- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
61

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Odense H. — St. Hans Landsogn· 61

leermuldet Beskaffenhed med Mergelunderlag. Odense-Canal gjennem-
skjcerer Sognet fra syd til nordvest og danner Sognets nordveftlige og
nordlige Grændse, hvorfra den optager Odenfe-Aa og udmunder i
Odenfe-Fjord. Landeveien fra Odense til Bogenfe passerer Sognet. Den
fyenske Jernbane gaaer ogsaa her igjennem. Fra Banegaarden gaaer en
Hestebane til Canalbasfinet. Htk. 192 Tdr. A. og E., 5l8 Tdr. Sksk.

J Sognet: Byen Skibhufene, der tidligere var Udskibningssted for
Odense, med Skole og Kro; Hovedgaarden Aalykkegaard, 37 Tdr.
Htk» 220 Tdr. L. Ager, 100 Tdr. L. Eng og 75 Tdr. L. Skov (32
Tdr. Htk. Fæstegods), Hovedgaarden Marielund, 34 Tdr. Htk» 310
Tdr. L. Ager, 9 Tdr. L. Eng, 5 Tdr. L. Mofe og 49 Tdr· L. Skov;
Pareelgaardene Annasholm, 17 Tdr. Htk» og Hedevigslund, 131J2
Tdr. Htk., Gaardene Marielyft, et Teglvaerk, Døckerslund, Mose-
gaard og Somosegaard m. fl. Stat. Tabelv. 3die R. 4de B. an-
giver 19 Gaarde og 50 Huse, men Hufenes Antal er nu vistnok mere
end fordobblet (see nedenfor).

Jndbyggere: 1000, efter forrige Udgave 538, hvilken betydelige For-
øgelfe er foranlediget ved Bebyggelfe i Jernbanekvarteret og langsmed
Hestebanen. Jordbrug er Hovederhverv. J Skibhnsene boe endeel Sø-
niænd. Her er ogsaa et Skibs- og Baadebyggeri, hvorfra er leveret flere
større Skibe. Trende Kalkbrænderier, hvorfra leveres e. 8000 Tdr. Kalk
aarlig. En Olietnolle·

Sognet, der har Kirke fcelles med St. Hans Kjøbstadsogn, hører
under Odenfe Herreds Jurisdiction, Odense Amtstue- og Lægedistrictz 1ste
ngds. 3die Udskrivningskreds 164de Lægd. Sognet har nu en Districts-
bestyrelse af 5 Medlemmer. Fattigvæfenet fælles med Kjobstaden og de
2 andre Landsogne· Sognet danner 2 Skoledistrieter, det nordlige, der
bar en egen Skole i Skibhusene, og det sydlige, der har Skolevcesen
fælles med Kjobstaden. I Fattig- og Skolefager tiltrcedes Odense By-
raad af et Medlem fra Landsognet.

Paa en høi af Skov omgiven Banke (den saakaldte Slotsbankel ved den nu ud-
torrede Nersdytioved-Sa, midt imellem Odenfe og Landsbyen Natst (see Naksbvhoved-
Broby Sogn) og 1f4 Miil nordvest for forstiiavnte By har den i Middelalderen be-
ramte Kongsgaard Nasbytpovediy ligget. Soen havde i aldre Tider staaet i For-
bindelse med Odense-Fjord, og et Blik paa lkiortet vil vise, at neppe har nogen Konge-
borg her i Landet havt en skjønnere-, bekvemmere eller sikkrere Beliggenhed Nasbhhoved
nævnes først udtriikkeligt 1337, men dens Alder gaaer vistnok meget længere tilbage i
Tiden, og den synes oprindelig at vcere anlagt til Veern for Odenfe mod de vendiske
Soroveres Angreb, maaskee blandt de Fcefminger, hvormed Svend Grade efter Saxos
Beretning i denne Hensigt forsynede de fyenske Strande. J det danske Riges Opløs-
ningsperiode i den farste Halvdeel af det 14de Aarhundrede var dette Slot tilligemed
hele Ben i de holsteensle Grevers Hænder, ligesom det ogsaa til forskjellige Tider
findes at have varet pantsat til Adelsmcend; saaledes indloste Dronning Margrete det
1389 fra Benedict v. Ahlefeld (Vedel Sintonfens »Bidrag til Ldenfe Byes teldre
Historie« l., 2det Heste, S. 32, 57 flg» 62, 64, 70). J den folgende Tid havde en
kongelig Lehnsmand eller Hovedstnand Bolig paa Nasbhlioved, af hvilke flere nævnes
i det 15de Aarhundrede. Ogsaa Kongerne opholdt sig jevnlig paa dette Slot, ifrer
Kong Hans, som fortrinlig yndede Stedet, og hvis Dronning Christine efter Kongens
Død tog sit stadige Ophold her, indtil hun kort for sin Tod sluttede ind i Odense
selv, hvor hun ftiftede St. Clarcr Kloster. J Begyndelsen af Grevens Feide, i Juli
1534, maatte den gamle Kongeborg falde som et Offer for de vilde Borgerholies Øde-

M) Jsr. Veeel Simonsens »Voraruinerne«, Kbbvn. 1813, 1ste Heste, S. Sit-Dyd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-4/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free