aller-
fleste ovrige Dele af Danmark (Odsherred, Samso og endeel mindre Øer
ere de som her nærmest kunne tages til Sammenligning). Sine Ager-
dyrkningsredskaber forsærdiger saaledes Bornholmeren for en Deel selv.
Ligeledes ere Landboernes daglige Klæder endnu næsten overalt as egen
Tilvirkning og Væve sindes i de fleste Gaarde. Til den ydre Paaklædning
er imidlertid Forbruget af indførte Stoffer i Fremstriden, og man maa
derfor betragte Huusfliden som astagende i de senere Aar; det staaer dog
til at haabe, at den endnu længe vil bevare sig til Held for Landet. I
N. C. Roms Skrift »Den danske Huusslid«, Kjøbenhavn 1871, udsiges
det S. 170 slg. om den bornholmske Huusflid: »Ligesom der paa Landet
ikke findes en eneste Væver af Profession, saaledes findes kun faa
egentlige Rebslagere paa Landet, da Mange selv lægge og slaa det til
Brug fornødne Tougvaerk og Reb. Jsær lægge Fiskerne alt det Reb, de
bruge saavel til Torske- og Laxe- som til Zildesiskeriet. Medens Kvinderne
binde Garnene, sidde Mandfolkene, især de lange Vinteraftener, og snoe
Hamp paa en lille Haandteen. Om Dagen, naar Fiskerne ikke ere ude
paa Fangst, lægges Snorene til Reb, idet dertil bruges en større Teen.«
Landboforhold paa Bornholm.
Det er eiendommeligt for Bornholm, at den ingen egentlige
BondebyerNJ har. Gaardene ligge hver for sig adspredte, dog ofte i
visse Strog, og en saadan Gaardrække har undertiden foruden Gaardenes
Tilnavn et fælles Navn; undertiden bære ogsaa saadanne flere samlede
Gaarde Navn af By. Bondergaardene paa Bornholm ere uden Und-
s) Det er med Rette anført sont noget Mærkeligt, at der paa Bornholtn ikke findes en eneste Kro.
»«) Taget i Betydningen af Byer. beboede af Landbrttgere, thi Fisterieier haves flere Steder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
