Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608 Allinge og Sandvig.
Allinge og Sandvig Landdistrict. «Med Allinge og Sandvig Kiobstad-
Commnner er forenet et Landdistrict, bestaaende af Gaarden Hammerss
holm med dertil hør-ende Huse, Hammeren og Slotslyngen, til-
sammen af Areal 708,23 Tdr· Land. Klippestrækningen Hammeren be-
staaer af forskjellige Bjergknolde, adskilte fra hinanden ved dybe Dale.
Den betydeligste as disse Hoininger er Steilebjerg, paa hvilken ligger
Hammershuus Fyr. Ved Foden af Steilebjerg ligger Hammer So, Bout-
holms betydeligste Indso (250,000 U Alen), næsten overalt indesluttet as
Klipper og Bjerge. Fra Hamnieren sænker Landet sig mod Shd, men
hæver sig strax noget igjen til en klipperig Strækning, den saakaldte
Slotslyng, til hvilken ned mod Havet slutter sig i Nordvest, kun adskilt
ved en liden Dal, den rundagtige, paa sine Steder dog brat assaldende
Klippe, den saakaldte Slotsbakke, paa hvilken Hammerhnns Ruiner endnu
findes. Nord for Hammeren gaaer Bornholm ud i en lav Odde, »Sand-
hammeren«. Ved Folketaellingen i 1870 var Indbhggernes Antal 30.
Dette District har alt Communalvæsen fælles med Kjøbstæderne, og dets
Beboere vælge en Forstander, der har Sæde i Kjøbstædernes Bhraad. J
alle Enkeltheder ere dette Landdistricts Forhold ordnede ved et Regulativ,
givet af Amtsraadet 30te April 1869.
Gaarden Hammersholm eller Hammershuus Slots Ladegaard,
ogsaa kaldets Slotsvangegaard, 19 Tdr. 3 Skpr. 3-"4 Alb. Hartkorn, 354
Tdr. Land, hvoraf 175 Tdr. Ager, 14 Tdr. Eng, 2 Tdr. Mose, 2 Tdr.
Veie, 4 Tdr. Gaardspladse og Haver, 64 Tdr. Land Hede og udyrket
Jord, 50 Tdr. Land Skov og endvidere 43 Tdr. Lyngjord, beliggende i
Olsker Sogn. Denne Eiendom hørte til Slottet indtil Aaret 1744, da.
den blev solgt for 1275 Rd. D. C. Dens Beliggenhed er overordentlig
skjøn. Paa Gaardens Grund findes nogle faae Huse-
Paa Slotsbakken findes, som anført: Ruinernc af Hammctshmts
Slotzx Disse vise, saaledes som nærmere betegnet paa Kortet paa mod-
staaende Side deels Spor af en ydre Ringmuur, c. 1200 Alen lang (nnn),
deels betydelige Levninger af en indre Muur (mmm) med Taarne (lll), til
hvilken sluttede sig Bygninger, saaledes Commandantens Bolig (a), Ka-
sernen (i), Stalden (h) og Fangetaarnet (g) (i hvilket Ulfeld og Eleonore
Ehristine vare indesluttede, dets Mure, selv de der bare Taget, sees
endnu), Magazin og Hovedvagt (d, e) og endelig det egentlige Slot, en
aflang uregelmaessig Fiirkant, med det høie af Lybekkerne opbyggede Mantel-
taarn (c), Kirken (b) og Slotsbetjentenes Boliger (k), (k betegner Bro-
vagten). Af Hammershuns, seet fra Soen, gives paa modstaaende Side en
Afbildning. Hammckshuus Fyr, saaledes som det nu as Nyt er opfort
paa den Deel as Hammeren, som··sJkaldes Steilebjerg, 400 Alen N. t. O.
t) Disse Ruiner ere baade i og for sig impofante, og derhos af en sjalden storartet Beliggenhed.
Den preussiste Generalconful Quehl udtaler sig derom i Skrifter «Aus Danmark-« UsdsJ saa-
ledes: ,,Bald liegen die stolzen Nuinen don Hammershuus vor uns. Das Hammerhuus erhob
sich einsk« vor der Ersindung des Schieswulvers eine unbeztvingliche Veste, auf einem steilen
Felsentegkh der auf der einen Seite vom Meere, auf allen anderen von steilen Abgriinden utngebett
ist. — Die stotzen Ruinen, sage ich, und sie verdienen diese Bezeichnung. Sie sind nicht allein
die schsnsten Nuinen in Dsnemarh fondern ich erinnere mich nicht,·selbst in dem ruinenreichen
Deutichland, schonere gesehen zu haden.« Nogle Aar senere sinde vi en ikle mindre varm Ud-
talelse om det Indtryk Slottets Ruiner gjøre paa Bestaaen, i Brunius’s Kunstantegnelser paa
en Reise til Bornholm i Aaret 1857 (Lttnd 1860). Forfatteren siger saaledes-: ,,Vi·hade oss
gansla viil delant, att bland alla de s5rt·varsvert, hvilFa Lunds erke»bisto»var a sina umraden uop-
«ort, Hamarhus var ret anseeligastgz men vi hade litval ei kuntxat f·orestg»lla oss, att lemningakne
deraf skulle til den grad varka iorvacting. sont sitrsta attblicken a ttara hall fororsakade —- di hade
aldrig fiir stadai en ia storartad slotstuin«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
