- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
33

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Odense. 33

flere kongelige Personer have endt deres Dage som Munke blandt Knudsbrodrene, saa-
ledes Kong Erik Lam 27de Augut 1147, efterat han samme Aar havde nedlagt Re-
gjeringen, den vendiske Prinds —nnd, Valdemar den Stores Søsterson, 1183, og
Hertng Erik af Sonder-Jt)llaud, Kong Abels Solt, 1272; Klostret blev 1572 secnlari-
seret og overladt Adelige som Forlehning; St. Hans Kloster as Johanniterordenen
(hvor nu det kongelige Slot); dets Kirke, tidligere kaldet St. Michaels, er en af
Byens 3 Sognekirker; paa St. Hans Kloster (Odeusegaard) residerede efter Refor-
mationen den kongeliges Lehnsmand i Ncesbhhoved-Lehn, da dette Slot var blevet
odelagt i Grevens Feide; et Francifcaner- eller Graabrodrekloster, stiftet
1279 (1540 omdannet til det nuvarende Hospital), hvis Kirke efter Resormationen
var Soguekirke for St. Albani Menighed efter dens gamle Kirkes Nedlceggelse indtil
1618, da St. Knuds Kirke indromniedes denne Menighed; i Graabradrekirken hvilede
Kong Hans og Dronning Christine, hvilket Kongepar fortrinligt yndede denne Munke-
orden, tilligemed deres Sønner Kong Cl)ristianll. og Prinds Franciscus indtil 1805,
da disse kongelige Lig i Anledning af Kirkens Nedbrydelse henslhttedes til St. Kunds
Kirke; St. Clarce Nonnekloster af samme Orden ihvor nu Bispegaarden er),
stiftet af Dronning Christine (som tidligere tilligemed Kong Hans havde stiftet et lig-
nende Kloster i Kjøbenhavn) samme Aar, som hun døde, 1521-t); men det bestod kun
kort, da Nonnerne, som Aaret efter Dronningens Død vare itidforte deri, ved Refor-
mationen frivilligt forlode det, hvorpaa Kongen 1538 skkceukede Bygningen til Bolig
for Superintendenten og andre Geistlige; et Dominicaner- eller Sortebrodre-
kloster og et Helliggeists-Huus. Foruden disse 6 ncevner Pontoppidau endnu
2 andre Klostre i Odense, men deres Tilværelse er usikker. Et Nounekloster, stiftet i
Slutningen af det 12te Aarhundrede paa Nonnebjerget eller Nonnebakken, Shd for
Byen paa den anden Side af Aaen, blev kort efter sorflhttet til Dalum (see dette
Sogn). Af Kirker havde Odense tidligere 6, nemlig foruden de 3 nnvareude Sogne-
kirker, St. Kunds, Vor Frue og St. Hans: den gamle St. Albani Kirke
(teet op til St. Knuds), oprindelig en Trcekirke, i hvilken, som oveufor anfort, Knud
den Hellige blev dræbt, og som 1542 blev skjænket Borgerne til anden Brug og dens
Kirkegaard udlagt til Torv, St. Peders Kirke, som var Sortebrodrenes Kloster-
kirke, samt den ovenncevnte Graabradrekirke med de kongelige Begravelser, der as-
loste St. Albani Kirke som Sognekirke fra 1541 til 1618 og blev nedlagt i Begyn-
delsen af dette Aarhundrede. Den katholske Bisperesideuts, som var opfort
1504—7 af Biskop Jens Beldenak tat ved Torvet, og sont i Grevens Feide (Juli
1534) blev beskudt fra St.Albani Kirke og de omliggende Huse og indtaget as Smud-
borgerne, tilhorte efter Resorniationen forskjellige adelige Familier og er nu Odense
adelige Jomfrnkloster. En anden as Bisiop Beldenak opfort Bygning, beliggende
ved Flakhaven, er nu nedbrudt for at vinde en storre Plads i Byen og friere Be-
liggenhed for St. Knnds Kirke.

Blandt Biskopperne i Odense i den katholske Periode fortjene, foruden Gisico
(1286——1300), der gjenopbyggede St. Knuds Kirke efter den betydelige Jldsvaade, som
var overgaaet den (hvorom nedenfor-, iseer de to sidste at ansores: den nysnævnte
statskloge og snedige Jeus Andersen Veldenak, en Skomagerson fra Landsbyen Vran-
dnm ved Liimsjorden, som gjentagne Gange blev feengslet af Kong Christian ll., hvem
han forøvrigt gik tilhaande ved det stockholniske Blodbad, senere blev domt til Tre-
marksmand sor sorneermelige Yttringer mod Familien Ronnov, og efter at have resig-
neret døde i thek 1537, og Adelsmanden Knud Guldeustjerne, der 1532 blev sendt af
Kong Frederik l. op til Norge med en Flaade mod Christian ll., som han derpaa
sorte til Danmark, hvor denne Konge, imod det ham af Bistoppen givne Leide, blev
sat i et haardt og langvarigt Fangenskab. Af de evangeliske Biskovper maae den forste,
Jorgeu Jensen Sadolin, som havde understottet Hans Tausen i at udbrede Refor-
mationeu i sin Fodebh Viborg, og den berontte Psalmedigter Thomas Kingo, fodt
i Slangerup, hvor han ogsaa var Præst (see 1ste B, S. Sil) til 1677, da han blev
Vist-W i Odense, hvilket Embede han bekladte til sin Dod 14dc October 1703, ansees
for de meerkeligste.

Odense var en as de Steeder, hvor Kong Christian tv. oprettede Gymnasier ved
Siden af Latinskolerne som Overgangsanstalter fra disse til Universitetet. Det her-
vcerende Gytnnasium blev stiftet 1621, havde 4 Prosessorer, som holdt Forselcesiiinger

dit) Det bar vceret den gamle Kongsgaard (Drouningegaarten), og der findes i Vis·pegcareen en beeeleet
Klælder fra gammel Tid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-4/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free